Børn og unges brug af telefoner, computere og andre skærme er et stigende diskussionsemne i skolerne, i aviserne, om middagsbordene og i den politiske debat. Digitaliseringsoptimisterne er henrykte over de digitalt indfødtes naturlige interaktion med teknologierne. Samtidig er mange forældre i vildrede over, hvordan de passer på deres børn i en digital sfære, der er så anderledes fra deres egen barndom. For flere forskere har vist, hvor nemt det kan være at blive forført af algoritmer ned i et kaninhul af misinformation, og de peger på, at især børn og unge har brug for bedre kildekritiske kompetencer. Derfor ser vi også, fx i
Men hvad svarer børnene selv til de spørgsmål, holdninger og bekymringer, som verden omkring dem har til deres skærmbrug? Det har vi sat os for at undersøge.
I samarbejde med Red Barnet, Børns Vilkår og Center for Digital Pædagogik har ADD-projektet undersøgt børns digitale liv. På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse har vi undersøgt fire temaer; 1) Viden og kompetencer 2) Digital sikkerhed og tryghed 3) Demokrati, misinformation og digitalt ansvar og 4) Teknologiers psykiske og sociale påvirkninger, som dykker ned i forskellige aspekter af børn og unges digitale liv.
Download hovedresultaterne
Her kan du downloade en kort version af undersøgelsens resultater, som du selv kan printe og dele med venner, familie eller kollegaer, hvis du foretrækker en fysisk version.
Få det hele med
Undersøgelsen er interaktiv. Det betyder, at du kan klikke dig rundt i graferne, hvis du fx vil se børnenes besvarelser fordelt på køn, alder eller lignende. Nogle steder i rapporten vil det også være muligt at få endnu mere information ved at folde bokse med tekst ud. Kig efter de to ikoner nedenfor, som indikerer, at der er et interaktivt element.
Find rundt i undersøgelsens fire temaer her:
Klik på en overskrift for at komme til et tema eller læs hele rapporten ved at scrolle ned her på siden.
Helt kort fortalt
Viden og kompetencer
Børnene vurderer selv, at de er digitale superbrugere, men deres dybdeforståelse af teknologierne halter. De fleste børn tænker over, hvilke personlige oplysninger, de deler på internettet. Børnene er dog mindre opmærksomme på, hvilke dataspor, de selv efterlader, og under halvdelen af børnene tænker over, at de efterlader viden om sig selv på internettet, som fremtidige arbejdsgivere kan bruge.
Digital tryghed og sikkerhed
De fleste børn har oplevet ubehagelige ting online, men bekymringer fylder ikke meget i børns digitale liv. Børnene bruger forskellige digitale forholdsregler til at beskytte sig selv mod ubehagelige oplevelser. Dog er det de færreste, som involverer deres forældre, når de står overfor en ubehagelig oplevelse.
Demokrati, misinformation og digitalt ansvar
Børn og unge har forskellige holdninger til det digitale livs demokratiske udfordringer, såsom online ansvar, misinformation og selvcensur. Undersøgelsen viser, at børnene ofte lægger ansvaret for på egne skuldre, når det kommer til problemstillinger i det digitale liv, mens relativt få børn mener, at politikerne, sociale medier og spilplatformene har et ansvar.
Teknologiernes psykiske og sociale påvirkning
Det digitale liv har både positive og negative sider. For de fleste børn i undersøgelsen fylder de positive sider af onlinelivet meget. De fleste børn svarer, at de bruger internettet og de sociale medier til at være sammen med deres venner og til at finde svar, inspiration og fællesskaber. På den anden side viser undersøgelsen også teknologiernes skyggesider, såsom fastholdelsesmekanismer og eksklusion fra online fællesskaber, fylder særligt meget hos børn, der har det svært.
Sådan har vi gjort
Resultaterne i denne online rapport bygger på en spørgeskemaundersøgelse, der er udsendt til skoler, der deltager i Børns Vilkårs Børnepanel. I Børnepanelet deltager skoler fra hele landet i årlige undersøgelser om forhold, der har betydning for børns hverdagsliv. I denne undersøgelse har vi spurgt elever i 6. og 9. klasse om deres digitale liv indenfor de fire centrale tematikker listet ovenfor.
Forundersøgelse
I foråret 2022 lavede ADD-projektet en kvalitativ forundersøgelse, der bestod af interviews med 29 børn og unge og deres forældre, og som havde et særligt fokus på børn og unges erfaringer med ubehagelige oplevelser online. Forundersøgelsen blev lavet i samarbejde med Medierådet for Børn og Unge og er tilgængelig på ADD-projektets hjemmeside her: https://algoritmer.org/borns-erfaringer-online/. Citaterne her på siden stammer fra den kvalitative forundersøgelse medmindre andet er nævnt.
Læs mere om metoden her:
Børns Vilkårs Børnepanel
Børns Vilkårs Børnepanel er etableret i 2020 og består pr. november 2022 af 241 klasser fra 167 skoler. Panelet er blevet sammensat via en stratificeret udvælgelse, der sikrer repræsentativitet på skoleniveau på centrale parametre, bl.a. skolestørrelse
Viden og kompetencer
Børn og unge anses ofte for at være digitale superbrugere, men hvordan vurderer de selv deres digitale kompetencer, og i hvilken grad har de kompetencerne til refleksivt og kritisk at forholde sig til teknologiernes rolle i deres liv? Hvad tænker de om, hvad digitale data om dem bruges til, og hvordan algoritmer påvirker, hvad de ser online?
I dette tema dykker vi ned i børnenes digitale brugsevner og digitale forståelse, samt i hvor høj grad de er opmærksomme på de dataspor, de efterlader.
Børn vurderer egne digitale brugsevner højt, men den selvvurderede digitale forståelse når ikke samme højde
Selvom børn og unge generelt vurderer, at de er gode til at gøre brug af teknologier og devices i hverdagen, halter den dybdegående digitale forståelse bagefter. 77% af børnene har høje selvvurderede digitale brugsevner, mens kun 39% af børnene vurderer deres digitale forståelse som høj.
