Kompetencer i et digitalt samfund
I takt med den digitale udvikling stilles der stadig større krav til borgernes digitale kompetencer. Det er ikke længere nok at kunne anvende og beherske grundlæggende digitale værktøjer og online-platforme. Der er også behov for et kritisk blik på digitale løsninger, for at forstå, hvilken betydning digitaliseringen har på vores samfundet, sociale relationer og demokrati og samtidig kunne navigere i overfloden af nye teknologier ved at holde sig opdateret om nye digitale tendenser, og give sig i kast med at afprøve nye teknologier.
Med en bred handlingsrettet definition af digitale kompetencer afdækker dette afsnit danskernes digitale kompetencer.
Digitale kompetencer
I denne undersøgelse forstås digitale kompetencer som borgerens grad af indsigt i, og erfaring med digitale teknologier, der gør den enkelte i stand til at benytte teknologien i deres hverdag, forholde sig kritisk til teknologiens indflydelse i deres hverdag og på samfundsplan, samt at være opsøgende og opdateret på ny teknologi.
Tre dimensioner af digitale kompetencer
Undersøgelsen tager udgangspunkt i tre dimensioner af digitale kompetencer: brugskompetencer, analysekompetencer og opdagelseskompetencer. De tre dimensioner er dannet ved at summere respondenternes svar på spørgsmål omhandlende teknisk og praktisk kunnen, analytisk viden og nysgerrighed på udviklingen. På baggrund af de summerede svarværdier, har vi skabt et indeks, der spænder fra høj grad af kompetencer til slet ingen kompetencer. I den videre analyse anvender vi kategorierne høj, middel og lav grad af digitale kompetencer fordelt på de tre dimensioner.
Mellem 2023 og 2025 er der foretaget mindre ændringer i nogle af spørgsmålene, der indgår i indeksene for digitale brugskompetencer, analysekompetencer og opdagelseskompetencer af hensyn til at afspejle udviklingen i samfundet og blandt borgerne. I enkelte tilfælde er spørgsmål omformuleret, tilføjet eller fjernet. Det betyder, at resultaterne ikke kan sammenlignes som identiske målinger mellem årene, men give en indikation af de overordnede tendenser i danskernes digitale kompetencer.
Brugskompetencer
Betegner den enkeltes egen vurdering af sine evne til at gøre brug af teknologier og elektroniske enheder i hverdagen. Det omhandler blandt andet evnen til at løse almindelige computerproblemer, at være i stand til at kommunikere digitalt med myndigheder, venner og familie igennem digitale platforme
Analysekompetencer
Dækker over den enkeltes egen vurdering af sine evne til at reflektere over og forholde sig til teknologiers indvirkning på én selv, på hverdagen og på samfundslivet i et bredere lys blandt andet hvordan digitale teknologier påvirker vores demokrati, fællesskaber og sociale relationer. Det afspejler
Opdagelseskompetencer
Er udtryk for den enkeltes vurdering af sin interesse for nye teknologier og nysgerrighed på, hvordan de fungerer. Det centrale i denne kompetence er, at den enkelte holder sig opdateret om nye tendenser og udvikling indenfor det digitale område, og giver sig i kast med at afprøve nye teknologier
Få det hele med
Denne analyse er interaktiv.
Hvis du vil have uddybet tallene i graferne, kan du klikke på den lyserøde pil øverst i grafen.
Danskernes digitale kompetencer står stærkt – men nysgerrigheden halter
Undersøgelsen fra 2025 viser, at danskerne fortsat står stærkt, når det gælder brugen af digitale teknologier i hverdagen. 77 pct. oplever, at de uden større problemer kan anvende digitale enheder, finde løsninger på tekniske udfordringer og navigere i digitale selvbetjeningsløsninger. Den digitale modenhed er dermed fortsat høj i den praktiske anvendelse af teknologi.
