Nye teknologiers indtog i hverdagen
Nye teknologier strømmer hele tiden til – nogle er mere skelsættende end andre. De kan potentielt forandre vores samfund, fysiske formåen, sociale og kognitive evner og forståelse af for verden omkring os. En af de mere skelsættende i manges øjne er på kunstig intelligens, som det sidste år har fået stor fokus med lancering af frie tilgængelige værktøjer såsom ChatGPT og Midjourney. Men hvordan forholder danskerne sig egentlig til de nye teknologier, som vi omgiver os med? Og hvem er frontløberne? Det dykker dette tema ned i.
Hver tredje dansker har prøvet kunstig intelligens i løbet af det første halve år af 2023
Hvem er de digitalt udsatte?
Digitalt udsathed er i denne undersøgelse defineret som borgere, som enten er fritaget fra digital post fra det offentlige eller ofte eller meget ofte har oplevet vanskeligheder i det digitale møde med de offentlige myndigheder.
34 pct. af danskerne har prøvet kunstig intelligens værktøjer som for eksempel ChatGPT eller Midjourney, mindst én gang indenfor de første seks måneder af 2023. Det svarer til næsten 1,6 millioner danskere. Der er en mindre gruppe danskere, som især har taget kunstig intelligens til sig. Der er 15 pct. af danskerne prøvet kunstig intelligens et par gange, og 8 pct. har brugt kunstig intelligens værktøjer mange gange indenfor den første halvdel af 2023. Blandt de digitalt udsatte har 17 pct. prøvet kunstig intelligens mindst én gang. 13 pct. har anvendt kunstig intelligens mere end én gang.
Få det hele med
Denne analyse er interaktiv.
Hvis du vil have uddybet på tallene i graferne, kan du klikke på den lyserøde pil øverst i grafen.
Danskerne er splittede i deres syn på kunstig intelligens
Mens nogle danskere lægger mest vægt på alle de muligheder kunstig intelligens medfører, forholder andre danskere sig mere skeptisk til udviklingen. 22 pct. af danskerne er negativt stemt overfor kunstig intelligens, 20 pct. er neutrale, og 26 pct. er positivt stemt. I modsætning til befolkningen generelt er de digitalt udsatte danskere i højere grad negativt stemte over kunstig intelligens. Det er samtidig en ud af tre danskere (32 pct.), som ikke har taget stilling til, hvordan de er stemt overfor kunstig intelligens, fordi de ikke kender til teknologien. En relativ stor andel i betragtningen af den omfattende medieomtale siden lanceringen i november 2022 . Det er en lidt større andel blandt de digitalt udsatte (41 pct.).
Frygt driver danskernes negative holdninger til kunstig intelligens
Frygt er den mest udbredte årsag til, at danskerne er negativt stemt overfor kunstig intelligens værktøjer. Denne frygt tager forskellige former, hvor nogle danskere oplever en umiddelbar og instinktiv frygt, mens andre har en mere reflekteret frygt. Den umiddelbare frygt for kunstig intelligens bliver ikke uddybet eller begrundet med dybere refleksioner, men er i højere grad et udtryk for et instinktivt ubehag, der ikke kan forklares. Det understreges yderligere af, at størstedelen af de danskere, der deler disse bekymringer, faktisk ikke har prøvet kunstig intelligens før (87 pct.).
For andre danskere bunder frygten i refleksioner om potentielle konsekvenser, som teknologien kan have, både på individuelt plan og for samfundet som helhed. Forklaringerne handler især om frygten for at miste kontrol med teknologien, og vores evne som mennesker til, at være kritiske, kreative og nysgerrige svækkes. Flere neutralt stemte danskere udtrykker også en frygt for negative konsekvenser ved kunstig intelligens, men de har dog samtidig øje for de positive potentialer ved teknologien. Forskellen kan skyldes, at der er flere neutralt stemte danskere, som også har prøvet kræfter med kunstig intelligens (44 pct.) i forhold til danskere der er negativt stemte (13 pct.).