De digitale kompetencer er identificeret ved hjælp af faktoranalyse.
Selvvurderet digitale brugsevner betegner børnenes vurdering af egne evner til at gøre brug af teknologier og devices i hverdagen. Det dækker over evnen til at bruge internettet, løse problemer, ændre indstillinger og anmelde ubehagelige ting online.
Selvvurderet digital forståelse betegner børnenes vurdering af egen viden om forskellige digitale teknologier såsom algoritmer, cookies, brugerbetingelser, søgemaskiner, data, og hvordan internettet er opbygget.
Børnene vurderer deres brugsevner højest, når det drejer sig om at bruge internettet og ændre privatlivsindstillinger, mens børns selvvurderede digitale forståelse især halter på deres viden om algoritmer og brugerbetingelser. 90% af børnene synes, at de er gode til at bruge internettet, mens kun 38% af børnene mener, at de ved en del om, hvad ’algoritmer’ er og, hvordan de fungerer.
Drenge har både markant højere selvvurderede digitale brugsevner og højere digital forståelse end piger
Børnenes vurdering af egne digitale kompetencer er markant forskellig blandt drengene og pigerne. Mere end dobbelt så mange drenge som piger har høj selvvurderet digital forståelse (55% vs. 25%). Også i forhold til selvvurderede brugsevner har drengene en højere vurdering af sig selv. Her vurderer 85% af drengene deres brugsevner som høje, mens det blandt pigerne er 70%. Forskellen mellem drengene og pigerne er større end de forskelle, der er mellem 6.- og 9. klasseeleverne.
Forskellene på brugsevner er størst i forhold til spørgsmålet om, hvor enige de er i, at de kan ”finde løsninger på de fleste computerproblemer”.
Her svarer 40% af drengene, at de er helt enige i, at det kan de, mens det kun er 15% blandt pigerne.
På samme vis vurderer kun 38% af pigerne, at de forstår, hvordan internettet er opbygget, mens hele 64% af drengene vurderer det samme. Når det kommer til den selvvurderede digitale forståelse, er den største forskel mellem drengene og pigerne i forhold til, hvor enige de er i, at de ” ved en del om, hvordan søgemaskiner (eks. Google), hjemmesider og sociale medier udvælger det indhold, jeg skal se”. Her svarer halvdelen af drengene (51%), at de er helt enige, mens det blandt pigerne kun er knap hver tredje (29%).
Børn, der spiller computerspil og er meget på sociale medier, har højere selvvurderede digitale kompetencer
Undersøgelsen viser, at børn som gamer, har markant højere selvvurderede digitale brugsevner og digital forståelse end børn, som ikke gamer. 46% af børn, som gamer, har høj selvvurderet digital forståelse, mens dette tal er 26% blandt børn, som ikke gamer. Sammenhængen gælder også, når man tager højde for køn. Børn med højt socialt mediebrug har også højere selvvurderede digitale brugsevner og forståelse end børn med lavt socialt mediebrug. Børn med højt socialt mediebrug er i denne undersøgelse defineret som børn, som bruger fire eller flere sociale medier dagligt, mens lavt socialt mediebrug er defineret som børn, der bruger ingen eller ét socialt medie dagligt. 85% af børn og unge med højt socialt mediebrug vurderer deres digitale brugsevner som høje, mens det samme kun gælder for 65% af børn med lavt socialt mediebrug.
Børn får flere digitale kompetencer i takt med, at de bliver ældre
9. klasseelever har højere selvvurderede digitale brugsevner og forståelse end 6. klasseelever. Den største forskel ser vi i forhold til børnenes vurdering af deres evne til at ændre indstillinger på digitale devices og deres viden om algoritmer. Her svarer 31% af 6. klasseeleverne, at de ved en del om, hvad algoritmer er, mens hele 47% af 9. klasserne vurderer det samme.
Børn med lav livstilfredshed og lavere grad af forældrestøtte har lavere selvvurderede digitale kompetencer
I undersøgelsen ser vi, at forskellige faktorer som livstilfredshed, ensomhed, forældrestøtte og selvværd kan hænge sammen med ens digitale oplevelser, kompetencer og adfærd. Undersøgelsen viser, at børn med lav livstilfredshed generelt har lavere selvvurderede digitale brugsevner og digital forståelse. Det samme gælder for børn med lav og middel grad af forældrestøtte. Forældrestøtte er i denne undersøgelse et sammensat mål, som er målt ud fra børnenes opfattelse af, om de kan regne med, at deres forældre hjælper dem, stoler på dem og interesserer sig for deres skole- og fritidsliv (klik her for at læse mere om baggrundsbegreberne i metodeafsnittet). Hvor 80% af børn med høj grad af forældrestøtte har høje digitale brugsevner, er dette tal kun 64% hos børn med lav og middel grad af forældrestøtte.
Faktoranalyse og identifikation af digitale kompetencer
Ved hjælp af en faktoranalyse har vi identificeret to dimensioner af selvvurderede digitale kompetencer: “selvvurderet digitale brugsevner” og “selvvurderet digital forståelse”. Faktoranalyse er en statistisk metode, der anvendes til at identificere strukturer på baggrund af indirekte målinger.
Børn tænker mere over, at deres data bruges til at målrette reklamer i dag, end at deres data kan bruges af fremtidige arbejdsgivere
De fleste børn (71%) tænker i et vist omfang over, at deres oplysninger fra sociale medier kan blive brugt til at målrette reklamer. De fleste børn (66%) tænker også over, at søgeresultater er afhængige af, hvad de tidligere har søgt på. Opmærksomheden er dog lidt mindre blandt børnene, når spørgsmålene kommer længere væk fra deres umiddelbare dagligdag. Fx tænker under halvdelen (40%) af børnene over, at oplysninger om dem på internettet kan bruges af arbejdsgivere, når de bliver ældre.
