Vi lever i stigende grad med, at store mængder data om os analyseres og bruges til at træffe eller støtte beslutninger, som kan have stor betydning for det enkelte menneske og for samfundets udvikling. For eksempel bruges data til at opspore mistrivsel i familier, målrette produkter eller politiske budskaber eller til at stille medicinske diagnoser. Det kan rumme stort potentiale for et bedre samfund, men det er også roden til stærke bekymringer om ulighed, uigennemsigtighed og mistillid.
I dette tema dykker vi ned i danskernes holdninger til og bekymringer om, hvilken betydning den teknologiske udvikling har for det samfund og fællesskab, vi har.
8 ud af 10 danskere har en god forståelse af, hvordan internettet kan påvirke fællesskaber og demokrati
De fleste danskere vurderer, at de har en god forståelse for internettets påvirkning af fællesskaber og demokrati, men oplever at mangle viden på konkrete rettighedsområder
I danskernes egen optik har de en god forståelse for, hvordan internettet på godt og ondt kan påvirke forskellige former for fællesskaber og demokratiet. Det er hele 79 pct. enige eller meget enige i. Det kan ses som et positivt tegn på, at danskerne er bevidste om, at den teknologiske udvikling går ind og påvirker de demokratiske værdier, vi bryster os af i Danmark.
Men noget tyder på, at der på trods af danskernes høje vurdering af egen forståelse er et stort videnshul omkring mekanismerne bag konkrete teknologiers indflydelse på forskellige rettighedsområder. Blandt andet angiver 58 pct. af danskerne, at de slet ikke eller i mindre grad har tilstrækkelig viden om, hvordan algoritmer kan diskriminere eller føre til ulovlig forskelsbehandling. Herudover vurderer 38 pct., at de slet ikke eller i mindre grad har tilstrækkelig viden om, hvordan indsamling af digitale data om deres adfærd kan udfordre deres grundlæggende rettigheder, såsom ytringsfrihed og retten til privatliv.
De unge føler sig bedre klædt på til at forholde sig til demokratiske udfordringer
Videnshullet er mindre blandt de unge mellem 18 og 26 år. For det første svarer 84 pct., at de har en god forståelse af, hvordan internettet på godt og ondt kan påvirke forskellige former for fællesskaber og demokratiet. Men de unge vurderer også, at de i højere grad har viden om, hvordan algoritmer kan diskriminere eller føre til ulovlig forskelsbehandling, og om, hvordan indsamling af digitale data kan udfordre deres grundlæggende rettigheder, såsom ytringsfrihed og retten til privatliv. Til sidstnævnte svarer 30 pct. af de unge, at det har de i høj eller meget høj grad viden om, hvorimod det kun er 21 pct. blandt de +60-årige. Det tegner et billede af, at danske unge er bedre klædt på, eller i hvert fald føler sig bedre rustet, til at møde og tage stilling til de digitale demokratiske udfordringer, der er hverdagen.
Danskere med høje digitale kompetencer har bedre forståelse for demokratiske udfordringer
Viden om teknologier, og udviklingen på området, er en forudsætning for at kunne forhold sig til de demokratiske udfordringer, der kan opstå. Det bekræfter befolkningsundersøgelsen, som viser, at danskere med høje digitale kompetencer i højere grad vurderer, at de har en god forståelse af, hvordan internettet på godt og ondt kan påvirke forskellige former for fællesskaber og demokratiet (94 pct. for danskere med høje digitale udviklingskompetencer). De er også mere opmærksomme på og bekymrede for konkrete demokratiske udfordringer, som for eksempel at algoritmer kan skabe ekkokamre og polarisering i den danske debat.
Demokratiske områder som optager danskerne
Danskernes holdning er klar: Algoritmer må ikke diskriminere – og de efterspørger mere viden på området
Over halvdelen af danskerne mener ikke, at algoritmer, der bruges til at træffe beslutninger eller lave forudsigelser, må diskriminere. Det mener 61 pct. er ret eller meget vigtigt for algoritmer, der anvendes af offentlige institutioner, mens 59 pct. mener det for private virksomheders brug af algoritmer. For danskerne er det altså vigtigt, at deres grundlæggende rettigheder ikke overtrædes på grund af nye teknologiske muligheder uanset hvilke aktører, det er, der anvender dem.
Det interessante er så, at mange danskere samtidig mener, at det er et område, som de ikke har nok viden om. 58 pct. vurderer, at de slet ikke eller i mindre grad har tilstrækkelig viden om, hvordan algoritmer kan diskriminere eller føre til ulovlig forskelsbehandling. Faktisk kan hele 12 pct. slet ikke tage stilling til spørgsmålet og har svaret ’ved ikke’. Skellet mellem danskernes holdning til vigtigheden af, at algoritmer, der træffer beslutninger og laver forudsigelser, ikke diskriminerer, og den manglende viden på området, er et demokratisk problem. Ikke mindst fordi det efterlader mange borgere med manglende forudsætninger for at reflektere over, udtrykke eller handle på deres bekymringer på området.
