Internettet og de sociale mediers indflydelse på hverdagslivet
Internettet og de sociale medier skaber hele tiden nye muligheder og måder at forbinde mennesker på, og med smartphonen i lommen er man næsten altid indenfor rækkevidde. Men telefonen kan også trække meget opmærksomhed, og mange danskere drages af de mange notifikationer, som blinker og bipper, og deres tid sluges af skærmen. I dette afsnit dykker vi ned i danskernes oplevelse af og holdning til hverdagslivets integration med internettet og sociale medier på godt og ondt.
Telefonerne har godt greb om danskernes opmærksomhed
I undersøgelsen nikker mange danskere genkendende til, at de ofte giver deres telefon opmærksomhed helt uden at tænke over det. 60 pct. af danskerne er enige eller meget enige i, at de ofte tjekker deres telefon uden at tænke over det. På samme måde svarer 60 pct. af danskerne, at de føler en trang til at tjekke deres telefon, når den lyser, bipper eller vibrerer. Det kan være en god reaktion, da lys, bip og vibrationer kan betyde, at nogen gerne vil i kontakt med én. Det kan også være et udtryk for, at digitale teknologier er designet efter adfærdsprincipper til at fange vores opmærksomhed, og det kan være svært at vurdere i farten, om et lys, et bip eller en vibration er knyttet til en vigtig meddelelse om et familiemedlems velbefindende, en vigtig arbejdsmail eller blot en notifikation om en ny funktion på ens apps.
De sociale medier har også et godt greb om flere af danskernes opmærksomhed. Knap to ud fem danskere oplever, at de ofte bliver opslugt af sociale medier og glemmer tid og sted.
De unges opmærksomhed er oftere fanget af mobilen
Telefonen fylder meget hos danskere mellem 18 og 29 år. De tjekker oftere deres telefon uden grund, og mere af deres tid sluges af de sociale medier sammenlignet med ældre danskere. Undersøgelsen viser, at mere end en ud af tre danskere mellem 18 og 29 år (35 pct.) er meget enige i, at de ofte tjekker deres telefon uden at tænke over det, sammenlignet med 14 pct. blandt danskere over 30 år. De unge danskere oplever også oftere at blive opslugt af sociale medier og glemme tid og sted. Her svarer hver fjerde (25 pct.), at de er meget enige i, at det sker for dem, mens blot 7 pct. af danskere over 30 år oplever det samme.
Denne forskel kan være en afspejling af, at unge danskere generelt er mere digitale, hvilket også kom til udtryk i temaet om danskernes digitale kompetencer og temaet om nye teknologier . Disse temaer viste, at de unge danskere har højere digitale kompetencer og er mere nysgerrige overfor teknologi sammenlignet med andre aldersgrupper. Det er bl.a. danskere på 18 til 29 år som er frontløbere, når det kommer til brugen af og kendskabet til generativ kunstig intelligens, såsom ChatGPT.
… og børn bliver også mere draget af telefonerne end de voksne
I ADD-undersøgelsen Børns digitale liv blev børnene stillet de samme spørgsmål som de voksne i denne befolkningsundersøgelse. Sammenlignes svarene er det tydeligt, at børnene oplever telefonens fastholdelsesmekanismer stærkere end de voksne generelt. Undersøgelsen viser, at 31 pct. af børnene i Børns digitale liv er meget enige i, at de ofte tjekker deres telefon uden at tænke over det. Blandt den voksne befolkning er det kun 18 pct., der har det på samme måde. Den samme tendens går igen, når der spørges ind til, hvor ofte de oplever at blive opslugt af sociale medier og glemme tid og sted, hvor hvert femte barn (21 pct.) er meget enig, sammenlignet med hver tiende voksen (10 pct.).