Jo højere digital forståelse børn og unge har, jo mere opmærksomme er de på, hvilke dataspor, de efterlader
Børn med høj selvvurderet digital forståelse har en større opmærksomhed på, både hvordan dataspor påvirker hverdagsoplevelser med målrettede reklamer og tilpassede søgeresultater, og hvordan data i fremtiden kan bruges af arbejdsgivere.
Fx tænker 80% af børn med høj selvvurderet digital forståelse i en vis udstrækning over, at social mediedata kan bruges til at målrette reklamer, mens kun 46% af børn med lav selvvurderet digital forståelse tænker over det samme.
Vi ser igen en forskel på drenge og piger, når det kommer til at tænke over digitale data
Drengene i undersøgelsen er lidt mere opmærksomme på, hvilke dataspor de efterlader, end piger er. 46% af drengene er fx opmærksomme på, at de efterlader viden om sig selv på internettet, som fremtidige arbejdsgivere kan bruge, mens 36% af pigerne er opmærksomme på det samme. Herudover er 9. klasseleverne også mere opmærksomme på, at man efterlader viden om sig selv, som virksomheder kan bruge, end 6. klasseeleverne er.
De fleste børn tænker over, hvilke personlige oplysninger de deler
Ifølge børnene selv er de meget opmærksomme på at beskytte deres personlige data.
82% af alle børnene svarer, at de er helt eller lidt enige i, at de tænker over, hvilke personlige oplysninger de deler på internettet og til hvem. Derudover svarer de fleste børn, at de har godt styr på mulighederne for at anmelde, hvis de oplever noget ubehageligt. 73% af børnene svarer, at de er helt eller lidt enige i, at de ved, hvordan de skal anmelde det, hvis de oplever noget ubehageligt på internettet, fx på sociale medier eller når de gamer.
Digital tryghed og sikkerhed
Når børn og unge tager internettet i brug, lærer de hurtigt alle de positive muligheder, det tilbyder. Internettet byder på timevis af underholdning, muligheder for at finde nye fællesskaber, forstærke sociale bånd med venner og familie, og nærmest uendelige muligheder for at søge information, lære nyt og dyrke interesser. Men børn og unge er heller ikke blinde overfor internettets negative sider. Mange børn lærer hurtigt, at internettet er et sted, hvor man skal passe på sig selv og de ting, man deler.
Når børnenes digitale verden er fjern fra de voksnes, kommer bekymringer og usikkerhed hurtigt til at fylde. Mange diskussioner om børn og unges digitale liv, og om hvordan børn bedst bliver beskyttet, tager ikke børnene med i diskussionen. I dette tema dykker vi ned i børnenes egne erfaringer og bekymringer og ser på, hvordan og med hvilke værktøjer de beskytter deres digitale liv og data. Vi ser på, hvilke forholdsregler børnene tager, når de er online, og hvornår børnene involverer deres forældre i deres digitale forsvar.
Bekymringer fylder ikke særligt meget i børns digitale liv, selvom hvert andet barn har haft en ubehagelig oplevelse online
Mere end halvdelen (55%) af børnene i undersøgelse har oplevet noget, de syntes var ubehageligt, mens de var online. Alligevel er det kun 4%, der i høj eller meget høj grad er bekymrede for at opleve noget ubehageligt online. Størstedelen af børnene er slet ikke bekymrede eller er kun bekymrede i mindre grad.
Vi ser, at de ældre børn i undersøgelsen bekymrer sig mindst. Det er på trods af, at de har haft flere ubehagelige oplevelser online.
Nogle ubehagelige oplevelser opfattes som en præmis for det digitale liv
I interviews med børn og unge i forundersøgelsen fortalte børnene, at nogle ubehagelige oplevelser online er meget udbredte og opleves som en del af præmissen for deres digitale liv, netop fordi de forekommer så hyppigt og hos alle. Børn og unge italesætter oftere oplevelserne som ”mærkelige” eller ”irriterende”, snarere end ”ubehagelige”, hvilket peger på, at børn og unge måske har en anden opfattelse af, hvornår en oplevelse online er ubehagelig, end hvad voksne tror.
I mange tilfælde fortæller børnene i forundersøgelsen, at ubehaget er størst første gang, de står i en ubehagelig situation. Det kan fx være, hvis de får en hadefuld kommentar eller en besked fra en fremmed. Oplevelsen kan være meget ubehagelig og følelserne voldsomme, men næste gang de står overfor en lignende situation, er ubehaget mindre, og børnene har i højere grad tillært sig forskelle håndteringsstrategier og forholdsregler, når de er online.
Piger er markant mere bekymrede og oplever oftere ubehagelige ting online
Undersøgelsen viser, at særligt piger i 9. klasse angiver, at de har oplevet noget, de syntes var ubehageligt online. Hvor hele 69% af pigerne i 9. klasse én eller flere gange har oplevet noget ubehageligt, er det 52% blandt drengene i 9. klasse. Pigerne er også markant mere bekymrede online. Kun knap hver tredje af pigerne (31%) svarer, at de slet ikke er bekymrede for at opleve noget ubehageligt, når de er på sociale medier, eller når de gamer/spiller. Blandt drengene er det over halvdelen (59%) af drengene, der svarer, at de slet ikke er bekymrede.
3 ud af 4 børn med lavt selvværd har haft ubehagelige oplevelser online
De børn, der generelt har det svært, har det også svært online. Resultaterne viser, at de ubehagelige oplevelser er en større del af onlinelivet blandt børn og unge, der også er mere ensomme, har lavere livstilfredshed eller har lavt selvværd. 75% af børn og unge med lavt selvværd har haft en eller flere ubehagelige oplevelser online, mens dette gælder for 44% af børn og unge med højt selvværd.
