20 procent af danskerne oplever ikke, at digitaliseringen af velfærden er til gavn for borgerne. I denne undersøgelse går vi bag om tallene, og dykker ned i borgernes manglende opbakning til den digitale velfærdsstat – set fra borgernes eget perspektiv.
Danmark er et af verdens mest digitaliserede samfund. Digital post, MitID, sundhedsplatforme, automatiseret sagsbehandling og digitale selvbetjeningsløsninger er blevet en fast del af borgernes møde med det offentlige.
Algoritmer, Data og Demokrati-projektets seneste befolkningsundersøgelse ”Danskernes Digitale Liv” 2025 viser, at opbakningen til den digitale velfærdsstat er faldet markant siden 2023. Andelen af danskere, som oplever at digitaliseringen er til gavn for borgerne, er faldet med 16 pct. point fra 58 pct. i 2023 til 42 pct. i 2025. Samtidig er der sket en stigning i andelen af danskerne, som ikke oplever, at digitaliseringen er til gavn for borgerne fra 12 pct. i 2023 til 20 pct. 2025.
Det rejser to centrale spørgsmål: Hvad er årsagerne til borgernes faldende opbakning til den digitale velfærdsstat? Og hvad sker der i mødet mellem borgeren og den digitale velfærdsstat?
For at forstå udviklingen har Algoritmer, Data og Demokrati (ADD) udarbejdet en kvalitativ undersøgelse af, hvorfor disse borgere ikke oplever digitaliseringen af velfærden som gavnlig. Formålet er at komme tættere på borgernes egne erfaringer, og give beslutningstagere og fagpersoner bedre viden om borgernes møde og oplevelse med den digitale velfærdsstat.
Læs om metoden her
Undersøgelsen bygger på 15 dybdegående borgerinterviews. Borgerne har i ADD’s Befolkningsundersøgelse ”Danskernes Digitale Liv 2025” svaret, at de er ”uenige” eller ”meget uenige” i udsagnet: “Jeg oplever generelt, at digitalisering af velfærden i Danmark er til gavn for borgerne,
Download hovedresultaterne
Her kan du downloade en kort version af undersøgelsens resultater, som du selv kan printe, hvis du foretrækker en fysisk version.
Hvorfor mener borgerne ikke, at digitaliseringen af velfærdssamfundet er til gavn for borgerne?
Kort fortalt
Mange borgere er skeptiske over for det offentlige system, der udvikler og implementerer de digitale løsninger, fordi de oplever, at løsningerne ikke i tilstrækkelig grad tager højde for borgernes forudsætninger. Borgernes skepsis er ligeledes rettet mod det offentliges evne til at håndtere systemnedbrud og hacking. Samtidig opfattes digitaliseringen af nogle som en topstyret effektiviseringsdagsorden, hvor borgernes behov kommer i anden række.
Skepsissen knytter sig også til en oplevelse af, at digitaliseringen skaber et A- og B-hold i samfundet, hvor bestemte samfundsgrupper hægtes af og stilles dårligere end andre. Borgerne udtrykker frustration over, at ansvaret for at hjælpe digitalt udsatte borgere i stigende grad placeres hos pårørende frem for staten. Og de borgere som er afhængige af hjælp oplever en følelse af afmagt og umyndiggørelse.
Undersøgelsen viser også, at borgernes syn på digitalisering ikke er entydigt negativt. Holdningerne til fremtidens digitale velfærdssamfund spænder fra opgivenhed til håb, og mange peger især på sundhedsvæsenet som et område, hvor digitaliseringen idag skaber værdi. Der er dog en udbredt bekymring for, at kunstig intelligens vil erstatte menneskelig kontakt og hjælp i den offentlige sektor. Borgerne efterspørger derfor en mere menneskecentreret digitalisering med større brugerinddragelse, bedre vejledning til pårørende og opkvalificering af borgerne.
Dyk ned i undersøgelsens tre kapitler her:
Kapitel 1: Systemskepsis
Dette kapitel dykker ned i borgernes mistro og skepsis overfor det offentlige system, som får borgerne til at miste opbakningen til en digital velfærdsstat.
Læs kapitel 1
Kapitel 2: Digital ulighed og umyndiggørelse
Dette kapitel dykker ned i borgernes oplevelse af umyndiggørelse i mødet med den digitale velfærdsstat.
Læs kapitel 2
Kapitel 3: Fremtidens digitale velfærdssamfund
Dette kapitel dykker ned i borgernes blik på, hvilke områder der skaber gavn for borgerne, og hvad der bekymrer mest ved fremtiden.
Læs kapitel 3