Positivt stemte danskere øjner muligheden for at optimere deres eget liv
Mere end hver tredje positivt stemte danskere (68%) har også anvendt kunstig intelligens mindst én gang indenfor de første seks måneder af 2023, og når de forklarer, hvorfor de er positivt stemt lægger de vægt på, at kunstig intelligens ikke længere en mystisk fremmed, men derimod et værdifuldt redskab, som de selv har at oplevet forbedre deres liv. De ser teknologien som en ressource i deres hverdag, der for eksempel kan effektivisere dagligdagsopgaver, såsom at læse korrektur eller søge information. For dem kan kunstig intelligens være en kilde til personlig forbedring og bekvemmelighed, og understreger samtidig, at det er en uomgængelig udvikling, som man bør omfavne og følge med i – fremfor at modarbejde.
En mindre gruppe af de positivt stemte danskere lægger i højere grad vægt på kunstig intelligens’ gevinster for samfundet for eksempel teknologiens kapacitet til at håndtere opgaver, som i fremtiden kan frigøre ressourcer i samfundet.
Unge danskere er teknologiske frontløbere
Danskere under 30 år baner vejen for, hvordan man kan integrere nye teknologier i hverdagen, og har en overvejende positiv indstilling til den teknologiske udvikling. 72 pct. af unge danskere under 30 år har prøvet kunstig intelligens værktøjer, som ChatGPT og Midjourney indenfor de første seks måneder af 2023. Samtidig er 48 pct. af de 18-29-årige positivt stemte overfor teknologien. Undersøgelsen viser samtidig, at der er en overvægt af mænd, som har prøvet kunstig intelligens (38 pct.) i løbet af de første seks måneder af 2023.
Undersøgelsen peger også på, at potentialerne ved kunstig intelligens værktøjer især bliver tydelige i en studiekontekst. Det er nemlig i høj grad også studerende, som har anvendt kunstig intelligens. 77 pct. af studerende har prøvet kunstig intelligens i løbet af første halvdel af 2023, og halvdelen (50 pct.) af de studerende er positivt stemte.
Nye teknologier igennem danskernes øjne
Nye teknologier bliver hele tiden introduceret og integreret i vores hverdag. Udover kunstig intelligens, sætter undersøgelsen fokus på ansigtsgenkendelse, automatisk stemmegenkendelse og virtual reality (VR) teknologi, som alle er nye teknologier, der er begyndt at vinde indpas i danskernes hverdag.
Kendskabet til ansigtsgenkendelsesteknologi er udbredt
Ansigtsgenkendelse er udbredt blandt danskerne, som kun 8 pct. svarer at ikke kender teknologien. Teknologien findes i dag på de fleste smartphones, hvor den bruges blandet andet til at låse telefonen op eller give adgang til trådløs betaling, hvilket gør hverdagen hurtigere og mere gnidningsfri. Det kan være en af årsager til, at over halvdelen (62 pct.) af danskerne er positivt stemt overfor ansigtsgenkendelsesteknologi.
Det står i kontrast til den opfattelse, der blev afdækket gennem fokusgrupper i befolkningsundersøgelsen fra 2021, hvor danskere udtrykte overvejende negative holdninger til brugen af ansigtsgenkendelse i kommercielle sammenhænge. Bekymringerne kredsede særligt om manglende datasikkerhed og frygten for at det i fremtiden ikke ville være et aktivt tilvalg, at benytte ansigtsgenkendelsesteknologi – men i stedet påtvunget. Bekymringerne handlede altså ikke teknologien i sig selv.
Læs mere om danskernes holdning til ansigtsgenkendelse fra 2021 her.
Automatisk stemmegenkendelsesteknologi udløser negative holdninger
Hver fjerde dansker (26 pct.) er negativt stemt overfor automatisk stemmegenkendelse, og den teknologi af de tre adspurgte, som flest danskere er skeptiske overfor. Selvom færre danskere er negativt stemt overfor virtual reality (17 pct.), er der til gengæld flere, som er positivt overfor automatisk stemmegenkendelse (40 pct.) end virtual reality (34 pct.). Dette kan skyldes, at kendskabet til virtual reality blandt danskerne er lavere, og at teknologi ikke på samme måde er en integreret del af centrale funktioner på de devices, vi omgiver os med i hverdagen. Undersøgelsen viser også, at de danskere, som er positive stemt overfor virtual reality er under 30 år (31%), mens danskerne der ikke kender til teknologien, er over 60 år (54%). Det understreger, at virtual reality teknologien ikke har vundet bredt indpas blandt danskerne på tværs af aldersgrupper.