Flere danskere vurderer, at de har stærke digitale analysekompetencer. 88 pct. mener, at de har en god forståelse for, hvordan internettet og sociale medier påvirker dem selv, deres relationer og samfundet. Det tyder på, at danskerne ikke blot anvender teknologien kompetent, men også reflekterer over dens betydning i hverdagslivet. Der er sket enkelte ændringer i måden, kompetenceområderne er målt på i 2025 sammenlignet med 2023. Nogle spørgsmål er justeret, og enkelte er tilføjet eller udeladt (læs mere om metoden). Derfor kan resultaterne ikke sammenlignes direkte som identiske målinger over tid. Tallene giver dog en indikation af, at danskernes digitale brugs- og analysekompetencer fortsat ligger på et højt niveau, og at det refleksive blik på teknologien muligvis er blevet styrket. Når det gælder danskernes digitale opdagelseskompetencer – evnen til at opsøge, afprøve og tage ny teknologi i brug – tegner undersøgelsen et mere sammensat billede. 28 pct. oplever at have høje opdagelseskompetencer, mens 7 ud af 10 vurderer, at de kun har lave eller middel evner til at holde sig ajour med nye tendenser. Det tyder på, at mange danskere forholder sig afventende til nye digitale løsninger og foretrækker at tage teknologier i brug, når de er etablerede og udbredte. Sammenlignet med resultaterne fra 2023 kan man ikke entydigt konkludere, at kompetencerne er steget eller faldet, men data peger i retning af stabilitet i danskernes digitale brugs- og analysekompetencer og en begrænset udvikling i nysgerrighed og udforskningslyst. Den overordnede tendens er et digitalt modent samfund, hvor borgerne mestrer teknologien og forstår dens betydning – men i mindre grad driver udviklingen fremad.Kvinder vurderer deres digitale kompetencer lavere
Undersøgelsen viser, at kvinder selv vurderer at deres digitale kompetencer er lavere, sammenlignet med mænd – det samme mønster gjorde sig gældende i 2023. Mænd vurderer i lidt højere grad end kvinder, at de har en gnidningsfri digital hverdag. 80 pct. vurderer nemlig, at de har nemt ved at håndtere tekniske problemer, digitale enheder og selvbetjeningsløsninger – altså høje brugskompetencer – modsat 74 pct. af kvinderne.
Samtidig vurderer 39 pct. af mænd, at de er nysgerrige på nye teknologier og holder sig opdateret og afprøver nye digitale løsninger. Blandt kvinderne er det blot 18 pct., der mener, at de har samme nysgerrighed.
Når det gælder analysekompetencer, ligger niveauet til gengæld næsten ens. Her vurderer 87 pct. af mænd og 89 pct. af kvinder, at de i høj grad forstår teknologiens betydning for fællesskaber, mentale helbred og samfundsliv.
Flere danskere under 30 år er nysgerrige på den digitale udvikling
Undersøgelsen viser tydelige generationsforskelle i danskernes nysgerrighed og interesse for nye digitale teknologier. Den samme tendens gjorde sig gældende i 2023. Yngre danskere vurderer, at de har højere opdagelseskompetencer sammenlignet med resten af befolkningen: Kun 13 pct. af de 18-29-årige vurderer sig selv lavt, mens 43 pct. oplever, at de har høje opdagelseskompetencer. Blandt de øvrige aldersgrupper falder nysgerrigheden gradvist, og andelen med høje opdagelseskompetencer ligger for den ældste del af befolkningen (70 år og ældre) helt nede på 16 pct. Men modsat 2023, hvor skellet sås tydeligst mellem danskere under eller over 50 år, så viser denne undersøgelse, at danskere med høje opdagelseskompetencerne skiller ved 40 år. Dette kan muligvis forklares ved de ændringer, der er lavet i de bagvedliggende faktorer for opdagelseskompetencer. Læs mere om det under metode.
Størstedelen i alle aldersgrupper befinder sig i den midterste kategori, hvilket peger på, at der er en moderat nysgerrighed blandt de fleste danskere. Det tegner et billede af et digitalt modent samfund, hvor de fleste mestrer teknologien, men hvor det primært er de unge, der driver den tidlige udforskning af nye digitale muligheder.
Mange ønsker at styrke deres digitale kompetencer
Selvom danskernes digitale kompetencer generelt er høje, har de fleste fortsat en appetit på mere. 57 pct. svarer nemlig, at de ønsker at forbedre deres digitale færdigheder.
Undersøgelsen viser også, at 34 pct. af danskerne svarer “hverken eller” på spørgsmålet om, hvorvidt de ønsker at forbedre deres færdigheder. Det kan både være et udtryk for, at man oplever ens digitale kompetencer, dækker de behov, man møder i hverdagen og arbejdslivet. Det kan også være et udtryk for manglende bevidsthed om, hvad teknologien kan og betyder eller at man blot føler en mæthed eller træthed for digital opkvalificering. En mindre gruppe på 8 pct. ønsker slet ikke at forbedre deres digitale kompetencer.