På lignende vis svarer 69% af børn, som ikke føler sig ensomme, at de har det sjovt med deres klassekammerater på sociale medier, mens kun 49% af børn, der føler sig ensomme, svarer det samme. Børn, der har lavt selvværd, eller som er ensomme, oplever også tonen i kommentarfelterne som hårdere, og de undgår i højere grad at skrive noget, der kan risikere at få negative kommentarer. Vi ser også, at børn med en lav grad af forældrestøtte er mindre tilbøjelige til at anvende digitale forholdsregler end børn, som oplever en høj grad af støtte fra deres forældre.
Børn bruger digitale forholdsregler til at navigere i onlinelivet
Undersøgelsen viser, at børn og unge bruger forskellige digitale forholdsregler til at undgå at havne i potentielt ubehagelige situationer. I interviews med børnene i forundersøgelsen beskrev flere af børnene, at dét at lære at håndtere ubehagelige oplevelser havde de oplevet som en læringsproces, som man skulle igennem. Gennem deres erfaringer online fortæller børnene, at de lærer tekniske og sociale strategier til at aflæse potentielle ubehagelige situationer og til at håndtere og lukke ned for situationerne. Fx hvordan man bruger tekniske og visuelle tells til at spotte en ”sexbot” på Snapchat ud fra profilbillede og Snapchatscore.
De fleste børn deler kun billeder med personer, de kender, og mange børn skriver eller spiller kun med personer, de kender. Mange børn beskytter sig også aktivt ved at anmelde profiler, der skriver ubehagelige ting. Nogle børn forsøger også at være så anonyme online som muligt ved f.eks. at bruge pseudonym, når de spiller, eller ved at undgå at lægge billeder op, hvor man kan se deres ansigt.
Hvornår man gør brug af forskellige forholdsregler, er meget kontekstafhængigt. Fra forundersøgelsen og fra pilottestning af spørgeskemaet ser vi, at den måde, børnene tager forbehold på og fx sætter deres privatindstillinger, kommer an på flere forskellige ting, fx hvilken platform de er på, hvem de interagerer med og lignende. Derfor ser vi i besvarelserne en relativt stor andel af ’ved ikke’-besvarelser på mellem 4-15% i forhold til hvilke forholdsregler, børnene tager. Den største ’ved ikke’-andel på 15% ser vi i forhold til udsagnet ”Jeg fjerner lyden (muter), hvis dem jeg spiller med taler grimt eller skaber dårlig stemning”.
Børn, der gamer, anvender i højere grad anonymitet til at beskytte sig
Børn, der gamer, bruger i højere grad end børn, der ikke gamer, anonymitet som en forholdsregel online ved ikke at bruge deres rigtige navn og ved ikke at lægge billeder op, hvor man kan se deres ansigt. 56% af børn, som gamer, lægger ikke billeder op, hvor man kan se deres ansigt. Det samme gælder kun for 35% af børn, som ikke gamer.
Drenge og piger bruger forskelige forholdsregler
Kun 49% af drengene i 9. klasse ville anmelde profiler, hvis de skrev ubehagelige ting, sammenlignet med 72% af pigerne. Undersøgelsen viser, at piger og drenge bruger forskellige typer af digitale forholdsregler. Piger har i højere grad end drenge profiler, som kun kan følges af personer, de kender. Drengene er dog mere tilbøjelige til ikke at lægge billeder op, hvor man kan se deres ansigt, og de bruger også i højere grad falske navne, når de skriver eller taler med nogen, som de ikke kender. Undersøgelsen viser også, at piger i højere grad beskytter sig selv, når de står overfor en ubehagelig oplevelse, ved at mute, anmelde profiler eller undgå at lægge ting op, som kan få hadefulde kommentarer, end drengene gør. Mens 55% af drengene svarer, at de undgår at skrive eller lægge ting op, som de tror kan få andre til at skrive onde kommentarer, svarer hele 68% af pigerne det samme.
Børnenes alder har betydning for brugen af digitale forholdsregler
De yngre børn i undersøgelsen (6. klasseelever) gør brug af flere forholdsregler i deres adfærd online end de ældre 9. klasseelever i undersøgelsen. 59% af 6. klasseeleverne bruger fx ikke deres rigtige navne online, mens kun 41% af 9. klasseeleverne gør det samme. Dette på trods af, at de ældre børn i undersøgelsen er mere til stede online og bruger flere sociale medier dagligt. 9. klasseeleverne er også mere tilbøjelige til at dele billeder med personer, som de ikke kender, end 6. klasseleverne er. Her svarer 15% af 9. klasseeleverne, at det ikke passer, at de kun deler billeder eller videoer af sig selv med personer, de kender, mens det blandt 6. klasseeleverne gælder for 9%.
I forundersøgelsen gav børnene udtryk for, at de ubehagelige situationer blev mindre ubehagelige, når de var blevet ældre, havde prøvet det flere gange, og vidste hvordan de skulle håndtere det. Over tid blev oplevelserne mere opfattet som ”irriterende støj” end ubehag. I spørgeskemaundersøgelsen ser vi også, at 6. klasseeleverne i højere grad gør brug af at mute og anmelde profiler, og de forsøger i højere grad også at undgå at lægge ting op, som de tror kan modtage hate.
Forældres involvering og bekymringer ændrer sig med børnenes alder
Forundersøgelsen belyste, at forældrenes involvering i og bekymringer om børnenes digitale liv mindskes, når børnene kommer i de sene teenageår. Når børnene er yngre, er forældrene mere med på sidelinjen, ser med over skulderen og sætter retningslinjer. Når børnene bliver ældre, fortæller forældrene, at de har stor tillid til deres børn, og at de har tiltro til, at den sunde fornuft, børnene har fået med deres opdragelse, har klædt børnene på til at navigere digitalt. Kristian, der er far til tre børn mellem 12 og 17 år, fortæller: ”Man skal virkelig være der, når de er unge. Sådan når de er under 15 år, fordi jeg tror ikke, de har det der filter. Der er mange apps, hvor man bliver ført rundt for eksempel YouTubes algoritme. Selvfølgelig kan de ældre børn også blive fanget i alt muligt, men jeg tror, de er mere bevidste om, hvad de ser.”
