Luk

Hovedkonklusioner

Digital ulighed

Det er en udfordring i et digitalt samfund, at omkring en fjerdedel af befolkningen ikke har særligt stærke digitale kompetencer, hvilket må forventes at skabe barrierer og udfordringer i hverdagen. De sakker ikke kun bagud i den teknologiske udvikling, men bliver også afkoblet fra samfundet og ser i mindre grad de muligheder, der ligger i udviklingen. Der opstår med andre ord en digital ulighed i den danske befolkning. Undersøgelsen identificerer to dimensioner af digitale kompetencer: ”digitale brugskompetencer” og “digitale udviklingskompetencer”.

 

Digitale data

Digitale data dækker over digitale data om dig og din adfærd på forskellige internetsider eller apps.

Algoritmer

Med ’algoritmer’ mener vi automatiserede systemer, hvor et computerprogram analyserer store mængder data for at lave forudsigelser og træffe beslutninger.

 

Digitale kompetencer

Danskerne er stærkest på hverdagens digitale brugskompetencer, men sakker bagud på digitale udviklingskompetencer – især danskere over 40 år, lavtuddannede og kvinder sakker bagud. 

Borgere med lave digitale udviklingskompetencer beskytter i mindre grad sig selv online og værner i lavere grad om deres digitale data. 

Borgere med høje udviklingskompetencer pålægger deres medborgere et større ansvar. 

Danskere med høje digitale kompetencer har mere fokus på og er mere bekymrede for demokratiske udfordringer

Digitale kompetencer er en forudsætning for at forholde sig kritisk til den teknologiske udvikling. 

Danskernes vidensbehov

Vidensbehovet er markant for at sikre danskernes grundlæggende rettigheder i den digitale samfundsudvikling. 

Borgere med lave digitale kompetencer vurderer i højere grad, at de mangler viden om algoritmer og digitale data. 

Danskerne efterspørger viden, der giver dem større kontrol over deres digitale liv.

Demokrati, tillid og ansvar 

Danskerne er optagede af, at grundlæggende rettigheder opretholdes   

Det vigtigste er, at algoritmer ikke diskriminerer.

Danskerne bekymrer sig for tilstanden af den demokratiske digitale samtale. 

Danskerne har lav tillid til dem, de mener har det primære ansvar for at beskytte borgerne.  

Samspillet mellem mennesker og teknologi kan sikre retfærdighed. 

Digitale kompetencer

Digitale kompetencer til meningsfuld omgang med teknologien

 

Den teknologiske udvikling sætter nye krav til den enkelte borgers kompetencer og evne til at agere i et digitalt samfund. At anvende og beherske grundlæggende digitale værktøjer og online-platforme er ikke længere nok. Det handler også om at kunne omsætte praktiske færdigheder og viden til kritisk refleksion, som gør det muligt at gribe nye muligheder. Derfor anvender vi en bred og handlingsrettet definition af kompetencer i denne undersøgelse.  

Hvad vi mener med digitale kompetencer

Borgerens grad af indsigt i og erfaring med digitale teknologier, der gør den enkelte i stand til at gribe muligheder, forholde sig kritisk til samt forme sine oplevelser med nye teknologier i overensstemmelse med personlige behov, ønsker og værdier.

To dimensioner af digitale kompetencer   

Vi har identificeret to dimensioner af digitale kompetencer: “digitale brugskompetencer” og “digitale udviklingskompetencer”.  De to dimensioner er dannet ved at summere respondenternes svar på spørgsmål omhandlende typer af kompetencer og diverse tekniske evner. På baggrund af de summerede svarværdier har vi skabt et indeks, der spænder fra høj grad af kompetencer til slet ingen kompetencer. I den videre analyse anvender vi kategorierne høj, middel og lav grad af digitale kompetencer fordelt på begge dimensioner. 

Læs mere om metoden

Digitale brugskompetencer

Betegner den enkeltes evne til at gøre brug af teknologier og devices i hverdagen. Det dækker eksempelvis over evnen til at bruge internettet til at løse almindelige gøremål og interagere

Digitale udviklingskompetencer

Dækker over den enkeltes evne til at agere udviklingsrettet i kraft af en løbende interesse og forståelse for nye teknologiske tendenser, samt over evnen til kompleks anvendelse af teknologi, som for

Danskerne er stærkest på hverdagens digitale brugskompetencer, men sakker bagud på digitale udviklingskompetencer

 

Danmark fremhæves ofte som et af verdens mest digitaliserede lande på grund af vores offentlige digitale løsninger, såsom NemID og borger.dk. Det afspejler sig i danskernes niveau for digitale kompetencer, hvor 78 pct. har et højt niveau af digitale brugskompetencer. Med andre ord kan de fleste af os løse hverdagens computerproblemer. Vi kan uden besvær bruge internettet til at finde informationer og holde styr på økonomien i netbanken. På den anden side er det bemærkelsesværdigt, at næsten hver fjerde, det vil sige 23 pct. af danskerne, vurderer, at de har et lavt eller middel niveau af brugskompetencer. Men når det kommer til avancerede teknikker og analytiske evner, er danskerne knapt så stærke. Kun 16 pct. har et højt niveau af digitale analysekompetencer, og næsten hver tredje dansker (29 pct.) har et lavt niveau af udviklingskompetencer. 55 pct. af danskerne vurderer dog, at de har et middel niveau af digitale udviklingskompetencer – de fleste danskere har altså en fornemmelse for, hvordan teknologierne omkring dem fungerer.