Danskerne er bekymrede for tilstanden af den digitale demokratiske samtale
Stemmer i debatten peger løbende på, at vores demokratiske samtale er under pres – især den, der foregår på sociale medier. Her truer misinformation, forsøg på at påvirke demokratiske valg, hadtale og ekkokamre. Samme billede tegner sig, når vi spørger danskerne om deres bekymringer for den digitale demokratiske samtale, hvor de generelt er meget bekymrede for både spredning af misinformation, falske billeder og videoer på nettet, ekkokamre og målrettet politisk reklame. Gennemsnitligt ligger danskernes grad af opmærksomhed på disse problemstillinger lavere end deres grad af bekymring, men det er stadig over en tredjedel, som har en vis opmærksomhed på udfordringer i den digitale samtale.
Danskere med høje digitale kompetencer bekymrer sig mere for tilstanden af vores digitale demokratiske samtale end dem med lave kompetencer.
Man er bekymret for ubevidst at sidde fast i et ekkokammer
Flere fokusgrupper har diskuteret mulige risici for, at algoritmer, der målretter indhold, kan skabe ekkokamre – og det er en risiko, som bekymrer dem. De er især bekymrede for, at de ender i eller allerede befinder sig i et ekkokammer, hvor de kun møder indhold og holdninger, de i forvejen er enige med. Denne bekymring fylder, fordi sådanne ekkokamre i deres optik er med til at hæmme udviklingen som menneske og mulighederne for at blive udfordret af andres holdninger. Man vil ikke fratages muligheden for at lære af det ukendte, danne nye holdninger og blive inspireret af andre.
Der er blandt flere en frygt for, at man mere eller mindre ubevidst bliver isoleret, for eksempel politisk eller religiøst, eller på andre måder holdningsmæssigt, når debatten foregår på nettet, fordi det kan ske, uden at man opdager det. Algoritmerne gør jo netop, at man i mindre grad eksponeres for andre holdninger end dem, man selv har, og det skaber for flere en mistanke om, at de digitale adfærdsdata, som indsamles om dem, bliver brugt til at påvirke deres adfærd eller tankegang:
Tillid og ansvar
Der er en manglende tiltro til, at den teknologiske udvikling på nogen måde kan tøjles
Over halvdelen af danskerne mener i høj eller meget høj grad, at danske politikere og myndigheder (64 pct.) samt tech-virksomheder (66 pct.) har ansvaret for at regulere udviklingen og beskytte den demokratiske samtale. Det betyder ikke, at borgeren er helt fritaget fra et ansvar for at beskytte sig selv, men det er kun 37 pct., der mener dette i høj eller meget høj grad.
Men tilliden til, at politikere, tech-virksomheder eller borgere kan leve op til det ansvar, er meget lav. Faktisk har danskerne samme lave tillid til, at politikerne og myndighederne kan regulere området og sikre vores demokratiske rettigheder, som de har til, at private tech-virksomheder kan regulere sig selv. Mindre end én ud af fem har tillid til, at politikerne eller tech-virksomhederne kan regulere teknologiudviklingen, og kun 17 pct. har i høj eller meget høj grad tillid til, at borgere selv vil tilegne sig den nødvendige viden og beskytte sig selv mod misinformation og falske billeder og videoer på nettet.
Spredning af misinformation og falske billeder
Andel der har svaret i høj grad eller meget høj grad ansvar for og tillid til
*Baseret på spørgsmålet: I hvilken grad mener du, at følgende aktører har et ansvar for at regulere/beskytte sig selv mod misinformation og falske billeder og videoer på internettet? / I hvilken grad har du tillid til at følgende aktører kan regulere/beskytte sig selv mod misinformation og falske billeder og videoer på internettet?
Algoritmers indflydelse på online virkelighed
Andel der har svaret i høj grad eller meget høj grad ansvar for og tillid til
*Baseret på spørgsmålet: I hvilken grad mener du, at følgende aktører har et ansvar for at regulere /beskytte sig selv mod algoritmers indflydelse på vores online virkelighed? / I hvilken grad har du tillid til at følgende aktører kan regulere /beskytte sig selv mod algoritmers indflydelse på vores online virkelighed?
De unge har mere tillid til både medborgere, politikere og tech-virksomheder
28 pct. af de unge mellem 18 og 26 år har i høj eller meget høj grad tillid til, at private virksomheder vil regulere sig selv for at beskytte deres kunder mod misinformation. Blandt de +60-årige er det blot 13 pct.
Alder og generationer spiller en stor rolle i, hvordan og med hvor stor selvtillid vi bruger forskellige digitale teknologier. Men alder spiller også en rolle, når det kommer til, hvor stor tillid vi har til, at politikere, tech-virksomheder og medborgere handler på de digitale udfordringer. Flere unge mellem 18 og 26 år har i høj grad tillid til, at både politikere og myndigheder, tech-virksomheder og medborgere sørger for at regulere på området eller tilegne sig nyttig viden, så diverse risici minimeres. Det gælder både i forhold til spørgsmål om spredning af misinformation, algoritmers potentielle diskrimination, sociale mediers påvirkning af psyken og digital kriminalitet.