Forældrestøtte spiller også en rolle for børnenes brug af digitale forholdsregler. Børn med lav og mellem grad af forældrestøtte er mindre tilbøjelige til at bruge digitale forholdsregler, end børn med høj grad af forældrestøtte. Blandt børn med høj grad af forældrestøtte svarer 72%, at det ”passer godt” eller ”passer lidt”, at de kun spiller, skriver eller snakker med personer, de kender, mens det blandt børn med mellem og lav grad af forældrestøtte er 59%, der svarer det samme.
Børn med lavere socialt mediebrug bruger flere digitale forholdsregler
Undersøgelsen viser, at blandt børn med højt socialt mediebrug har 47% en åben profil, hvor personer, de ikke kender, kan følge dem, mens det kun er 24% af børn med lavt mediebrug, der har en åben profil. På samme vis er børn med lavt socialt mediebrug mere tilbøjelige til kun at spille, skrive eller snakke med personer, de kender, online. Undersøgelsen viser også, at børn med lavt socialt mediebrug er mere tilbøjelige til at undgå situationer, hvor andre kan tage pinlige billeder af dem og dele dem, end børn med højt socialt mediebrug. Denne sammenhæng gælder også, når man tager højde for køn.
Kontekst er afgørende for håndtering af ubehagelige situationer
Børnenes strategier til at håndtere forskellige typer af ubehagelige situationer er meget kontekstafhængige. Forundersøgelsens interviews belyste tre hovedkontekster, der kan gøre en situation enten mere eller mindre ubehagelig. Situationens grad af ubehagelighed kan siges at afhænge af 1) relationen mellem de involverede, 2) hvor personligt rettet en ubehagelig kommentar er, eller hvor personligt udstillet man føler sig, og 3) evnen til at afkode og håndtere situationen. I spørgeskemaet har vi lavet et lille vignette eksperiment, hvor vi har testet den første hovedkontekst, nemlig relationen mellem de involverede.
Resultaterne viser tydeligt, at den måde børn og unge håndterer ubehagelige situationer afhænger af relationen mellem de involverede.
Strategien for at håndtere en situation, som en, man ikke kender personligt, har startet, er meget anderledes end måden, hvorpå man håndterer, hvis ens bedste ven skriver.
Vignette eksperiment
Et vignette eksperiment betyder, at vi har tilfældigt inddelt børnene i tre grupper, som har svaret på tre næsten enslydende spørgsmålsformuleringer. De tre grupper af børn har taget stilling til, hvad de ville gøre, hvis der var en, der skrev til dem på Snapchat ”Fuck, hvor er du grim!”.
En ‘bedste ven’ blokerer man ikke bare lige
Hvis én, man kender i forvejen, skriver en grim besked, svarer de fleste tilbage. Det gælder især, når det er ens bedste ven, hvor børnene også er mere tilbøjelige til at skrive et svar i ”andet”-kategorien. Her siger børnene bl.a., at de ville tage fat i deres bedste ven ansigt til ansigt, eller at en sådan besked fra deres bedste ven ville være for sjov. Er personen derimod en, som de ikke kender personligt, ville 47% af børnene blokere personen.
Få børn anmelder beskeden
Kun få børn vælger at “anmelde beskeden”, både når det er ens bedste ven (4%), en fra parallelklassen (7%) og en, de ikke kender personligt (14%), som har sendt en ubehagelig besked. Ligeledes er det få (6-8 %), der vælger at at slette den ubehagelige besked, hvilket kan have noget af gøre med platformen, da beskeder på Snapchat forsvinder af sig selv. I stedet blokerer og ignorerer børnene i højere grad personen, som sender den ubehagelige besked.
I forundersøgelsen gav flere børn udtryk for, at de rutinemæssigt blokerer personer online. Flere børn fortalte, at de har lært at undlade at give ubehagelige ting opmærksomhed og hurtigt komme videre i livet. Hugo på 11 år fortalte fx:
De fleste børn involverer ikke forældre i sociale konflikter eller ved kontakt fra fremmede online
Der er stor forskel på, hvilken type af ubehagelig situation børnene vil involvere deres forældre i. At blive kontaktet online af en, man ikke kender i forvejen, er for 59% af børnene ikke noget, som man ville fortælle til ens forældre. Det samme gælder, hvis en af ens gode venner blokerer en på sociale medier eller i et computerspil. Her er det også 57%, der ikke ville involvere deres forældre. Anderledes ser det ud med de mere alvorlige situationer, hvor deling af nøgenbilleder eller trusler indgår. Her ser vi i meget højere grad, at børnene ville fortælle det til deres forældre. Samtidigt ser vi en relativt stor andel, der svarer ”ved ikke” (14-23%). Det kan hænge sammen med, at håndtering af forskellige situationer er meget kontekstafhængigt og derfor kan være svært at give et entydigt svar på, da det kommer an på mange forskellige elementer.
4 ud af 10 drenge i 9. klasse ville ikke fortælle deres forældre, hvis de blev udsat for trusler online
I ubehagelige situationer som trusler, afpresning eller deling af nøgenbilleder involverer drengene i langt mindre grad deres forældre, end pigerne gør – og særligt de ældre 9. klassedrenge ville ikke fortælle situationen videre derhjemme. Hele 39% af 9. klassedrengene ville ikke fortælle deres forældre, hvis en af deres gode venner delte nøgenbilleder af andre. I modsætning er det kun 19% af 9. klassepigerne, som ikke ville fortælle det til deres forældre. Undersøgelsen tyder altså på, at pigerne har nemmere ved at finde hjælp hos de voksne, mens drengene i mindre grad deler digitale udfordringer med de voksne derhjemme.
