Det digitale hverdagsliv

Undersøgelsen viser, at 31 pct. af danskerne inden for de seneste seks måneder aktivt har forsøgt at reducere tiden foran skærme, mens 68 pct. ikke har gjort det (målt i august 2025). Resultatet peger på, at knap en tredjedel for nylig har foretaget konkrete ændringer i deres digitale vaner med henblik på at mindske skærmforbruget. Set i lyset af andre undersøgelser, hvor en betydelig andel af befolkningen giver udtryk for et ønske om at bruge mindre tid på skærme, kan fraværet af nylige forsøg blandt de 68 pct. derfor både afspejle, at skærme opleves som nødvendige i hverdagen – og at nogle allerede har ændret deres vaner tidligere eller ikke aktuelt oplever et behov for yderligere justeringer.

Der er tydelige forskelle på, hvorvidt danskerne har prøvet af begrænse sit skærmbrug afhængigt af deres alder. De yngste (18–29 år) er mest tilbøjelige til at forsøge at reducere deres skærmbrug, hvor 52 pct. har gjort en indsats for at skære ned. Dette kan hænge sammen med et generelt højere skærmbrug, hvilket Norlys’ rapport ’Skærmindeks’ fra 2025 peger på. Den viser, at danskere mellem 18 og 29 år i gennemsnit bruger 5,1 timer om dagen af deres fritid på en skærm.  Rapporten viser også på, at yngre danskere har et større ønske om at skære ned på deres skærmtid, og at de er særligt motiverede af et ønske om mindre stress og forbedret fordybelse. Dette ønske afspejles som handling i denne undersøgelse, hvor over halvdelen (52 pct.) svarer, at de har forsøgt at begrænse deres skærmtid indenfor det seneste halve år.

Samtidig viser denne undersøgelse, at danskere over 70 år sjældent begrænser deres skærmbrug – men det er dog alligevel hver tiende danske over 70 år, der har oplevet et behov for at justere på forbruget. Skærmen kan altså være en uønsket tidsrøver i alle aldre.

Kvinder har i lidt højere grad end mænd forsøgt at begrænse deres skærmbrug. 34 pct. af kvinderne har taget initiativ til at skære ned, mens det samme gælder for 28 pct. af mændene.

Danskere, der selv vurderer, at de forstår og reflekterer over, hvordan digitale teknologier påvirker dem selv, hverdagen, fællesskaber og demokrati, er signifikant mere tilbøjelige til at forsøge at begrænse deres skærmbrug (33 pct). I sammenligning er kun 21 pct. af danskerne med lave digitale analysekompetencer aktive i at begrænse deres skærmbrug.

Undersøgelsen peger på, at en stærkere forståelse og refleksion over digitale teknologiers indflydelse øger sandsynligheden for, at danskerne aktivt vælger at ændre deres skærmforbrug.

Det mest udbredte tiltag for at reducere skærmforbruget er at lægge skærmen fysisk væk i bestemte tidsrum. Halvdelen af dem, der har forsøgt at reducere deres skærmbrug inden for det seneste halve år, har anvendt denne strategi. Generelt viser undersøgelsen, at de mest udbredte tiltag er individuelle og kan indføres i hverdagen uden at involvere andre. For eksempel har 42 pct. slettet apps, som de oplever stjæler for meget tid, og 19 pct. har indført skærmfrie perioder i deres hverdag.

Yderligere har 30 pct. sat en personlig grænse for deres daglige skærmforbrug, hvilket tyder på et ønske om faste rammer for deres brug af skærme.

I modsætning hertil bruger færre tiltag, der involverer familie eller venner. Dette kan skyldes flere ting, f.eks. kan det opleves som nemmere at gennemføre individuelle tiltag, men det kan også pege på, at danskerne oplever et større behov for at begrænse deres skærmbrug når de er alene.

Største delen af danskere, der har forsøgt at begrænse deres skærmbrug, gør det, fordi de mener, at skærmen tager for meget tid fra andre ting i deres hverdag (65 pct.). Det er ikke fravalg af teknologi som sådan, men et ønske om at styre brugen, så skærmen ikke overtager for meget af det daglige liv.

Andre begrundelser fylder væsentligt mindre. 11 pct. nævner psykiske konsekvenser, mens 6 pct. nævner fysiske gener som hovedpine. Kun 10 pct. oplever en negativ påvirkning af familieliv, og blot 5 pct. ser en negativ effekt på det sociale liv. Det viser, at selvom psykiske og relationelle konsekvenser fylder i debatten, er det praktiske hensyn til tid, der primært driver danskernes tiltag (Se bl.a. Mindre skærmtid i børnefamilier kædes sammen med forbedret mental sundhed hos børn og unge, Effects of limiting digital screen use on well-being, mood, and biomarkers of stress in adults | npj Mental Health Research). Kvinder er i højere grad end mænd motiveret af at få mere tid til andre ting i hverdagen (71 pct. mod 62 pct.), mens flere mænd end kvinder oplever, at skærmer påvirker familielivet negativt (15 pct. mod 6 pct.).