Demokrati i en digital tid
Vi lever i en digital tidsalder, som transformerer vores hverdag og påvirker vores deltagelse i den demokratiske samtale. Digitale teknologier er en integreret del af det danske samfund, og digitale platforme er blevet omdrejningspunkt for en global politisk diskussion om digital suverænitet. Der sættes i stigende grad lovgivningsmæssige rammer for annoncering af politisk indhold, og befolkningen i Danmark og på tværs af lande har fået en større bevidsthed om afhængigheden af store tech-virksomheders teknologiske løsninger.
Dette tema vil afdække, hvilken betydning digitaliseringen har for det danske demokrati gennem en række spørgsmål, der relaterer sig til digital suverænitet og den demokratiske samtale. For hvad er danskernes opfattelse af udenlandske tech-virksomheders indflydelse på demokratiet? Er danskerne villige til at anvende europæiske platforme? Hvor bekymrede er danskerne for spredning af misinformation, og hvordan opfatter danskerne egentlig algoritmers betydning for deres virkelighedsopfattelse?
45 pct. af danskerne er meget bekymrede for store udenlandske tech-virksomheders indflydelse på demokratiet i Danmark
Store tech-virksomheder kan have indflydelse på den demokratiske samtale på mange forskellige måder, hvoraf en af de mere direkte er igennem indholdsmoderation på sociale medier – altså at moderere, hvad der må og ikke må være på deres platform. Næsten halvdelen af danskerne (45 pct.) er i høj eller meget høj grad bekymrede for, at store udenlandske tech-virksomheder har for stor indflydelse på den demokratiske samtale i Danmark. Undersøgelsen viser også, at det især er mænd (50 pct.), der i høj eller meget høj grad er bekymrede for store tech-virksomheders indflydelse, mod 40 pct. af kvinderne.
Blot hver tiende dansker er i mindre grad eller slet ikke bekymret for, at store udenlandske tech-virksomheder har for stor indflydelse på den demokratiske samtale i Danmark.
Næsten halvdelen af danskerne ville bruge europæiske digitale løsninger, hvis de fandtes
Danskerne er generelt positivt stemte overfor muligheden for at benytte EU alternativer til nogle af de digitale tjenester, der er mest udbredte i dag. Villigheden til at skifte velkendte platforme ud for europæiske alternativer, kan være med til at fremme EU og Danmarks dagsorden om øget digital suverænitet. Undersøgelse viser, at 47 pct. af danskerne sandsynligvis ville benytte et europæisk alternativ til Microsoft og Google, mens 42 pct. af danskerne svarer, at de sandsynligvis ville benytte en social platform lanceret af EU.
Danskere med høje analysekompetencer er mere tilbøjelige til at ville benytte europæiske alternativer til velkendte platforme som Microsoft eller TikTok (hhv. 49 pct. og 45 pct.). Dette er danskere, der vurderer, at de er kompetente til at reflektere over og forholde sig til teknologiers indvirkning på sig selv, hverdagen og samfundet. Læs mere om digitale kompetencer her.
Der er større skepsis blandt danskerne mod at bruge en europæisk social medieplatform, sammenlignet med et alternativ til f.eks. Microsoft. Næsten hver fjerde dansker (23 pct.) svarer, at det er usandsynligt, at de ville bruge en ny EU platform fremfor velkendte sociale medier såsom TikTok og Instagram. Det er i lidt højere grad yngre danskere mellem 18 og 29 år, der udtrykker denne skepsis (28 pct.). Andre undersøgelser har peget på, at unge har et bredt og diverst socialt medieforbrug, hvilket ellers kunne tyde på, at de ville være mere omstillingsparate. Tal fra Danmarks Statistiks undersøgelse af it-anvendelse i befolkningen fra 2023, viser at over halvdelen af danskere fra 16-29 år brugte mindst fire forskellige sociale medietjenester, hvilket står i kontrast til danskere over 50 år, der i højere grad kun bruger én til to forskellige platforme.
Hvad er digital suverænitet?
Digital suverænitet er et koncept der får stigende opmærksomhed i EU og blandt politikerne i Danmark. Digital suverænitet er et koncept, der dækker over at have kontrol over ens egen digitale infrastruktur. Kontrollen gælder både regulering af tech-virksomheder og innovation af ny teknologi. I EU er der udviklet en række digitale forordninger og reguleringer de seneste år herunder GDPR-lovgivningen, Digital Services Act og Artificial Intelligence Act (Fleming, 2025). De europæiske lande oplever et skifte i den globale politik, hvor der er mere fokus på egne nationale grænser og konkurrenceevne, fremfor samarbejde. Skiftet til en relativt konkurrencepræget global politik forudsætter nationalt og regionalt fokus på digital uafhængighed (Liebetrau & Adler-Nissen, 2024).