Få det hele med

Denne analyse er interaktiv.

Hvis du vil have uddybet på tallene i graferne, kan du klikke på den sorte pil øverst i grafen.

Især danskere over 40 år, med korte uddannelser og kvinder sakker bagud

Selvom Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande, sakker dele af befolkningen stadig bagud på digitale kompetencer. 23 pct. af danskerne har lave eller middel digitale brugskompetencer, og hele 29 pct. – altså næsten hver tredje dansker – har et lavt niveau af digitale udviklingskompetencer.

Den del af befolkningen med lave digitale kompetencer er kendetegnet ved, at de ofte er over 40 år og har grundskole- eller erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte. På den udviklingsrettede kompetencedimension er der en markant kønsforskel. Ud af de 29 pct. med lave digitale udviklingskompetencer er 68 pct. kvinder, hvorimod 66 pct. af gruppen med høje digitale udviklingskompetencer udgøres af mænd.

Borgere med lave digitale udviklingskompetencer beskytter i mindre grad sig selv online og værner i lavere grad om deres digitale data 

 

Og generelt er borgere med høje digitale udviklingskompetencer bedre i stand til at tage stilling og handle aktivt for at beskytte deres digitale privatliv. De anvender i højere grad flere og mere avancerede teknikker i deres data-beskyttelsesadfærd, for eksempel ved at have installeret en adblocker (42 pct.) eller ved at have aktiveret inkognito mode på deres browser (31 pct.). 

Borgere med høje digitale kompetencer mener i højere grad at forskellige typer af data er følsomme

 

Det er især data af en mere teknisk karakter som for eksempelbrowser historik (56 pct.), GPS-lokation (62 pct.) eller IP-adresse (66 pct.) som flere danskere med høje udviklingskompetencer i høj grad eller meget høj graf mener, er følsomme data. Danskerne med lave udviklingskompetencer vurderer i mindre grad de mere tekniske datatyper som følsomme. Ligeledes er der et generelt billede af, at danskere med lave eller middel digitale brugskompetencer i mindre grad vurderer de datatyper, vi har målt på, som følsomme i forhold til danskere med høje digitale brugskompetencer. Med høje digitale kompetencer er man ikke kun i stand i til at beskytte sit digitale privatliv bedre, men man har også en bredere forståelse for, hvordan og hvilke data der kan misbruges og dermed være følsomme. 

Borgere med høje udviklingskompetencer pålægger deres medborgere et større ansvar

 

De emner, undersøgelsen dykker ned i, kan vi se, at danskere med høje udviklingskompetencer i højere grad mener, at de selv og deres medborgere har et ansvar for at tilegne sig viden og beskytte sig mod for eksempel digital kriminalitet og misinformation på nettet. Men det er en forventning, som danskere med lave tekniske handlekompetencer har svært ved at leve op til, fordi de mangler den grundlæggende forståelse for teknologierne og deres samspil med disse.

Danskere med høje digitale kompetencer har mere fokus på – og er mere bekymrede for – demokratiske udfordringer 

 

Danskere, der forstår sig bedre på digitale teknologier, har også mere fokus på de demokratiske udfordringer, som teknologierne stiller. Befolkningsundersøgelsen viser, at danskere med høje digitale brugs- eller udviklingskompetencer er markant mere opmærksomme på de udfordringer, vores digitale demokratiske samtale står overfor, end danskere med lav grad af digitale kompetencer er. 58 pct. af danskere med høje digitale udviklingskompetencer er i høj eller meget høj grad opmærksomme på, at algoritmer på for eksempel sociale medieplatforme kan medvirke til ekkokamre og polarisering i den danske debat. Det samme gælder kun for 27 pct. af danskere med lave digitale udviklingskompetencer. 

Samme tendens går igen for danskernes bekymringer for de teknologiske udfordringer, som truer den digitale demokratiske samtale, hvor danskere med høje digitale udviklingskompetencer er mere bekymrede for misinformation på nettet, at der opstår ekkokamre, og at algoritmer bruges til at målrette politiske budskaber, end danskere med lave digitale kompetencer er. Bekymringen for falske billeder og videoer på nettet er dog en undtagelse. På det parameter er danskere med høje digitale udviklingskompetencer mindre bekymret end dem med middel- og lavt niveau.

