Demokratiets samspil med det digitale
Digitale teknologier er en udbredt del af det danske samfund. Sociale medier er blevet et talerør for politikere og en platform for borgerne til at udtrykke sig og skabe forbindelser. Myndighedernes foretrukne kanaler er også digitale. Den digitale transformation har ikke kun ændret vores hverdag. Den påvirker også vores muligheder for demokratisk deltagelse.
Men oplever danskerne, at digitaliseringen har givet dem mulighed for at deltage aktivt i demokratiet? Er de bekymrede for, at digitale teknologier påvirker demokratiet negativt? Hvem har egentlig ansvaret for at beskytte borgerne og de demokratiske værdier mod misinformation og spredning af falsk indhold? Og har danskerne tillid til dem, de mener er ansvarlige for at bekæmpe problemerne? Det kan du finde svar på i dette tema.
Bekymring for at blive manipuleret af falsk information på internettet fylder hos mange danskere
En betydelig del af den danske befolkning deler en bekymring for, at online misinformation og algoritmers indflydelse kan være en trussel for demokratiet. Undersøgelsen viser, at et flertal af danskerne (58 pct.) frygter manipulation via falsk information og billeder. Samtidig er halvdelen (50 pct.) af danskerne også bekymrede for algoritmers rolle i formidling og filtrering af online indhold, der f.eks. fremmer politiske budskaber. Det er også halvdelen af danskerne (51 pct.), som udtrykker en bekymring for algoritmers potentiale for at skabe ekkokamre og forstærke polariseringen i samfundet.
Sammenlignet med resten af befolkningen, er de digitalt udsatte danskere mindre bekymrede for de demokratiske udfordringer, som kan opstå på internettet. Der er samtidig en tendens til, at de digitalt udsatte danskere i højere grad svarer ”ved ikke”, især når det drejer sig om, hvorvidt algoritmer skaber ekkokamre og polarisering (36 pct.). Det tyder på, at flere af de digitalt udsatte ikke er lige så opmærksomme på de demokratiske udfordringer, der kan opstå igennem internettet som de danskere, der ikke er digitalt udsat.
Hvem er de digitalt udsatte?
Digitalt udsathed er i denne undersøgelse defineret som borgere, som enten er fritaget fra digital post fra det offentlige, eller ofte eller meget ofte har oplevet vanskeligheder i det digitale møde med de offentlige myndigheder.
Bekymringen stiger, når man har en analytisk forståelse af internettets mekanismer
Undersøgelsen viser også, at danskere med høje digitale kompetencer er mere bekymrede for teknologiers negative påvirkning på demokratiet. Det er især tydeligt blandt danskere med høje analysekompetencer – altså de danskere der vurderer, at de er kompetente til at reflektere over og forholde sig til teknologiers indvirkning på én selv, hverdagen og samfundet i bred forstand. 61 pct. af danskere med høje digitale analysekompetencer er i høj eller meget høj grad bekymrede for spredningen af misinformation og falske billeder eller videoer på internettet. Det samme gælder for 46 pct. af danskere med lave analysekompetencer.
Danskernes digitale kompetencer
Danskernes digitale kompetencer er opdelt i tre dimensioner af kompetencer: Brugskompetencer, analysekompetencer og opdagelseskompetencer. Brugskompetencerne betegner den enkeltes egen vurdering af sin evne til at gøre brug af teknologiske enheder i hverdagen, og kunne løse de mest almindelige computerproblemer. Analysekompetencer dækker over den enkeltes egen vurdering af sine evner til at reflektere over og forholde sig til teknologiers indvirkning på dem selv, på hverdagen og samfundet i bredere forstand. Opdagelseskompetencer er et udtryk for den enkeltes vurdering af sin interesse for nye teknologier og nysgerrighed på, hvordan de fungerer.
Få det hele med
Denne analyse er interaktiv.
Hvis du vil have uddybet på tallene i graferne, kan du klikke på den lyserøde pil øverst i grafen.
Danskeres bekymring for misinformation og falske billeder og videoer er dalende
Færre danskere er bekymrede for spredningen af misinformation og falske billeder og videoer, sammenlignet med den seneste befolkningsundersøgelse i 2021. I befolkningsundersøgelsen fra 2021 blev danskerne spurgt ind til deres bekymring for spredningen af misinformation og deres bekymring for falske billeder og videoer separat, og adskiller sig dermed fra denne undersøgelse, hvor de to spørgsmål er slået sammen i ét. I denne undersøgelse er det 58 pct. af danskerne, som er bekymrede for spredning af både misinformation og falske billeder og videoer på internettet. Sammenlignet med 2021 er det 10 procentpoint lavere end andelen af danskere, der var bekymrede for falske billeder og videoer på internettet (68 pct.), og 14 procentpoint lavere end andelen af danskere, som var bekymrede for spredningen af misinformation på internettet (72 pct.). Det er et påfaldende dyk i et år, hvor fremkomsten af kunstig intelligens har fyldt meget, og hvor især muligheden for nemt og hurtigt at producere falske historier, billeder og videoer er blevet understreget.
