Kompetencer i et digitalt samfund
Der sker fortsat en større og større digitalisering af vores samfund, og der kommer løbende nye teknologier, som sætter krav til den enkelte borgers kompetencer og evner. At anvende og beherske grundlæggende digitale værktøjer og online-platforme er ikke længere nok. Der er også behov for at forstå, hvilken betydning digitaliseringen har på vores samfundet, sociale relationer og demokrati, samtidig med at nye teknologier og digitale muligheder forsætter med at strømme ind over os. Derfor anvender vi en bred og handlingsrettet definition af digitale kompetencer i denne undersøgelse.
Digitale kompetencer
I denne undersøgelse forstås digitale kompetencer som borgerens grad af indsigt i, og erfaring med digitale teknologier, der gør den enkelte i stand til at benytte teknologien i deres hverdag, forholde sig kritisk til teknologiens indflydelse i deres hverdag og på samfundsplan, samt at være opsøgende og opdateret på ny teknologi.
Tre dimensioner af digitale kompetencer
Vi har identificeret tre dimensioner af digitale kompetencer: brugskompetencer, analysekompetencer og opdagelseskompetencer. De tre dimensioner er dannet ved at summere respondenternes svar på spørgsmål omhandlende teknisk og praktisk kunnen, analytisk viden og nysgerrighed på udviklingen. På baggrund af de summerede svarværdier, har vi skabt et indeks, der spænder fra høj grad af kompetencer til slet ingen kompetencer. I den videre analyse anvender vi kategorierne høj, middel og lav grad af digitale kompetencer fordelt på de tre dimensioner.
Brugskompetencer
Betegner den enkeltes egen vurdering af sine evne til at gøre brug af teknologier og elektroniske enheder i hverdagen. Det omhandler blandt andet evnen til at løse almindelige computerproblemer, at være i stand til at kommunikere digitalt med myndigheder, venner og familie igennem digitale platforme
Analysekompetencer
Dækker over den enkeltes egen vurdering af sine evne til at reflektere over og forholde sig til teknologiers indvirkning på én selv, på hverdagen og på samfundslivet i et bredere lys blandt andet hvordan digitale teknologier påvirker vores demokrati, fællesskaber og sociale relationer. Det afspejler
Opdagelseskompetencer
Er udtryk for den enkeltes vurdering af sin interesse for nye teknologier og nysgerrighed på, hvordan de fungerer. Det centrale i denne kompetence er, at den enkelte holder sig opdateret om nye tendenser og udvikling indenfor det digitale område, og giver sig i kast med at afprøve nye teknologier
Få det hele med
Denne analyse er interaktiv.
Hvis du vil have uddybet på tallene i graferne, kan du klikke på den lyserøde pil øverst i grafen.
Danskerne er stærkest på digitale brugs- og analysekompetencer, men halter efter på opdagelseskompetencer
Danmark er kendt som et af de mest digitaliserede lande i verden. Dette er afspejlet i danskernes digitale kompetencer, hvor langt størstedelen (76 pct.) selv vurderer, at de har høje digitale brugskompetencer. De oplever ikke udfordringer med at bruge netbank, ændre indstillinger på telefonen eller chatte med vennerne på Messenger, og kan generelt begå sig gnidningsfrit på internettet.
Danskerne vurderer også deres digitale analysekompetencer højt – faktisk højere end deres brugskompetencer. 81 pct. af danskerne mener, at de har en god forståelse af, hvordan internettet og sociale medier kan påvirke dem selv, deres mentale helbred og samfundet omkring dem. Dog er der ca. en fjerdedel (24 pct.) af danskerne, der støder på udfordringer i deres digitale hverdag og en femtedel (19 pct.) har begrænset forståelse for, hvordan digitaliseringen påvirker deres liv og samfundet som helhed. Danskerne er ikke helt så stærke, når det kommer til at holde sig opdateret på nye tendenser og teknologier, og flere afprøver ikke nye digitale løsninger, når de udkommer. Fire ud af fem danskere (80 pct.) har lave eller middel opdagelseskompetencer, hvilket indikerer, at den gennemsnitlige dansker ikke er blandt de første til at omfavne digitale innovationer. Der har ikke været en signifikant udvikling i borgernes digitale brugskompetencer siden 2021, hvor Befolkningsundersøgelsen også målte danskernes digitale kompetencer. Det er ikke muligt at sammenligne de to øvrige digitale kompetencer dimensioner, da spørgsmålene der ligger til grund, er ændret i 2023 undersøgelsen. Læs hvordan vi måler det.Kvinder har både sværere ved det digitale, og mindre interesse for at følge med udviklingen
Undersøgelsen viser, at der er en kønsforskel, hvor mændene oftere er ’foran’ i den digitale udvikling af samfundet, fordi de i højere grad undersøger, hvordan teknologier og digitale tjenester kan bruges til deres fordel, og kvinder oftere kæmper med at bruge og omgås ’hverdagsteknologien’. Mænd har højere selvvurderede digitale kompetencer end kvinder. Blandt kvinder har 30 pct. lave eller middel digitale brugskompetencer og 70 pct. har høje. Omvendt har 83 pct. af mænd høje brugskompetencer og 28 pct. høje digitale digitale opdagelseskompetencer.
