Befolkningsundersøgelsen bygger på et omfattende kvantitativt datamateriale
Den kvantitative data består af besvarelser fra en online spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt 1.206 repræsentativt udvalgte danskere fra 18 år og op. Derudover, er der lavet 200 telefoninterviews målrettet danskere som i denne undersøgelse defineres som digitalt udsatte. Det er vigtigt at understrege, at resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen, er et udtryk for deltagernes egne holdninger og oplevelser.
I alt er der blevet indsamlet 1.405 interviews i perioden 12. juni til 26. juli 2023. Dataindsamlingen er foretaget i samarbejde med analyseinstituttet Norstat.
Nationalt repræsentativt survey
For at sikre, at stikprøven på 1.206 respondenter er repræsentativ med hensyn til køn, alder, region og uddannelsesniveau blev poststratifikation anvendt på det rensede data. I denne proces tildelte Norstat vægte til hver enkelt respondent i datasættet. Det betyder, at hvis der var underrepræsentation af respondenter fra en bestemt gruppe, blev de tildelt en lidt højere vægt for at korrigere skævheden, og omvendt for overrepræsenterede grupper.
Datasættet er blevet renset for at få det mest solide og retvisende datagrundlag for analysen. I den forbindelse er følgende besvarelser blevet sorteret fra:
1. Fuldførte besvarelser der er blevet foretaget på under 3 minutter, hvilket svarer til en besvarelsestid, som er 66 pct. hurtigere end den gennemsnitlige læsetid (udregnet ud fra antal ord i spørgeskemaet x gennemsnitlig læsetid for ord pr. sekund).
2. Fuldførte besvarelser hvor respondenten har svaret modstridende på en række spørgsmål, hvorfor vi vurderer, at respondenten ikke har forholdt sig aktivt til spørgsmålene.
De digitalt udsatte
Digitalt udsatte borgere fylder mere og mere i den offentlige debat. For at forstå denne del af befolkningen bedre, er der i denne undersøgelse indsamlet data specifikt for at nå denne målgruppe.
Undersøgelsens definition af digitalt udsatte baserer sig på Digitaliseringsstyrelsens rapport ”Digital inklusion i det digitaliserede samfund”, som opdeler de digitalt udsatte i to grupper: ”De fritagede” og ”Gråzonen”. Ifølge Digitaliseringsstyrelsen er de digitalt fritagede nemmest at kvantificere, fordi de er fritaget fra digital post. Derimod er den digitale gråzone bredere, da den dækker over alle de borgere, der ikke begår sig digitalt på lige fod med flertallet, men som ikke er fritaget fra digital post.
I denne undersøgelse har det været nødvendigt at indsnævre definitionen for gråzonen, for at gøre denne gruppe direkte målbar. Derfor er de digitalt udsatte defineret således:
• ”De fritagede”: Har svaret ja til, at de er fritaget fra digital post fra offentlige myndigheder.
• ”Gråzonen”: Har svaret ”meget ofte” eller ”ofte” til spørgsmålet ”Hvor ofte har du oplevet vanskeligheder i det digitale møde med de offentlige myndigheder indenfor det seneste år?”
For at undersøge de digitalt udsatte blev der gennemført 200 telefoninterviews. Af disse var 100 med danskere, der hhv. er fritaget fra digital post eller i gråzonen. Derudover var der 105 respondenter i det online survey, som passede ind i én af kategorierne. De 105 respondenter figurer derfor både blandt de digitalt udsatte, men også (vægtet) i det nationalt repræsentative sample.
De digitalt udsatte behandles uden vægtning, da det på nuværende tidspunkt ikke er muligt præcist at identificere denne målgruppe i befolkningen. Undersøgelsens målgruppe kan derfor ikke ses som repræsentativ for de digitalt udsatte, men kan bruges som indikator for holdninger og udfordringer, som denne målgruppe oplever.
Digitale kompetencer
Sådan har vi gjort
Ved hjælp af en faktoranalyse har vi identificeret tre dimensioner af digitale kompetencer: “digitale brugskompetencer”, ”digitale analysekompetencer” og “digitale opdagelseskompetencer”.
Faktoranalyse er en statistisk metode, der anvendes til at identificere strukturer på baggrund af indirekte målinger. Med andre ord, har vi brugt metoden til at identificere det ikke målbare fænomen ‘digitale kompetencer’ ud fra nogle konkrete parametre, som vi teoretisk har haft en formodning om repræsenterer de tre forskellige digitale kompetencer.*
På baggrund af faktoranalysen har vi dannet tre indeks for de tre respektive dimensioner af digitale kompetencer ved at summere respondenternes svar. De summerede svarværdier har givet et indeks på hver digital kompetencedimension, som numerisk spænder fra 1-5, hvilket svarer til ‘slet ingen kompetencer’ til ‘høj grad af kompetencer’.
For at kunne zoome nærmere ind på danskere i hhv. toppen og bunden af de to digitale kompetencedimensioner anvender vi i analysen kategorierne ‘lav’, ‘middel’ og ‘høj’ grad af digitale kompetencer fordelt på de tre dimensioner. Disse kategorier er dannet ved at inddele de intervalskalerede indeks i tre lige store dele. Konkret betyder det, at danskere, der scorer mellem 1-2,33 ligger i kategorien ‘lav grad af kompetencer’, folk, der scorer mellem 2,33-3,67 har ‘middel grad af kompetencer’, og folk, der scorer over 3,67, har ‘høj grad af kompetencer’.
*note: I denne proces, var der ét af vores spørgsmål som statistisk ikke var en indikator på digitale kompetencer, og dette blev derfor fjernet fra vores faktoranalyse. Dette spørgsmål var: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg ved grundlæggende, hvordan søgemaskiner (f.eks. Google), hjemmesider og sociale medier udvælger det indhold, jeg skal se.
Brugskompetencer
Er målt på baggrund af
Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn:
Besvares på en 5-punktsskala fra meget enig til meget uenig
• Jeg kan selv finde løsninger på de fleste computerproblemer, jeg oplever i min hverdag
• Jeg kender og kan nemt bruge digitale selvbetjeningsløsninger
Analysekompetencer
Er målt på baggrund af
Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn:
Besvares på en 5-punktsskala fra meget enig til meget uenig
• Jeg har en god forståelse for, hvordan digitale teknologier på godt og ondt kan påvirke forskellige former for fællesskaber
Opdagelseskompetencer
Er målt på baggrund af
Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn:
Besvares på en 5-punktsskala fra meget enig til meget uenig
• Jeg holder mig opdateret om tendenser og udvikling inden for digital teknologi som fx ny software og digitale værktøjer
•
Hvordan kan vi sammenligne danskernes digitale kompetencer fra 2021 til 2023?
I befolkningsanalysen fra 2021 var der to dimensioner af digitale kompetencer: Brugskompetencer og Udviklingskompetencer. Siden 2021 er viden om digitale kompetencer udviklet sig, og derfor er måleparametrene i Befolkningsundersøgelsen også blevet kvalificeret yderligere i målingen fra 2023.
Det betyder, at resultaterne fra 2021 ikke er direkte kan sammenlignes med resultaterne fra 2023. Dog kan digitale brugskompetencer på tværs af de to år sammenlignes, da kun er mindre variation i måleparametrene. Disse perspektiveres til i analysen, hvor det er relevant.
