Mellem begejstring og bekymring: Danskernes oplevelse af teknologiens betydning
Generativ kunstig intelligens væltede ind over vores samfund i 2023 som et teknologisk nybrud og forandrede på få år, hvad vi troede, maskiner var i stand til. Forestillingen om, hvad AI kan bruges til, spænder i dag vidt – fra digitale assistenter, der skriver mails og planlægger møder, til intelligente læringssystemer, der tilpasser undervisning til den enkelte elev. Fra selvkørende busser i byerne til algoritmer, der diagnosticerer sygdomme hurtigere end mennesker. Og måske – i en ikke så fjern fremtid – en kunstig lægekollega i det lokale lægehus.
Mange taler om AI’s grænseløse potentiale, som siver ind i alle afkroge af samfundet. Samfundet står overfor menneskelige, etiske og juridiske dilemmaer i forhold til udviklingen og brugen af generativ kunstig intelligens. Men hvordan forholder danskerne sig egentlig til udviklingen? Er danskerne klar til kunstig intelligens i den nære velfærd? Og hvordan oplever danskerne den teknologiske udvikling i deres eget liv, og det samfund, de er en del af?
Næsten hver anden er bekymrede for AI’s indflydelse på arbejdslivet
Undersøgelsen viser, at næsten halvdelen af danskerne (46 pct.) er bekymrede for AI’s indflydelse på deres arbejdsliv, mens en fjerdedel (27 pct.) omvendt er begejstrede, og 27 pct. forholder sig neutrale, når de skal vurdere hvor begejstrede eller bekymrede de er for at kunstig intelligens-værktøjer kan få indflydelse på deres arbejdsliv.
Der findes ikke tal, der entydigt kan sammenlignes med denne undersøgelse, hvilket gør det vanskeligt at udtale sig om, hvorvidt bekymringen er stigende. Men da PwC i 2023 afdækkede danskernes holdning til AI viste der sig en række sammenlignelige tendenser. Blandt andet viste undersøgelsen, at 8 ud af 10 (84 pct.) danskere forventer, at deres job bliver påvirket af AI inden for de næste fem år. Hvorvidt dette også er et udtryk for bekymring omkring AI’s indflydelse på arbejdslivet vides ikke. Dog viser PwC, at blot 8 pct. er bekymrede for at miste deres job til AI inden for fem år.
Langt fra alle er klar til at tage nye teknologier til sig
Undersøgelsen viser, at danskerne er delte i forhold til idéen om at lade kunstig intelligens løse centrale opgaver i velfærden. Da respondenterne blev præsenteret for et scenarie, hvor de i fremtiden kunne vælge et lægehus med en AGI-agent – generel kunstig intelligens, som kan forstå, lære og løse opgaver på tværs af situationer – svarede hver tredje (33 pct.), at de gerne ville vælge et lægehus med en sådan digital lægekollega.
Resultaterne viser, at en tredjedel af danskerne umiddelbart er positive over for et lægehus med en AGI-agent. Det tyder på, at mange kan se de mulige fordele: hurtigere adgang til sundhedsrådgivning, færre menneskelige fejl, mere præcise diagnoser og måske lavere omkostninger.
Samtidig er 30 pct. i tvivl, og 38 pct. direkte afvisende. Det afspejler, at nye teknologier i velfærden ikke kun vækker fascination, men også skepsis og usikkerhed. Bekymringerne kan handle om, at den menneskelige empati og dømmekraft forsvinder, eller at datahåndtering, ansvar og etik bliver uklare, når en maskine indgår som sundhedsfaglig aktør.
Sådan lyder scenariet om AGI-lægen
Undersøgelsens scenarie er tænkt som et eksempel på, hvordan kunstig intelligens i fremtiden kan indgå i nære velfærdsydelser – ikke som en beskrivelse af teknologi, der findes i dag.
Respondenterne er blevet præsenteret for følgende:
Nye teknologier begynder at fylde mere og mere,
Teknologisk kønsforskel og betydningen af nysgerrighed
Undersøgelsen viser også markante forskelle mellem grupper. 40 pct. af mænd ville vælge et lægehus med en AGI-agent, mens det samme kun gælder 26 pct. af kvinderne. Resultaterne peger dog også på, at der er sammenhæng med ens interesse for ny teknologi og digitale opdagelseskompetencer.
Blandt personer med høje opdagelseskompetencer – altså borgere, der typisk holder sig opdateret og afprøver nye digitale løsninger – ville næsten hver anden (49 pct.) vælge et lægehus med en AGI-agent. Blandt personer med lave opdagelseskompetencer gælder det kun omkring hver femte (20 pct.).
Dermed er der en tendens til, at mænd har større interesse for nye teknologier, og derfor større villighed til at vælge nye teknologier til. En nyere rapport af Digital Democracy Center, SDU underbygger denne sammenhæng, da de finder at 43 pct. af danske mænd udviser stor interesse for kunstig intelligens. Dette gør sig kun gældende for 29 pct. af kvinderne. Rapporten gør ligeledes opmærksom på, at interesse for nye teknologier og digitale kompetencer følges ad.
Gå på opdagelse i statistikken
Her kan du gå på opdagelse i statistikken om danskernes oplevelse af nye teknologiers betydning. Du kan både se de samlede befolkningsfordelinger og gå på opdagelse i, hvordan forskellene er i forhold til køn, alder, uddannelse og digitale kompetencer.