Forældre bekymrer sig mere om pigerne
I forundersøgelsen interviewede vi også børnenes forældre, som havde meget forskellige bekymringer for deres døtre og sønner. Forældrene viste størst bekymring for pigerne, da deres mediebrug og adfærd var anderledes, og pigerne ifølge flere forældre gik mere op i, hvad folk skriver til og om dem online. Peter, der er far til to sønner på 12 og 14 år, sagde fx: ”Jeg ville være bekymret, hvis jeg havde en datter, fordi piger er mere afhængige af sociale medier. De er mere på. Kasper hviler i sig selv og er ikke påvirkelig over, hvad andre synes.” Pigernes sociale konflikter online blev også oftere beskrevet med ord som ”drama” og ”pigefnidder”. Bekymringerne for drengene havde ofte en anden karakter. Her bekymrede forældrene sig mere om, hvorvidt drengene ser voldeligt og pornografisk indhold, eller om de bliver grebet af mis- eller desinformation. Bekymringerne for pigerne bar mere karakter af seksuelle krænkelser som deling af nøgenbilleder eller ”gamle klamme mænd” med en skjult agenda.
Forældreinvolvering falder i takt med, at børnene bliver ældre
6. klasseleverne involverer i højere grad deres forældre, end 9. klasseeleverne gør. 71% af 6. klasseleverne ville fortælle deres forældre, hvis en af deres gode venner delte nøgenbilleder af andre, mens kun 53% af 9. klasseleverne ville involvere deres forældre. Undersøgelsen viser desuden, at børn med lavt socialt mediebrug er mere tilbøjelige til at involvere deres forældre, end børn med højt socialt mediebrug. Dette gælder også når man tager højde for alder.
Børnene i forundersøgelsens interviews fortalte, at der er flere online oplevelser, som de ikke tænker over at fortælle deres forældre om. Nogle oplevelser, som fx at blive tilføjet af en fremmed på Snapchat, kan være ubehagelige første gang, men bliver ”normalt” og hverdag på et tidspunkt. De ”normaliserede” ubehagelige oplevelser er for børnene en del af det digitale liv, som de må lære at håndtere selv. Når børnene oplever, at situationen er mindre alvorlig, vil de ofte gå til deres venner, fremfor voksne.
Demokrati, misinformation og digitalt ansvar
At være vokset op med internettet er ikke det samme som, at man fra naturens side kan spotte misinformation, eller at man ubesværet surfer rundt. Selvcensur, misinformation, ubehagelige oplevelser og digitalt selvforsvar er emner, som de fleste børn bliver hurtigt bekendt med, når de bevæger sig ind på de digitale platforme. Det er samtidigt emner, som mange voksne har en holdning til. Men i denne undersøgelse giver vi ordet til børnene. Hvad siger børnene selv til de problemstillinger, som ofte tages op i den offentlige debat? I dette tema dykker vi ned i, hvor børnene og de unge selv placerer ansvaret for digitale problemstillinger, og vi ser på børnenes erfaringer med misinformation og selvcensur.
Misinformation og usandheder er en del af onlinelivet
At man skal ikke tro på alt, hvad man læser på internettet, synes at være en læring, som de fleste børn og unge allerede har taget til sig. I undersøgelsen svarer 8 ud af 10 af børnene, at de har prøvet at læse eller se noget, som de bagefter fandt ud af slet ikke var rigtigt. 8 % har ikke oplevet at læse noget online, som de senere fandt ud af ikke var rigtigt og 12 % svarer ved ikke. Desuden svarer 78 % af børnene, at de tænker over, om det, de læser eller ser på internettet eller sociale medier, er rigtigt, mens 14 % svarer, at de ikke tænker over, om det de læser er sandt og 7 % svarer ved ikke. De unge i undersøgelsen, der går i 9. klasse, har i højere grad oplevet misinformation og er samtidigt mere opmærksomme på misinformationen online, end 6. klasseeleverne er. Men selv blandt 6. klasseeleverne har 74% oplevet misinformation, og 72% tænker over, om det, de læser og ser på internettet, er rigtigt.
Børnene sparrer med deres venner eller googler videre, hvis de er i tvivl, om noget er sandt
De fleste børn har forskellige strategier til at finde frem til svar, hvis de er i tvivl om, hvorvidt det, de ser eller læser på internettet eller sociale medier, er sandt. Her er peer-to-peer-sparring den mest udbredte strategi. 47% af børnene taler med venner, hvis de er i tvivl om, hvorvidt det, de har læst eller set, er rigtigt. Dog viser undersøgelsen, at ca. hvert fjerde barn (22%) ikke gør noget, når tvivlen melder sig. Undersøgelsen viser også, at det er et fåtal, der taler med deres lærere, hvis de er i tvivl om, hvorvidt det, de har læst, er rigtigt. Kun 6% angiver, at de tager fat i deres lærer.
8 ud af 10 børn og unge har oplevet at læse noget på internettet eller på de sociale medier, som ikke var rigtigt
Børn lægger ofte ansvar på egne skuldre, når det kommer til debatten om børns digitale liv
Vi har spurgt børnene, hvem der har et ansvar i forhold til fire diskuterede aspekter af børns digitale liv: 1) problematisk overforbrug af computerspil, 2) ubehagelige oplevelser på internettet, 3) sociale mediers negative påvirkning, og 4) at børn og unge ved, hvordan de beskytter sig online.
Til alle aspekterne svarer en stor andel af børnene, at børn og unge selv har et ansvar. Når det kommer til problematisk overforbrug af computerspil og ubehagelige oplevelser online, peger et flertal af børnene fingeren indad. 52% af børnene svarer, at børn selv har et ansvar for ikke at udvikle et problematisk overforbrug af computerspil. Og faktisk svarer børn i højere grad, at det er børn og at det er børn og unges eget ansvar, at de ikke oplever noget ubehageligt på internettet (44%), end de svarer, at ansvaret ligger hos de personer, der gør noget ubehageligt (37%). Færre børn (29%) mener også, at forældrene har et ansvar, når det kommer til de ubehagelige oplevelser.