Der er også en større del af mænd (63 pct.), der ønsker at forbedre deres kompetencer, hvorimod det samme gør sig gældende for 51 pct. af kvinder. Dette er interessant i lyset af, at kvinder generelt vurderer at deres kompetenceniveau er lavere end mænd. Det peger derfor på, at flere kvinder er tilfredse med deres niveau – uagtet at det er lavere end mænds.
Mange oplever gode muligheder for at få hjælp til at lære nye teknologier
Undersøgelsen viser, at 62 pct. af borgerne oplever, at de har gode muligheder for at få hjælp til at lære nye teknologier. Set i forlængelse af, at 57 pct. af danskerne ønsker at forbedre deres digitale kompetencer, er det positivt. Der er altså både et udbud og en efterspørgsel på digitale kompetencer. Dog er der 26 pct. af befolkningen, der har svært ved at vurdere om de har gode muligheder for hjælp, mens 9 pct. slet ikke mener, at de har mulighed for hjælp til nye teknologier. Af dem, der ikke mener, at de har gode muligheder for at få hjælp, ønsker 48 pct. at forbedre deres kompetencer. Dermed er der også en lille del af danskerne, som på trods af et ønske om digital opkvalificering, ikke oplever at have muligheden for det.
For 8 ud 10 er digitale kompetencer en forudsætning for at være en del af arbejdsmarkedet
Undersøgelsen viser, at 78 pct. af danskerne ser digitale færdigheder som en forudsætning for at være en del af arbejdsmarkedet. Når 8 ud af 10 danskere vurderer, at digitale færdigheder er en forudsætning for at deltage på arbejdsmarkedet, og over halvdelen samtidig udtrykker ønske om at forbedre disse færdigheder, vidner det om en generel forståelse af, at digital kunnen er også en nødvendighed for at kunne følge med i et samfund, hvor digitale løsninger konstant udvikler sig.
Den bevidsthed eksisterer ikke blot blandt borgerne, men kommer også til udtryk i de landspolitiske strategier og indsatsområder. Blandt andet beskrives det i regeringens digitaliseringsstrategi, at man vil sikre at børn og unge tidligt i livet opbygger digitale kompetencer, som de kan bruge til at forstå den digitale virkelighed (Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet, 2023).
Hvis man ser på tværs af brancher, ses der også en bred forståelse af digitale kompetencer, som uomgængelige i nutidens arbejdsmarked. Men der er alligevel nogle brancher, hvor konsensus er størst – det gælder særligt for danskere, der arbejder i finans og ejendom, uddannelse, videns- og serviceerhverv, samt den offentlig forvaltning. Danskere, der arbejder i brancher med traditionelt mere fysisk eller praktisk arbejde, f.eks. primær produktion, oplevelsesøkonomi, har lavere enighed.
Næsten halvdelen er bekymrede for deres fremtidige arbejdsliv med kunstig intelligens
Befolkningen hælder mere mod bekymring end begejstring, når de ser mod et fremtidigt arbejdsliv med kunstig intelligens. 46 pct. angiver, at de er bekymrede, mens 27 pct. er begejstrede, og 27 pct. forholder sig neutralt, dermed viser fordelingen, at holdningerne er relativt delte. Det er især danskere, der mener, at digitale færdigheder er en forudsætning for at være en del af arbejdsmarkedet, der er bekymrede (51 pct.), hvorimod de danskere, der er uenige er mere begejstrede for kunstig intelligens’ påvirkning på arbejdslivet (49 pct.).
Der findes ikke tal, der entydigt kan sammenlignes med denne undersøgelse, hvilket gør det vanskeligt at udtale sig om, hvorvidt bekymringen er stigende. Men da PwC i 2023 afdækkede danskernes holdning til AI viste der sig en række sammenlignelige tendenser. Blandt andet viste undersøgelsen, at 8 ud af 10 (84 pct.) danskere forventer, at deres job bliver påvirket af AI inden for de næste fem år. Hvorvidt dette også er et udtryk for bekymring omkring AI’s indflydelse på arbejdslivet vides ikke. Dog viser PwC, at blot 8 pct. er bekymrede for at miste deres job til AI inden for fem år.