Det samme billede gør sig dog ikke gældende, hvis børnene kun sammenlignes med de unge mellem 18 og 29 år. Børnenes og de unges adfærd minder nemlig generelt meget om hinanden. 31 pct. af børn er meget enige i, at de ofte tjekker deres telefon uden at tænke over det, hvilket også gør sig gældende for 35 pct. af de unge. Hvert femte barn (21 pct.) er meget enig i, at de bliver opslugt af sociale medier og glemmer tid og sted, mens det er hver fjerde unge (25 pct.).
Børns digitale liv
I foråret 2023 lavede ADD-projektet en undersøgelse af børn og unges viden om, holdninger til og adfærd i deres digitale liv. Resultaterne bygger på en spørgeskemaundersøgelse, der er udsendt til skoler, der deltager i Børns Vilkårs Børnepanel. Elever i 6. og 9. klasse er blevet spurgt om deres digitale liv indenfor de fire centrale tematikker, blandt andet hvordan digitale teknologier påvirker vores liv på godt og ondt.
Læs hele undersøgelsen her.
Mænd og digitalt udsatte bruger mindre opmærksomhed på deres telefoner
Undersøgelsen viser, at det greb telefonerne har om danskernes opmærksomhed, er lavere blandt gruppen af digitalt udsatte danskere. Blandt de digitalt udsatte er 42 pct. uenige eller meget uenige i, at de tjekker deres telefon uden at tænkte over det, og 47 pct. er uenige eller meget uenige i, at de ofte oplever at blive opslugt af sociale medier og glemme tid og sted. Undersøgelsen viser også, at mænd og kvinders opmærksom bliver grebet på forskellig vis. Kvinderne svarer i højere grad, at de oplever at tjekke deres telefon uden at tænke over det, at de i højere grad føler en trang til at tjekke deres telefon, når den lyser og at de oftere bliver opslugt af sociale medier og glemmer tid og sted.
Danskere med høje digitale kompetencer har mere fokus på deres telefoner
Danskere med høje digitale kompetencer tjekker i højere grad deres telefon uden at tænke over det, og bliver også oftere opslugt af sociale medier end danskere med lave digitale kompetencer. Næsten to ud af tre danskere med høje brugskompetencer (63 pct.) er enige eller meget enige i, at de tjekker deres telefon uden at tænke over det, mens det gælder for 51 pct. af danskere med lave til middel digitale brugskompetencer. Den samme tendens går igen blandt danskere med høje digitale analysekompetencer.
Danskere med høje digitale kompetencer bliver også oftere opslugt af deres telefon og glemmer tid og sted, hvor næsten halvdelen af danskere med høje digitale opdagelseskompetencer (45 pct.) er meget enige eller enige, sammenlignet med 35 pct. af danskere med lave opdagelseskompetencer.
Tilbøjeligheden til at blive fanget af mobilen blandt danskerne med høje digitale kompetencer kan skyldes, at det falder dem mere naturligt at anvende digitale teknologier. Omvendt kan danskere med lave digitale kompetencer også opleve, at det er besværligt at bruge teknologiske løsninger, og derfor hænger de ikke på samme måde fast bag skærmen.
Hvem er de digitalt udsatte?
Digital udsathed er i denne undersøgelse defineret som danskere, der enten har svaret, at de er fritaget fra digital post fra det offentlige, eller at de ofte eller meget ofte har oplevet vanskeligheder i det digitale møde med de offentlige myndigheder. De benævnes ’de digitalt udsatte’ eller som de to undergrupper af digitalt udsatte ’de fritagede’ og ’gråzonen’. Resultater fra undersøgelsens repræsentative stikprøve benævnes ’danskerne’.
Læs mere om indsamlingsmetoden her.
Danskernes digitale kompetencer
Danskernes digitale kompetencer er opdelt i tre dimensioner af kompetencer: Brugskompetencer, analysekompetencer og opdagelseskompetencer. Brugskompetencerne betegner den enkeltes egen vurdering af sin evne til at gøre brug af teknologiske enheder i hverdagen, og kunne løse de mest almindelige computerproblemer. Analysekompetencer dækker over den enkeltes egen vurdering af sine evner til at reflektere over og forholde sig til teknologiers indvirkning på dem selv, på hverdagen og samfundet i bredere forstand. Opdagelseskompetencer er et udtryk for den enkeltes vurdering af sin interesse for nye teknologier og nysgerrighed på, hvordan de fungerer.