Relativt få børn mener, at politikerne, sociale medier og spilplatformene har et ansvar
På tværs af alle fire emner ser vi, at børnene i lavere grad mener, at politikere, sociale medier eller spilplatforme har et ansvar. Ser vi på, hvem børnene mener har ansvaret for, at sociale medier ikke påvirker børn negativt, er det kun 26%, der mener, at de sociale medier har et ansvar. I stedet svarer 52% af børnene, at forældrene har et ansvar, og 43 % mener, at børn selv har et ansvar, og kun 9% mener, at de ligger et ansvar hos politikerne.
Børn med høje selvvurderede digitale kompetencer lægger større ansvar hos børnene selv
Børnenes vurdering af egne digitale kompetencer spiller en rolle i forhold til placeringen af ansvaret. Vi ser, at børn, der vurderer deres egen digitale forståelse til at være høj, i højere grad lægger et ansvar hos børn selv i forhold til alle fire problemstillinger. Blandt børn med høj selvvurderet digital forståelse mener 50%, at børn og unge selv har et ansvar for at sikre sig mod ubehagelige oplevelser online, mens det blandt børn og unge med lav selvvurderet digital forståelse blot er 31%, der mener det samme. På samme måde mener 45% af børn med høj selvvurderet digital forståelse, at børn og unge selv har et ansvar for at vide hvordan, de skal beskytte sig online, mens det blot er 22% af børn med lav selvvurderet digital forståelse, der mener det samme. Den samme tendens ser vi i forhold til de selvvurderede digitale brugsevner. Her vurderer de børn, der har høje kompetencer, i højere grad at børn selv har et ansvar.
I ADD’s befolkningsundersøgelse (2021) ser vi en lignende tendens med, at folk med høje digitale kompetencer i højere grad mener, at de borgere og individer selv har en ansvar for forskellige digitale udfordringer. Her så vi bl.a. at 51% af voksne med høje brugskompetencer i høj grad mener, at borgere selv har ansvaret for at beskytte sig mod misinformation og falske billeder på internettet, mens det blandt voksne med lave eller middel brugskompetencer er 41%, der mener det samme.
Særligt drengene lægger ansvaret på egne skuldre
Når det kommer til at placere et ansvar for digitale udfordringer, ser vi en forskel mellem drengenes og pigernes svar. Her mener drengene i højere grad, at det er børns eget ansvar at lære at navigere i det digitale liv, mens pigerne mener oftere, at ansvaret ligger hos forældrene. 47% af drengene lægger et ansvar for at sikre, at børn ikke oplever noget ubehageligt på internettet på børns egne skuldre, mens 39% af pigerne mener det samme.
Piger trækker sig fra bestemte digitale rum og kontekster for at undgå ubehagelige oplevelser
Undersøgelsen viser, at der er markante kønsforskelle blandt børnene, når det kommer til, om man er tilbøjelig til at vælge at holde sig fra debatterne på sociale medier, og om man synes, at tonen i kommentarfelterne er meget hård. Pigerne i undersøgelsen er markant mere tilbøjelige til at holde sig væk fra debatter på de sociale medier, fordi de er bange for at få ubehagelige kommentarer, end drengene er. Mens kun 10% af drengene i 9. klasse ikke deltager i debatter på de sociale medier, er hele 32% af pigerne i 9. klasse tilbøjelige til at holde sig væk. Pigerne synes også i højere grad, at tonen på sociale medier er meget hård. Hvor 42% af pigerne synes, at tonen generelt er hård, er dette tal 25% blandt drengene.
Debatten på de sociale medier er for hård for svært ensomme børn
Undersøgelsen viser, at de børn, der i forvejen har det svært, også har det svært, når det kommer til onlinelivet. Børn, som er svært ensomme, oplever tonen i kommentarfelterne som hårdere end børn, som ikke er ensomme. Hele 50% af de svært ensomme børn synes, at tonen i kommentarfelterne på sociale medier er meget hård, mens det kun gælder for 26% blandt børn, som ikke er ensomme.
Børn, som har oplevet at få ubehagelige kommentarer på sociale medier, eller mens de gamede, synes i højere grad, at tonen på sociale medier er meget hård. 41% af børnene, som har oplevet at få ubehagelige kommentarer, er meget enige eller enige i, at tonen på sociale medier er hård, mens 31% af børn, som ikke har oplevet at modtage ubehagelige kommentarer, mener det samme. Samtidig ser vi, at børn, som ikke har oplevet at få ubehagelige kommentarer, i højere grad holder sig væk fra debatter online, fordi de er bange for at få ubehagelige kommentarer eller beskeder. Kun 9% af de børn, som har modtaget ubehagelige beskeder, holder sig fra debatter online, mens 25% af de børn, som ikke har modtaget ubehagelige beskeder, holder sig fra debatterne. Dette kan enten tyde på, at selvom børn har oplevet ubehageligheder, er det ikke ensbetydende med, at de holder sig væk, eller det kan tyde på, at det at holde sig væk fra online debatter virker i og med, at man ikke modtager ubehagelige beskeder, hvis man holder sig for sig selv.
Teknologiernes psykiske og sociale påvirkning
De digitale teknologier påvirker vores liv på godt og ondt. Det samme gælder blandt børn og unge, hvor internettet og sociale medier på den ene side kan styrke fællesskaber, inspirere og hjælpe med at finde svar, men på den anden side kan være med til at ekskludere visse børn fra online fællesskaber.
I dette tema dykker vi ned i teknologiernes psykiske og sociale påvirkninger, både når det kommer til fastholdelsesmekanismer, skyggesider og de positive sider af onlinelivet.