Unge under 30 år er med på det digitale beat
Undersøgelsen viser, at der er et skel mellem danskere under og over 50 år, som vidner om en digital generationskløft. Danskere under 50 år har i højere grad tilegnet sig digitale kompetencer, der gør deres hverdag lettere, mens danskere over 50 år ikke nødvendigvis har haft samme mulighed for at udvikle disse færdigheder.
Blandt de 18-29 årige har 32 pct. høje digitale opdagelseskompetencer. De udgør også 29 pct. af danskerne med høje opdagelseskompetencer, og er den aldersgruppe, som holder sig mest opdateret på den digitale udvikling. Omvendt er det især danskere over 50 år, der ikke følger med i digitale trends. 37 pct. af de 50-59 årige har lave digitale opdagelseskompetencer. Det samme gør sig gældende for 39 pct. af de 60-69 årige.
Aldersforskellene kommer også til udtryk ved danskernes evner til at begå sig gnidningsfrit på internettet, hvor der flere danskerne med lave brugskompetencer er over 50 år.
Flere lønmodtagere og studerende har høje digitale kompetencer
Undersøgelsens resultater viser, at der er flere efterlønnere og pensionister der har lave digitale brugs- og opdagelseskompetencer i forhold de andre beskæftigelsesgrupper. Det er især en højere andel af studerende, som har høje digitale kompetencer (86 pct. høje brugskompetencer og 31 pct. høje opdagelseskompetencer). Pensionister og efterlønnere udgør næsten halvdelen (46 pct.) af danskere med lave digitale brugskompetencer og 39 pct. af danskere med lave opdagelseskompetencer.
Det vigtigt at pointere, at datagrundladet ikke er repræsentativt for beskæftigelsesfordelingen, og derfor kan der være en bias for over- eller underrepræsentation af visse beskæftigelsesgrupper.
De digitalt udsatte
Vi lever i et digitaliseret samfund til glæde for mange, som oplever dagligdagen mere nem og bekvem. Digitale teknologier er også efterhånden blevet et uomgængeligt livsvilkår for alle danskere. Men dette kan skabe digital ulighed, hvor nogle borgere oplever flere barriere end muligheder eller aktivt fravælger så mange digitale løsninger som muligt. Det er de digitalt udsatte, som denne del af undersøgelsen dykker ned i.
I denne undersøgelse defineres digitalt udsathed på to måder: At man enten er fritaget for at få digital post fra det offentlige, eller at man befinder sig i den digitale gråzone. Denne gråzone består af danskere, som ofte eller meget ofte oplever vanskeligheder i det digitale møde det offentlige. Digitaliseringsstyrelsen operer med samme skelnen, hvor digitalt fritagede borgere også er undtaget digital post fra det offentlige, og gråzonen inkluderer borgere, som har svært ved at begå sig på lige fod med flertallet i den digitale verden.
Digitalt udsatte har ikke nødvendigvis lave digitale kompetencer
Ikke alle digitalt udsatte danskere oplever, at de har lave digitale kompetencer. Dette er især markant for de digitale analysekompetencer, hvor over halvdelen (55 pct.) af de digitalt udsatte danskere vurderer, at de har høje kompetencer – altså en god forståelse af, hvordan digitale teknologier kan påvirke forskellige aspekter af samfundet både positivt og negativt. Der er også mindre andele af de digitalt udsatte danskere, som vurderer, at de har høje brugs- og opdagelseskompetencer (hhv. 29 pct. og 10 pct.).
Det understreger, at man nødvendigvis ikke kan sætte lighedstegn mellem at være digitalt udsat og have lave digitale kompetencer. I hvert fald ikke hvis man lytter til borgernes egne oplevelser af deres møder med det digitale samfund. Man kan godt opleve vanskeligheder med det digitale møde med det offentlige, og samtidig føle, at man har en forståelse for, hvordan vores demokrati, sociale relationer og samfund påvirkes i takt med digitaliseringen. Det rejser også spørgsmålet om, hvordan digital udsathed forstås, og om undersøgelsens definition er forsimplet.
Hvem er de digitalt udsatte?
De digitalt udsatte er især kendetegnet ved en overvægt af kvinder, som udgør næsten 60 pct. Det er også over halvdelen af de digitalt udsatte (52 pct.), som er over 70 år, hvilket også afspejler sig i gruppens beskæftigelse, hvor 67 pct. er på pension eller efterløn. Der er en mindre del af de digitalt udsatte, som er unge under 30 år (11 pct.) eller studerende (5 pct.), hvilket understreger, at det ikke udelukkende er den ældre generation som er digitalt udsatte, selvom de udgør den største andel.