Lær mere om danskernes digitale kompetencer her.
De fleste danskere oplever ikke, at deres skærmtid påvirker deres søvn og ro
Skærmtid og blåt lys i aftentimerne er ofte et fokuspunkt for forskere, når snakken falder på danskernes søvn- og telefonvaner. Denne undersøgelse viser dog, at det ikke er mange danskere, der selv oplever det som et problem. 62 pct. af danskerne er uenige eller meget uenige i, at de ofte har svært ved at finde ro eller falde i søvn, efter de har kigget på deres telefon eller computer i lang tid.
Det blå lys generer i højere grad unge og kvinder
Unge mellem 18 og 29 år oplever i højere grad, at deres søvn og ro bliver påvirket af deres skærmtid. 35 pct. af de 18 til 29-årige er enige eller meget enige i, at de ofte har svært ved at finde ro eller falde i søvn efter at have kigget på en telefon eller computer i lang tid. Blandt danskere over 30 år er det blot 14 pct., der har det på samme måde. Undersøgelsen viser også, at der er forskel på, hvor meget mænd og kvinder oplever denne påvirkning. Her svarer 20 pct. af kvinderne i undersøgelsen, at de er enige eller meget enige i at have svært ved at finde ro efter at have kigget på skærm, mens 14 pct. af mændene oplever det sammen.
2 ud af 3 danskere mener ikke, at spil og sociale mediers brug af fastholdelsesmekanismer er i orden
Undersøgelsen viser, at mange danskeres opmærksomhed tit bliver fanget af deres telefoner (39 pct.). Samtidigt svarer størstedelen (67 pct.) af danskerne, at de ikke synes det er i orden, at spil og sociale medier er designet til at fastholde brugeren i længere tid. Tallene peger på, at mange danskere føler sig fanget af teknologiernes fastholdelsesmekanismer, men at flertallet faktisk er grundlæggende imod, at teknologierne er designet på den måde.
Kvinder er mere skeptiske overfor spil og sociale mediers brug af fastholdelsesmekanismer
Undersøgelsen viser, at kvinder er mere skeptiske end mænd overfor fastholdelsesmekanismerne, hvor 70 pct. af kvinderne ikke synes det er i orden, at spil og sociale medier er designet til at fastholde brugerens opmærksomhed. Det samme gør sig gældende for 64 pct. af mænd. På trods af denne skepsis, har undersøgelsen tidligere vist, at kvinder oftere bliver fanget af deres telefoner. Dette kan pege på, at kvinder ikke ønsker at bruge den tid på deres telefon, men føler sig som et offer for fastholdelsesmekanismerne.
Unge synes i højere grad at det er i orden at spil og sociale medier er designet til at fastholde deres opmærksomhed
Mere end hver tredje (34 pct.) af unge fra 18 til 29 år mener, at det er i orden at spil og sociale medier er designet til at fastholde brugerens opmærksomhed. Til sammenligning er det 18 pct. af danskere over 30 år, som også mener, at det er i orden. Dette er påfaldende, da det også er de unge, som i højest grad oplever, at deres opmærksomhed bliver fanget af telefonerne. De unge er også mest enige i, at de ofte tjekker deres telefon uden at tænke over det, at de føler en trang til at tjekke deres telefon, når den lyser og at de ofte bliver opslugt at sociale medier og glemmer tid og sted. Dette kan pege på, at det ikke er alle unge, der mener, at deres digitale adfærd er negativ, og at de i stedet får gavn af spil og sociale mediers fastholdelsesmekanismer, selvom det er i modstrid med den måde høj skærmtid italesættes i den offentlige debat.