Brancheforskelle i fremtidsforestillinger om AI på arbejdet
Undersøgelsen peger på tydelige brancheforskelle i, hvordan medarbejdere forventes at blive påvirket af kunstig intelligens. Med afsæt i AE-rådets analyse af AI på det danske arbejdsmarked, som viser, at generativ AI især påvirker videns- og kontorarbejde, er det ikke overraskende, at bekymringen er tydeligere i netop finans og ejendom, uddannelse, forsyning og miljø, samt viden- og serviceerhverv.
Ansatte i finans og ejendom er de mest bekymrede. Dette kan være, fordi de oplever et pres og behov for omstilling fra EU’s risikobaserede AI-regulering, som netop rammer anvendelser af kunstig intelligens i højrisiko-områder som finans er en del af.
Lige omkring halvdelen af danskere ansat i den offentlige forvaltning er bekymrede for generativ kunstig intelligens’ indflydelse på deres arbejdsliv (51 pct.). Dette kan muligvis skyldes politiske og strategiske målsætninger for kunstig intelligens’ rolle i at effektivisere deres arbejde. Regeringen har nedsat en digital taskforce for kunstig intelligens, som bl.a. har et mål om, at kunstig intelligens frem mod 2035 skal frigøre mindst 50 mio. timer, svarende til 30.000 årsværk, på tværs af offentlige myndigheder. Sådanne målsætninger kan opleves som et signal om, at AI primært skal bruges til at reducere personaleforbrug, hvilket kan forstærke bekymringen for arbejdspres og jobtryghed.
I modsætning hertil ligger brancher som handel og logistik, andre serviceydelser, oplevelsesøkonomien og særligt primær produktion lavere i bekymring, samtidig med at de udviser en relativt høj grad af begejstring. I primær produktion er næsten 40 pct. begejstrede, hvilket gør den til den mest positive branche i undersøgelsen.
Danskere med en højere uddannelse er mere bekymrede for kunstig intelligens i arbejdslivet
Undersøgelsen viser, at holdningen til kunstig intelligens i arbejdslivet varierer markant efter uddannelsesniveau. Begejstringen er generelt størst blandt personer med grundskole- eller ungdomsuddannelse som højst gennemførte uddannelse, hvor henholdsvis 36 pct. og 28 pct. er positive over for, at kunstig intelligens kan få indflydelse på deres arbejdsliv. Begejstringen falder i takt med uddannelsesniveauet, og er lavest blandt personer med lange videregående uddannelser, hvor kun 18 pct. er begejstrede.
Omvendt stiger bekymringen tydeligt med uddannelsesniveau. 32 pct. af personer med grundskole er bekymrede, mens andelen vokser til 47 pct. blandt personer med ungdomsuddannelse og topper ved 63 pct. blandt personer med lange videregående uddannelser. Det peger på, at personer med længere uddannelser i højere grad vurderer, at kunstig intelligens kan udfordre centrale elementer i deres arbejdsfunktioner, f.eks. videns arbejde.
Borgere med funktionsnedsættelse er mere begejstrede for kunstig intelligens’ indflydelse på arbejdslivet
Undersøgelsen viser, at holdningen til kunstig intelligens i arbejdslivet varierer afhængigt af graden af funktionsnedsættelse. Personer med større funktionsnedsættelser er mest begejstrede blandt grupperne, hvor 38 pct. vurderer teknologien positivt. Begejstringen falder til 30 pct. blandt personer med mindre funktionsnedsættelser og til 24 pct. blandt personer uden funktionsnedsættelse. I befolkningen generelt, er 27 pct. begejstrede. Det kan forklares med, at personer med større funktionsnedsættelser typisk ser AI som en mulighed for at mindske barrierer, hvilket også understreges i OECD’s rapport ’Using AI to support people with disability in the labour market’ fra 2023. Rapporten peger på, at AI-baserede hjælpemidler kan give mere fleksibel støtte end traditionelle kompenserende ordninger.
Bekymringen er højest blandt personer uden funktionsnedsættelse, hvor 51 pct. er bekymrede for AI’s indflydelse, mens den falder til 41 pct. blandt personer med mindre funktionsnedsættelse og til 33 pct. blandt personer med større funktionsnedsættelse.
Gå på opdagelse i statistikken
Her kan du gå på opdagelse i statistikken om danskernes digitale kompetencer. Du kan både se de samlede befolkningsfordelinger og gå på opdagelse i, hvordan forskellene er i forhold til køn, alder og uddannelse.