Databeskyttelse og brugervenlighed er centralt for danskernes villighed til at skifte velkendte tjenester ud med europæiske alternativer
Uanset om danskerne skal forestille sig at anvende et europæisk alternativ til Microsoft eller TikTok, er det vigtigste for dem, at tjenesten lever op til GDPR-lovgivningen og at den er brugervenlig. Der er henholdsvis 61 pct. og 53 pct. af danskerne, der mener at GDPR-lovgivningen er vigtig for deres valg om at anvende et alternativ til Microsoft eller TikTok. Brugervenlighed er også en central faktor for 69 pct. af danskerne, når det kommer til anvendelsen af et alternativ til Microsoft og 51 pct. af danskerne, når det drejer sig om en alternativ social platform. Danskerne mener også, at det er vigtigt, at alternativet til velkendte tjenester og platforme er europæisk, især når det omhandler et alternativ til Microsoft eller Google (37 pct.). Det er især danskere over 60 år, der lægger vægt på, at et nyt open source-alternativ til Microsoft og Google eller en ny social medieplatform er europæisk (hhv. 43 og 33 pct.).
For unge danskere er det vigtigste brugervenligheden (76 pct.), når det omhandler et alternativ til Microsoft eller Google, mens det er vigtigst, at deres venner bruger samme platform, hvis de skal bruge en ny europæisk social platform (64 pct.).
Der er færrest danskere, der føler, at tjenestens værdigrundlag er en afgørende faktor, for om de ville skifte nuværende løsninger ud (hhv. 16 pct. og 13 pct.).
Blandt de danskere, som har svaret at det er usandsynligt at de ville benytte en ny europæisk social platform, er det vigtigere for dem at deres venner også bruger den (45 pct.) sammenlignet med de danskere, der svarer at de sandsynligvis ville bruge en ny social platform (36 pct.).
Danskeres bekymring for misinformation og falske billeder og videoer er stigende
Der er flere danskere, der er bekymrede for spredningen af misinformation og falsk indhold på internettet i 2025 sammenlignet med 2023. Den øgede bekymring udspringer muligvis fra den store udbredelse af generativ kunstig intelligens fra 2023 til 2025. Generativ kunstig intelligens er nemlig kendt for hurtigt og nemt at kunne generere både billeder og tekst baseret på input fra brugeren. Dette gør skabelsen af misinformation og falsk indhold meget tilgængeligt og effektivt. I undersøgelsen fra 2023 havde 32 pct. af danskerne ikke hørt om generativ kunstig intelligens og allerede året efter viste tal indhentet for IDA, at ni ud af ti danskere havde hørt om ChatGPT. Dette understreger, hvor hurtigt kendskabet til generativ kunstig intelligens er steget. Selvom det er nemmere at skabe misinformation og falsk indhold, peger undersøgelser på, at det fortsat er underbelyst i Danmark, hvor udbredt spredningen er på sociale medier i dag og hvilke samfundsmæssige konsekvenser det kan have.
Hvad er den digitale demokratiske samtale?
Den demokratiske samtale foregår i stigende grad på sociale platforme, hvilket har ændret måden hvorpå danskerne kommunikerer, interagerer og debatterer med hinanden. I Center for Sociale Medier, Tech og Demokratis undersøgelse, peger de på at den enkeltes virkelighedsopfattelse i stigende grad defineres gennem det filter af algoritmer, som store tech-virksomheder pålægger danskernes fælles samtale (Center for Sociale Medier, Tech og Demokrati, 2024). Samtidig har flere af de store tech-virksomheder bag de sociale medieplatforme lempet på deres retningslinjer for indhold og afskediget uafhængige faktatjekkere, der er blevet erstattet med AI. På trods af dette rummer den digitale verden også vigtige muligheder for borgerinddragelse og demokratisk deltagelse.
Danskerne udtrykker fortsat bekymring i forhold til algoritmers påvirkning
Mange danskere er fortsat i høj grad bekymrede for, at algoritmer bruges til at målrette politisk indhold (46 pct.) eller til at skabe ekkokamre og polarisering (43 pct.). Der er dog en tendens til, at danskerne er blevet mindre bekymrede sammenlignet med 2021 og 2023, hvor flere i 2025 svarer at de i nogen grad er bekymrede, sammenlignet med tidligere år.
Næsten hver femte dansker har svaret ‘ved ikke’ til, om de er bekymrede for, at algoritmer skaber ekkokamre og polarisering. Dette kan bunde i, at begreberne ekkokamre og polarisering er mere tekniske og kan være sværere at forstå uden forudgående kendskab til området.
Gå på opdagelse i statistikken
Her kan du gå på opdagelse i statistikken om digitaliseringens betydning for demokratiet. Du kan både se de samlede befolkningsfordelinger og gå på opdagelse i, hvordan forskellene er i forhold til køn, alder, uddannelse, beskæftigelse og digitale kompetencer.