Digitale kompetencer er en forudsætning for at forholde sig kritisk til den teknologiske udvikling 

 

Danskerne har generelt lidt sværere ved at forholde til spørgsmål om den betydning og indflydelse, som de algoritmer, der træffer beslutninger og laver forudsigelser, har på samfundet. Men der er en tendens til, at det især er danskere med lave digitale kompetencer, som ikke er stand til at tage stilling til teknologiens indflydelse og betydning. Faktisk har de sværere ved at have en generel holdning eller tage stilling til, om det er noget, som bekymrer dem. Blandt andet svarer 23 pct. af danskere med lave digitale udviklingskompetencer ’ved ikke’ til, om de er opmærksomme på, at algoritmer skaber ekkokamre og polarisering i den danske debat. 19 pct. ved ikke heller, om det overhovedet er noget, de bekymrer sig om. Blandt danskere med  høje digitale udviklingskompetencer er det derimod kun henholdsvis 7 pct. og 5 pct., der ikke kan tage stilling til disse spørgsmål. Samme tendens gør sig gældende, når vi kigger på danskernes niveau af digitale brugskompetencer. Når vi spørger danskerne ind til, hvor vigtigt det er, at algoritmer fra henholdsvis private virksomheder eller offentlige institutioner ikke diskriminerer, svarer 18-19 pct. af dem med lave digitale udviklingskompetencer, at de ikke ved det. Blandt dem med høje digitale udviklingskompetencer, er det 6 pct., der svarer ’ved ikke’. 

  

Danskernes vidensbehov

Vidensbehovet er markant for at sikre danskernes grundlæggende rettigheder i den digitale samfundsudvikling 

Der er et markant behov for at øge danskernes vidensniveau og give dem en solid grundforståelse for både indsamlingen af digitale data om dem, og om hvordan algoritmer virker og træffer beslutninger. At styrke danskernes muligheder for at agere i og udnytte teknologiens potentialer er afgørende, hvis det danske samfund skal være frontløber i den digitale udvikling, og det er noget, danskerne er meget bevidste omkring.

Danskerne efterspørger viden, der giver dem større kontrol over deres digitale liv   

Ifølge danskerne er viden, der øger oplevelsen af selvbestemmelse, kontrol og valgfrihed i det digitale liv det område, hvor der er det største vidensbehov og oplysningspotentiale – og det går på tværs af alle undersøgelsens temaer, fra ansigtsgenkendelse til brug af algoritmer på arbejdspladsen. I fokusgrupperne lægger flere deltagere også vægt på, at øget viden og forklaring om ’de her tekniske ting’ er afgørende for, at de reelt kan forholde sig teknologiens konsekvenser, for ”(…) hvis jeg ikke forstår det, kan jeg ikke tage stilling til, om det er data jeg gerne vil dele eller ej!” (Liv, 39 år). 

Danskerne udtrykker et stort behov for at have kontrol over den digitale data som indsamles om dem, og for at vide hvornår de interagerer med teknologier – ikke mindst muligheden for at vælge denne interaktion fra. Netop oplevelsen af, at man som individ kan træffe et aktivt til- eller fravalg i hverdagen kan gøre, at man er mere positiv overfor teknologiens potentialer.  

Danskere med lave digitale kompetencer er bevidste om, at de mangler tilstrækkelig viden om algoritmer og digitale data

Danskere med lave digitale kompetencer – enten brugs- eller udviklingskompetencer – vurderer i højere grad end dem med høje digitale kompetencer, at de slet ikke eller i mindre grad har tilstrækkelig viden om digitale data, der indsamles om dem, og om de algoritmer, der træffer beslutninger og laver forudsigelser. Blandt andet siger 51 pct. af danskerne med lave digitale brugskompetencer, at de slet ikke eller i mindre grad har tilstrækkelig viden om, hvilke data der indsamles om dem, når de benytter digitale tjenester. Blandt danskere med høje brugskompetencer er det 30 pct.  

84 pct. med lave digitale udviklingskompetencer siger, at de slet ikke eller i mindre grad har tilstrækkelig viden om deres muligheder for at få forklaret, hvordan algoritmer fungerer og træffer beslutninger. Kun 33 pct. af danskere med høje udviklingskompetencer, som siger det samme. 

Udfordringen er altså ikke, at danskere, der sakker bagud på digitale kompetencer, ikke er bevidste om, at de mangler en viden, og at den viden er vigtig, men at manglende viden fører til, at en befolkningsgruppe oplever at blive ’afkoblet’ fra udviklingen i samfundet. De har måske en fornemmelse af, at der er en udvikling i gang, men de har ikke viden til at forholde sig til den eller udnytte de potentialer, som opstår. 