Størstedelen af børnene oplever mange positive ting ved det digitale liv
Børnene oplever, at teknologierne har mange positive effekter. 88% af børnene svarer fx, at de bruger sociale medier til at være i kontakt med deres venner, og 74% af børnene bruger internettet og sociale medier til at finde svar på ting, de ikke ved. I forundersøgelsen fortæller Halima på 13 år om, hvordan sociale medier styrker hendes sociale relationer: ”Jeg bruger Snapchat mest, for det har de fleste af mine venner også. […] Vi bruger Snapchat meget til at snakke med hinanden. Jeg har også Instagram. Det tjekker jeg hver dag. Så kan jeg følge andres liv. Det er vores måde at socialisere på”.
Særligt børn med et højt socialt mediebrug bruger de sociale medier til at være i kontakt med deres venner
Vi ser også, at de i langt højere grad har det sjovt på sociale medier med deres klassekammerater, end børn med lavt socialt mediebrug har. 70% af børn med højt socialt mediebrug svarer, at de har det sjovt på sociale medier med deres klasse, mens det blandt børn med lavt socialt mediebrug er 52%.
Undersøgelsen viser også, at jo ældre børnene bliver, des mere bruger de internettet til at finde svar. Hvor 80% af 9. klasseeleverne gør dette, gælder det tilsvarende for 69% af 6. klasseeleverne. Zoomer vi yderligere ind på de positive effekter, ser vi, at særligt pigerne giver udtryk for, at de bliver inspireret, når de bruger sociale medier.
Teknologiernes skyggesider fylder mere hos børn, som har det svært
Børn, som er svært ensomme, har det markant mindre sjovt sammen med klassekammerater på sociale medier, end børn, som ikke er ensomme. Kun 49% af de børn, som er svært ensomme, svarer, at de i deres klasse har det sjovt sammen på sociale medier, hvorimod hele 69% af de børn, som ikke er ensomme, svarer det samme.
Den samme tendens ses blandt børn med lavere grad af forældrestøtte, lav livstilfredshed eller lavt selvværd. Mens hele 70% af børnene med høj grad af forældrestøtte oplever, at de har det sjovt sammen i klassen på sociale medier, er det kun 52% af børn med lav og middel grad af forældrestøtte, som oplever det samme. Undersøgelsen viser også, at svært ensomme børn samt børn med lav grad af forældrestøtte, lavt selvværd og lav livstilfredshed har sværere ved at finde ro efter, at de har kigget på deres telefon i lang tid. Eksempelvis har 30% af de svært ensomme børn svært ved at finde ro, efter at de har kigget på deres telefon i lang tid, mens dette tal er 20% blandt børn, som ikke er ensomme.
Internettet kan forstærke de svære sider af børn og unges sociale liv
Den distance, som nettet tilføjer en social situation, kan være med til at starte eller eskalere mobning. I forundersøgelsen fortalte nogle børn, at det er nemmere at holde andre udenfor eller ignorere andre over nettet, fordi man ikke ser hinandens ansigt, når de bliver kede af det. Uden en direkte emotionel konsekvens kan det være svært for især de mindre børn at forstå, at deres handlinger er forkerte og sårende.
2 ud af 3 børn tjekker ofte deres telefon uden at tænke over det
Mange børn oplever, at de tjekker deres telefon uden at tænke over det, og at de bliver opslugt af sociale medier og glemmer tid og sted. 67% af børnene tjekker deres telefon uden at tænke over det. 9. klasseeleverne oplever i højere grad, at de bliver opslugt af sociale medier end 6. klasseeleverne, og særligt pigerne i 9. klasse glemmer tid og sted, når de er på sociale medier. 65% af pigerne i 9. klasse svarer, at de ofte bliver opslugt af sociale medier, mens kun 44% af drengene i 9. klasse svarer det samme.
Generelt oplever pigerne flere negative effekter ved teknologierne, end drenge gør
43% af pigerne svarer fx, at de ikke kan lide af være væk fra deres telefon, mens dette tal er 29% blandt drengene. Undersøgelsen viser også, at børn med højt socialt mediebrug oftere føler trang til at tjekke deres telefon. 57% af børn med højt socialt mediebrug føler en trang til at tjekke deres telefon, når den lyser, bipper eller vibrerer, mens dette tal kun er 33% blandt børn med lavt socialt mediebrug.
De fleste børn synes, at det er i orden, at medierne er designet til at fastholde dem
44% af børnene har ofte eller meget ofte prøvet at kigge på stories, billeder og videoer på Instagram, YouTube eller TikTok i længere tid, end de havde regnet med, og kun 7% har aldrig oplevet det. Halvdelen af alle børnene (50%) synes også, at dét, at de sociale medier er bygget til at fastholde brugeren, er i orden. Selvom børnene kender til fastholdelsesmekanismer og har følt dem på egen krop, er det ikke noget, som de synes er forkert. Kun 4% synes slet ikke, at det er i orden, mens hvert tredje barn (29%) svarer ”ved ikke”, hvilket kan være et udtryk for, at en stor del af børnene ikke har en holdning til det, eller at de synes, at spørgsmålet er for svært.
Højere digital forståelse gør ikke børn mere kritiske overfor fastholdelsesmekanismer – tværtimod
Børn med høj selvvurderet digital forståelse synes i højere grad, at platformenes fastholdelsesmekanismer er i orden. Mere end hvert andet barn (60%) med høj digital forståelse synes, at det er i orden, at sociale medier er designet til at fastholde dem, mens 3 ud 10 børn (31%) med lav digital forståelse mener det samme.
De fleste børn, der spiller computerspil, har brugt penge på online spil
Børn, der bruger penge på forskellige ting i computerspil, er også et ofte debatteret emne. I undersøgelsen ser vi, at de fleste børn, der spiller computerspil, har prøvet at bruge penge på online spil. Kun 16% af børn, som spiller computerspil, har aldrig prøvet at bruge penge på fx skins, loot boxes eller andre ting. Det mest udbredte at bruge penge på er skins eller ekstra udstyr. Det har 52% af børnene, der spiller computerspil, gjort, mens 46% har brugt penge på ”andre ting”. 18% af børnene, der spiller computerspil, har prøvet at bruge penge på loot boxes.