Af: Stine Liv Johansen, formand for Medierådet for Børn og Unge og ph.d. og lektor ved Center for Børns Litteratur og Medier ved Aarhus Universitet
En dugfrisk undersøgelse om ”Det gode børneliv” (Lego Foundation og Mandag Morgen, 2021) fortæller, at børn og unge i Danmark på rigtig mange stræk har det godt i skolen, i familien, i fritidstilbuddene og blandt vennerne. Undersøgelsen peger på, at sociale medier og spiluniverser er de unges sociale lim i ungdomslivet. Det er her kontakter etableres og venskaber udvikles og vedligeholdes. De fleste unge har et ok forhold til det sociale liv på nettet, men mange føler også et pres om at være på og om kunne leve op til forventningerne om det gode liv.
Det digitale miljø fylder rigtig meget i ungdomslivet – på godt og ondt. På en god dag er det rigtig godt, at unge udfolder sig på nettet i skole- og fritidslivet. På en mindre god dag kan vi som voksne være bekymret om, at unge ikke er kritiske nok i forhold til, hvordan vi i digitale miljøer profileres, får udnyttet vores persondata og formet vores omgangsformer og informations- og nyhedsstrømmene.
Med udviklingen af avancerede algoritmer ser vi ind i fremtid, hvor maskiner i endnu højere udstrækning influerer på vores arbejdsliv, det sociale og det demokratiske medborgerskab. Her må vi tage afsæt i, at det sociale liv på nettet ikke lader sig nulstille til tiden, før digitaliseringen tog fart. Samtidig skal vi i endnu højere grad understøtte de unges forståelse af dataetik og deres kritiske medieforståelse. Især, hvis vi vil have, at de skal tage aktivt og kritisk del i udformningen af fremtidens digitale samfund.
Godt nok har de unge det generelt set ”meget godt” på nettet; men vi er langt fra gode nok til at være i dialog med de unge, om hvordan teknologierne påvirker os, vores sociale relationer og vores deltagelse i det større samfundsliv. Spørgsmål om at tage vare på sig selv; respektfuld adfærd på nettet og de sunde balancer i livet trænger sig i stigende omfang på; men det er som om, at vi ikke rigtig har fundet nøglen til dialogen med de unge og deres digitale kultur: Det de kommunikerer, det de deler, de fora, de deltager i, det de ser og hører.
Det handler ikke om, at vi som voksne skal være tilstede i alle hjørner af unges liv, for unge har ret til privatliv. Det handler om, at vi skal tættere på de unges digitale livsverden for at forstå deres begejstring, udfordringer, holdninger og værdier omkring det digitale. Kun på den måde kan åbne for den mediekritiske samtale. En undersøgelse fra London School of Economics (2018) viser, at mange unge har rimelig godt styr på den nære etik i forhold til, hvad de deler om sig selv og andre. Men de dataetiske markører på samfundsniveau – som fx samtykke, sletteadgang og privatindstillinger – forekommer i bedste fald uinteressante og i værste fald meningsløse for unge. ”…You can’t get any further without giving your information. Like you really don’t get a choice” (citat fra undersøgelsen).
Med andre ord tager unge i stor udstrækning vare på sig selv og hinanden – de vil gerne være digitalt ansvarlige. Men unge er også udfordret i det i det digitale miljø, og en del af de tjenester, de anvender er indrettet med adfærdsdesign, der har stor indvirkning på det sociale miljø og høster data, som man i bedste fald ikke har overblik over.
Vi må tage afsæt i, at unge er intensive brugere af digital teknologi, og at de gerne vil gerne være etiske og tage ejerskab til det digitale miljø. Det er et nødvendigt udgangspunkt for, at vi sammen med de unge kan tage fat på emner som dataetik, kunstig intelligens og kritisk medieforståelse.
I Medierådet glæder vi os til partnerskabet med ADD-projektet, hvor vi ikke mindst ser frem til dialogen med de unge.