Demokrati, tillid og ansvar

Danskerne er optagede af, at grundlæggende rettigheder opretholdes  

Nye digitale teknologier har gjort mange ting lettere og mere effektive. Teknologien er blevet noget, som danskerne ”ikke kan forestille sig en dag uden” (Trine, 56 år), og den er en uundgåelig del af det at være borger i det danske samfund. Den offentlige og private sektor investerer flere og flere penge i øget digitalisering af alt fra diagnosticering til indkøb og kriminalitetsforebyggelse, og nye platforme og sociale medier muliggør en konstant og intens demokratisk dialog. Men når den teknologiske udvikling går stærkt, viser udfordringer sig at stå i kø, og sikringen af vores grundlæggende rettigheder og demokratiske samtale er en de udfordringer, som især optager danskerne. 

Det vigtigste er, at algoritmer ikke diskriminerer   

Over halvdelen af danskerne peger på, at det er ret vigtigt eller meget vigtigt, at algoritmer ikke diskriminerer, uanset om de anvendes af offentlige institutioner eller private virksomheder. Særligt i sammenhænge, hvor algoritmerne bruges til at træffe beslutninger om hele befolkningsgrupper, til for eksempel behandlingstilbud i sundhedssystemet eller forsikringsmuligheder, eksisterer der en bekymring blandt danskerne for, at algoritmer skaber en yderligere skævvridning af de uligheder, som allerede eksisterer i samfundet. 

Danskerne bekymrer sig for tilstanden af den demokratiske digitale samtale 

Vi har spurgt danskerne til deres grad af bekymring for algoritmers indflydelse på vores online-virkelighed, misinformation og falske billeder og videoer på nettet, sociale mediers indflydelse på psyken og digital tryghed og sikkerhed. Blandt disse tematikker bekymrer de sig mest for de risici, der knytter sig til den digitale demokratiske samtale. Særligt spredning af misinformation bekymrer danskerne, men over halvdelen er også i høj grad bekymrede for målrettet politisk indhold. 

Danskerne har lav tillid til dem, de mener har det primære ansvar for at beskytte borgerne  

Ifølge danskerne har politikere og myndigheder stort set samme høje grad af ansvar for regulering af den teknologiske udvikling, som de private tech-virksomheder har. Men danskernes tillid til, at politikerne kan regulere den teknologiske udvikling, er næsten lige så lav som deres tillid til, at de private tech-virksomheder vil regulere sig selv. I det hele taget har danskerne en generelt lav grad af tillid til, at den nuværende teknologiske udvikling overhovedet vil blive reguleret på passende vis. Det mønster gælder indenfor alle fire områder, vi har spurgt til. 

Mere tillid blandt danskere med høje digitale kompetencer 

Danskere med høje digitale kompetencer har generelt mere tillid til, at danske politikere og myndigheder kan beskytte borgerne gennem regulering, og til at de private tech-virksomheder vil regulere sig selv for at beskytte deres kunder. Modsat danskere med lavere digitale kompetencer har de også mere tillid til, at deres medborgere vil tilegne sig den nødvendige viden og tage ansvar for sig selv. Eksempelvis har 24% af danskerne med høje digitale udviklingskompetencer i høj eller meget høj grad tillid til at borgere vil tilegne sig tilstrækkelig viden og tage ansvar for at beskytte sig selv mod misinformation. Blandt dem med lave digitale udviklingskompetencer er det blot 11%, der har samme niveau af tillid. Forskellen i tillid kan skyldes, at dem med høje digitale kompetencer i højere grad ser muligheder og handlingsrum for at regulere området. De ved i højere grad, hvordan de selv kan beskytte sig mod misinformation og digital kriminalitet, og stiller selv højere krav til virksomheder og politikere. 

Samspillet mellem mennesker og teknologi kan sikre retfærdighed 

Når danskerne skal forholde sig til konkrete teknologiske brugsscenarier og anvendelsesformål, er der særligt én faktor, som går igen: den menneskelige faktor. Det kan dække over, at der er mennesker, eksempelvis fagprofessionelle eller myndighedspersoner, som træffer de endelige beslutninger, eller  at en specifik algoritmisk tjeneste har til formål at støtte og hjælpe mennesker i hverdagen.  

Den menneskelige faktor er oftest det, som er med til at gøre anvendelse af teknologier, eksempelvis prædiktive algoritmer, mere acceptabelt eller endda godt og værdiskabende. Det gælder selv på områder som sundhedssystemet, hvor flere generelt udtrykker stor opbakning til at bruge algoritmer, for eksempel som støttesystemer. Her er det især en helhedsvurdering af den enkelte patient, som de ikke mener, at algoritmerne kan rumme. En sådan helhedsvurdering kan kun opnås i samspil med menneskelige evner.  

En undersøgelse af danskernes holdninger til den teknologiske udvikling