Digitalt udsatte har mindre kendskab til nye teknologier
Sammenlignet med befolkningen har de digitalt udsatte danskere en betydeligt lavere grad af kendskab til nye teknologier, og de er generelt mere negativt stemte overfor dem. Der er mindst 29 pct. af de digitalt udsatte, som mangler kendskab på tværs af de tre teknologier, hvor især virtual reality teknologen er ukendt for flest (48 pct.). Det understreger, at mange digitalt udsatte ikke følger med den teknologiske udvikling eller holder sig opdateret når nye teknologier lanceres.
Samtidig, er der også generelt en mere udbredt skepsis overfor nye teknologier hos de digitalt udsatte danskere, sammenlignet med befolkningen generelt. Det er især automatisk stemmegenkendelse (32 pct.) og ansigtsgenkendelse (30 pct.), som de digitalt udsatte er negativt stem overfor.
Danskere finder oftest viden om ny teknologi på egen hånd
Danskerne er mest tilbøjelige til, at finde viden om nye teknologier på egen hånd (48 pct.), men en stor del af danskerne trækker også i høj grad på deres nære netværk for at få vidne om teknologi. 43 pct. har svaret, at de får viden gennem deres familie og 41 pct. har svaret gennem deres venner. Digitalt udsatte borgere beror i langt højere grad på deres familie (50 pct.) og venner (31 pct.) end dem selv for at få ny viden om den teknologiske udvikling. Fælles for de to befolkningsgrupper er, at ens kollegaer er dem færrest har sagt, at de går til for at få viden om nye teknologier.
Unge deler viden om ny teknologi med vennerne
Unge danskere er dem, der oftest diskuterer og udveksler viden om ny teknologi i venners lag. Unge mellem 18 og 30 år udgør hver tredje (28 pct.) der typisk får ny viden via venner og bekendte. Undersøgelsen viser også, at kvinder i højere grad end mænd får viden om teknologi igennem deres omgangskreds, både i de nære familierelationer (62 pct.) og blandt venner og bekendte (53 pct.). Mænd er derimod mere tilbøjelige til selv at være opsøgende og finde ny viden på egen hånd (66 pct.). Undersøgelsen viser også, at det i højere grad er mænd, som har høje opdagelseskompetencer, hvor man netop udviser interesser for og går på opdagelse i teknologier. Derfor afspejler disse resultater en interesseforskel mellem mænd og kvinder i forhold til teknologi.
8 ud af 10 danskere bakker op om teknologiforståelse som fag i folkeskolen
Opbakningen til teknologiforståelse i folkeskolen er lavest blandt unge og mænd
Selvom flertallet af danskerne mener, at teknologiforståelse skal være et fag i folkeskolen, er der et mindretal, der er uenige (8 pct.). Selvom forskellene er små, tegner der sig et billede af, at unge, mænd og gymnasiedimittender, i højere grad er uenige i, at der skal være et teknologiforståelsesfag i folkeskolen. 9 pct. svarer nej til teknologiforståelse som et fag blandt mændene, hvor det er 6 pct. blandt kvinderne. 8 pct. af borgere med grundskolen som højst fuldførte uddannelse og 11 pct. med en gymnasial uddannelse er ligeledes imod faget.
Denne gruppe har også høje digitale brugs-, analyse- og opdagelseskompetencer, samtidig er de komfortable med at søge viden om ny teknologi på egen hånd. Udover deres høje digitale færdigheder er de positivt stemt overfor nye teknologier. For unge, mænd og gymnasiedimittender kan behovet for teknologiundervisning virke unødvendigt, da de allerede har en høj grad af teknologisk selvtillid og kompetence. De unge, mænd og gymnasiedimittender, der afviser idéen om teknologiforståelsesundervisning i folkeskolen, er dem, der allerede naturligt omfavner og forstår nye teknologier som en integreret del af deres dagligdag. Derfor kan et teknologiforståelsesfag virke overflødigt.
Gå på opdagelse i statistikken
Her kan du gå på opdagelse i statistikken om danskernes anvendelse og holdning til kunstig intelligens, hvor de finder viden om nye teknologier og deres opbakning til teknologiforståelse som fag i folkeskolen. Du kan både se de samlede befolkningsfordelinger og gå på opdagelse i, hvordan forskellene er i forhold til køn, alder, uddannelse og digitale kompetencer.