Børn er mindre skeptiske overfor spil og sociale mediers adfærdsdesign
I ADD-undersøgelsen Børns digitale liv svarer hvert femte barn (20 pct.), at de ikke synes, det er i orden, at spil og sociale medier er designet til at fastholde deres opmærksomhed. Det er væsentligt lavere end blandt de voksne i denne undersøgelse, hvor to ud af tre (67 pct.) voksne er imod disse fastholdelsesmekanismer.
Undersøgelsen viste tidligere, at børn og unge mellem 18 og 29 år har en lignende adfærd i forhold til deres telefoner, hvor både børn og unge var mere tilbøjelige til bl.a. at tjekke deres telefon uden grund og blive opslugt af sociale medier. Selvom børn og unge har lignende adfærd, er de unge markant mere skeptiske overfor adfærdsdesign, hvor halvdelen af unge mellem 18 og 29 år (50 pct.) mener, at det ikke er i orden mod hvert femte barn (20 pct.). Dette kan være et udtryk for et højere vidensniveau og kritisk sans blandt de unge, og undersøgelsen om børns digitale liv viste blandt andet, at børnene ser der deres digitale liv som en arena, hvor spillereglerne ikke er mulige at ændre på – de er, som de er. Det gælder såvel fastholdelsesmekanismer som hadefulde beskeder, der alt sammen ses som præmissen for at have et digitalt liv.
Danskerne er delte i spørgsmålet om, hvorvidt internettet og sociale medier forbedrer deres sociale relationer
Flere danskere (42 pct.) oplever, at deres sociale relationer i nogen grad forbedres af internettet og sociale medier. Samtidig mener hver femte dansker (21 pct.), at sociale medier og internettet i høj grad er med til at forbedre sociale relationer mellem venner, familie, kollegaer eller andre bekendte. Det peger på, at størstedelen af danskerne (63 pct.) som minimum oplever, at de online kontaktmuligheder fungerer som et godt supplement, der understøtter relationer, men ikke nødvendigvis som erstatning for offline kontakt.
Omvendt viser undersøgelsen, at hver tredje dansker (32 pct.) i lav grad oplever, at deres sociale relationer forbedres gennem internettet og sociale medier. For de digitalt udsatte danskere oplever næsten halvdelen (47 pct.), at internettet og sociale medier ikke forbedrer deres sociale relationer. Det kan være et udtryk for, at de ikke bruger digitale teknologier i samme grad eller på samme måde som andre danskere og derfor ikke føler, at deres relationer styrkes online.
Unge oplever i højere grad, at deres sociale relationer forbedres af internettet og sociale medier
Undersøgelsen viser, at det især er unge danskere, som oplever, at internettet og sociale medier er med til at styrke deres sociale relationer. 39 pct. af de 18-29-årige er i høj eller meget høj grad enige i, at internettet og sociale medier forbedrer deres sociale relationer. Samtidig er det også denne gruppe, der i højere grad tjekker deres telefon uden at tænke over det, flere unge har svært ved at finde ro efter at have kigget på telefonen og flere unge bliver ofte opslugt af sociale medier. Dette tegner et billede af en meget digital generation, som både oplever fordele og ulemper ved at bruge meget tid bag en skærm.
Samtidig er det ikke kun de unge, som oplever at deres relationer styrkes af internettet og sociale medier. Det gør hver femte over 70 år også. Det kan være et udtryk for, at de føler, at de nemmere kan følge med i deres bekendtes liv eller har lettere ved at nå ud til deres nærmeste gennem de samme onlineplatforme, som deres pårørende benytter.
Gå på opdagelse i statistikken
Her kan du gå på opdagelse i statistikken om, hvordan danskerne oplever en hverdag med internettet og sociale medier. Du kan både se de samlede befolkningsfordelinger og gå på opdagelse i, hvordan forskellene er i forhold til køn, alder, uddannelse og digitale kompetencer.