Danskerne mener, at tech-virksomheder og politikerne bærer det største ansvar for at tæmme digitaliseringen, men tilliden til at de lever op til ansvaret, er lav
Danskerne mener ligesom i befolkningsundersøgelsen fra 2021, at det især er tech-virksomheder og politikerne, som bærer ansvaret for at minimere de uønskede konsekvenser af digitaliseringen. Der er dog også fortsat lav tillid til, at de ansvarlige aktører er villige og kompetente til at påtage sig det nødvendige ansvar for at sikre, at digitaliseringens negative konsekvenser kan tøjles.
Læs mere om danskernes holdning fra 2021.
Denne undersøgelse viser, at danskerne er delte i forhold til hvilken aktør, der bærer det største ansvar for at bekæmpe spredningen af misinformation og falske billeder og videoer online. 36 pct. af danskerne peger på politikere og myndigheder som primært ansvarlige, mens 35 pct. peger på tech-virksomheder. Når danskerne bliver spurgt ind til, hvor meget tillid de har til, at den aktør de mener bærer det største ansvar, kan og vil påtage sig det nødvendige ansvar, svarer blot 6 pct., at de har høj eller meget høj tillid til tech-virksomheder. Samtidig er tilliden marginalt højere til politikere og myndigheder, hvor 11 pct. har høj eller meget høj tillid.
Ifølge danskerne ligger ansvaret for at beskytte borgere mod algoritmers påvirkning på det, de præsenteres for online også især på tech-virksomhederne (44 pct.) og politikere og myndigheder (42 pct.). Samtidig er det 12 pct. af danskere, som mener, at borgerne selv har ansvaret. Adspurgt om hvor stor tillid de har til den mest ansvarlige aktør, er tilliden generelt lav. Blot 6 pct. af danskerne som mener, at tech-virksomheder har ansvaret, har også høj eller meget høj tillid til, at de både kan og vil leve op til dette ansvar. Blandt danskerne der mener, at politikerne har ansvaret, er det ca. en ud af ti (11 pct.), der også har høj eller meget høj tillid til dem.
Næsten hver fjerde dansker oplever, at digitale og sociale medier i høj grad bidrager til deres mulighed for demokratisk deltagelse
Digitale og sociale medier har vundet indpas i danskernes liv, og flere mener, at de sociale medier udvider deres muligheder for at deltage i demokratiet. 23 pct. oplever, at digitale og sociale medier i høj eller meget høj grad øger muligheden for at tage del i demokratiet. Især yngre danskere mellem 18 og 29 år oplever det i høj og meget høj grad, hvor 37 pct. mener, at digitale medier bidrager til deres demokratiske deltagelse sammenlignet med 20 pct. blandt danskere over 30 år. Unge danskere har vist sig som frontløbere i den teknologiske udvikling i flere af undersøgelsens temaer. Dette kommer for eksempel også til udtryk i temaet om ny teknologi, hvor mange unge afprøver og benytter ny teknologi, såsom generativ kunstig intelligens værktøjer som ChatGPT.
Du kan læse mere om danskernes holdning til nye teknologier her.
Samtidig peger undersøgelsen også på, at de demokratiske fordele af digitale og sociale medier ikke kommer alle til gavn. Blandt de digitalt udsatte er der ikke samme oplevelse af, at digitale og sociale medier øger deres muligheder for at deltage i demokratiet. 40 pct. af de digitalt udsatte mener, at digitale og sociale medier i lav grad udvider deres muligheder for at deltage i demokratiet, hvorimod det samme gør sig gældende for 21 pct. af befolkningen. Undersøgelsen viser også, at det særligt er danskere med høje digitale kompetencer, der mener, at digitale og sociale medier øger muligheden for at deltage i demokratiet. 26 pct. af dem med høje brugskompetencer oplever, at de digitale og sociale medier i høj grad forøger deres muligheder for demokratisk deltagelse. Det gælder for 12 pct. af dem med lave brugskompetencer. Samme mønster går igen for danskere med høje analyse- og opdagelseskompetencer. Her svarer henholdsvis 25 pct. og 34 pct., at de i høj grad har mulighed for at tage del i demokratiet. Omvendt oplever personer med lave analyse- og opdagelseskompetencer i mindre grad, at de har mulighed for at deltage i det danske demokrati.
Fortsætter udviklingen, hvor dialogen mellem borgere, politikere og myndigheder oftere og oftere sker digitalt, opstår risikoen for at udelukke en stor, og i forvejen udsat, befolkningsgruppe fra deltagelse i den demokratiske samtale. En værdi som det danske samfund ellers bryster sig af.
Gå på opdagelse i statistikken
Her kan du gå på opdagelse i statistikken om digitaliseringens betydning for demokratiet. Du kan både se de samlede befolkningsfordelinger og gå på opdagelse i, hvordan forskellene er i forhold til køn, alder, uddannelse og digitale kompetencer.