Det siger danskerne om deres tillid til myndigheder, politikere og tech-virksomheder
Diskussionerne om tillid i undersøgelsens fokusgrupper peger på, at der overordnet går fem argumenter og holdninger igen på tværs. Alle fem argumenter dukker op i grupperne og tydeliggør kompleksiteten i danskernes tillid til politikernes og myndighedernes evne til at regulere den teknologiske udvikling. Her udtaler vi os altså ikke om, hvilke argumenter der er mest dominerende i befolkningen.
Reguleringsoptimisme
De teknologiske udfordringer, vi står overfor, er nogle, som kan og bør løses kollektivt igennem regulering. Den regulering mener man, at de danske politikere og myndigheder skal løfte.
Reguleringsskepsis
De teknologiske problemstillinger kan kun løses kollektivt gennem regulering, men der mangler tillid til, at de danske politikere og myndigheder kan tøjle udviklingen.
Mod et overvågningssamfund
Ansigtsgenkendelse, sygdomsopsporing på baggrund af data og betaling med ansigtet rimer på overvågning og fratagelse af frihed. Udviklingen peger mod et overvågningssamfund, hvor myndighederne ved alt om dig og kan misbruge dine oplysninger.
Bekymring for kommerciel udnyttelse
I Danmark kan man stole på, at stat og myndigheder handler ud fra det fælles bedste, og derfor har man tillid til, at data om borgere behandles og opbevares forsvarligt og ikke videregives. Private virksomheders formål er at tjene penge på digitale data om os, så hvad skulle afholde dem fra at sælge eller misbruge de data?
Stat og myndigheder har ikke kompetencer til at følge med den teknologiske udvikling
Eksempler på datalæk og sager om udlevering af data til andre lande gør, at man stiller sig kritisk overfor statens og myndighedernes evne til overhovedet at kunne håndtere teknologier. Holdningen er, at den teknologiske udvikling går så hurtigt, at politikere og myndigheder ikke er i stand til at følge med eller har kompetencerne til at regulere området og beskytte borgerne.
Gå på opdagelse i statistikken
Her kan du gå på opdagelse i statistikken om danskernes holdninger til og bekymringer om, hvilken betydning den teknologiske udvikling har for det samfund og fællesskab, vi har. Du kan både se de samlede befolkningsfordelinger og gå på opdagelse i, hvordan forskellene er i forhold til køn, alder, uddannelse og digitale kompetencer.
Ansvar
Danskerne har svaret på i hvor høj grad de tillægger borgere, danske politikere og myndigheder og private virksomheder ansvaret for at beskytte sig i mod eller regulere misinformation og falske billeder på internettet og algoritmers påvirkning af vores online virkelighed.
Tillid
Danskerne har svaret på i hvor høj grad de har tillid til at borgere, danske politikere og myndigheder og private virksomheder kan og vil beskytte sig i mod eller regulere misinformation og falske billeder på internettet og algoritmers påvirkning af vores online virkelighed.
Opmærksomhed
Danskerne har svaret på i hvor høj grad de er opmærksomme på misinformation og falske billeder på internettet og algoritmers påvirkning af vores online virkelighed gennem målrettede reklamer, målrettet politisk indhold og ekkokamre.
Bekymring
Danskerne har svaret på i hvor høj grad de er bekymrede de er for misinformation og falske billeder på internettet og algoritmers påvirkning af vores online virkelighed gennem målrettede reklamer, målrettet politisk indhold og ekkokamre.
Hovedkonklusioner 2021
Her finder du undersøgelsens hovedresultater og -budskaber samlet og præsenteret i en overskuelig form. Læs med her, hvis du vil have et hurtigt overblik, inden du udforsker og går i dybden med resten af undersøgelsens temaer.
Læs hovedkonklusionerne
Digitaliserings betydning for demokratiet
I dette tema dykker vi ned i danskernes kendskab til og syn på brugen af ansigtsgenkendelsesteknologi i både offentlig og kommerciel regi, og belyser hvilke bekymringer og potentialer, danskerne oplever i forbindelse med teknologien.
Læs om temaet
Algoritmer i hverdagen
Læs med her, hvor vi dykker ned i positive muligheder og potentialer for anvendelsen af teknologien, og hvor bekymringerne melder sig, når algoritmer anvendes i alt fra sundhedssystemet, banksektoren og på arbejdspladserne.
Læs om temaet
Digital sikkerhed og tryghed
Her stiller vi skarpt på danskernes bekymringer, når det kommer til digital kriminalitet, ligesom vi ser på, hvilke aktører danskerne har tillid til, når det kommer til at løfte det ansvar.
Læs om temaet
Demokrati og rettigheder
I dette tema dykker vi ned i danskernes holdninger til og bekymringer om, hvilken betydning den teknologiske udvikling har for fællesskabet, den demokratiske samtale og sikringen af vores borgerrettigheder.
Læs om temaet
Sociale medier og psyken
I det her tema dykker vi ned i danskernes syn på de sociale mediers indvirkning på psyken. Er danskerne bekymrede for, at sociale medier påvirker deres mentale sundhed, og hvem der har ansvaret for, at det ikke sker.
Læs om temaet