Luk

Retningslinjer for projektets sociale medier

ADD-projektet arbejder for, at demokratiet styrkes af den digitale udvikling gennem forskning, øget teknologiforståelse, digital dannelse og dialog. ADD-projektets sociale medier bidrager til at understøtte det formål ved at formidle indhold i form af viden, forskning og debat genereret af projektet selv, eller ved at dele indhold fra andre kilder, der lever op til projektets egne forsknings- og formidlingsmæssige standarder, og som passer ind i projektets gældende kommunikationsplan.

Det er Tænketanken Mandag Morgen, der administrerer projektets medieplatforme, og derfor også Tænketanken der afgør, hvilket indhold der deles og hvornår.

Det er en del af ADD-projektets formål at bidrage til at skabe offentlig debat om fremtidens digitale samfund. Derfor inviterer vi alle til at kommentere det indhold, vi deler. 

Sådan modererer vi

Vi modererer ved at fjerne kommentarer, der bryder med vores retningslinjer:

Vi accepterer ikke indhold der:

  • Ikke holder debatten i en god tone
  • Strider imod dansk lovgivning (fx injurierende eller racistisk indhold)
  • Ikke forholder sig til sagen men går efter en person
  • Har form af tydelig gentagelse med ensidig påvirkning
  • Ikke har en personlig afsender, er skrevet af falske profiler eller har karakter af spam
  • Har karakter af chikane (fx mod navngivne personer)
  • Udleverer personoplysninger
  • Reklamerer for produkter eller virksomheder

Hvis personer, eller organisationer overtræder vores retningslinjer, fjerner vi indholdet. En person, eller organisation risikerer også at blive udelukket fra debatten ved gentagne eller særligt grove overtrædelser.