De sociale medier optager flere og flere af vores vågne timer. De danner rammer for vedligeholdelsen af venskaber og giver mulighed for, at nye, stærke fællesskaber kan opstå. Men den sociale medieverden kan også blive en kilde til dårligt selvværd, ensomhed eller depression, når ens eget liv konstant sammenlignes med andres opstillede virkelighed på eksempelvis Instagram eller TikTok. Andre kan opleve at blive fortabt i et evigt scroll gennem deres personligt tilpassede feed, mens de glemmer at være til stede med menneskerne omkring dem.
I det her tema dykker vi ned i danskernes syn på de sociale mediers indvirkning på psyken. Er danskerne bekymrede for, at sociale medier påvirker deres mentale sundhed, og hvem har ansvaret for, at det ikke sker?
Vi bekymrer os mere om sociale mediers påvirkning af andres psyke end af vores egen
Danskerne er bekymrede for, at sociale medier kan påvirke den mentale sundhed – men det er i høj grad en bekymring, de retter mod andre end dem selv. Knap en fjerdedel (24 pct.) af danskerne er nemlig i høj eller meget høj grad bekymrede for sociale mediers påvirkning af deres egen psyke, mens 41 pct. i høj eller meget høj grad er bekymrede for sociale mediers påvirkning af andre voksnes psyke. Herudover er hele 76 pct. i høj eller meget høj grad bekymrede for børn og unges psyke.
Denne forskel i, hvem bekymringerne er rettet mod, kunne indikere, at danskerne generelt har en høj selvtillid og tro på, at de selv har kontrol med deres sociale medieforbrug. Som Daniel på 41 år udtrykker det: ”Jeg kan godt styre det. Men jeg kender mange, der skal uploade alting.”
Høje digitale udviklingskompetencer fører til større bekymringer
Undersøgelsen viser, at danskere med høje digitale udviklingskompetencer i højere grad bekymrer sig for, hvordan sociale medier påvirker deres psyke, end borgere med et lavt kompetenceniveau gør. 22 pct. med en lav grad af digitale udviklingskompetencer svarer, at de i høj eller meget høj grad er bekymrede for sociale mediers indflydelse på deres egen psyke. Det samme svarer 31 pct. med høje digitale udviklingskompetencer.
En tilsvarende forskel mellem danskere med henholdsvis lav grad og høj grad af digitale udviklingskompetencer gør sig gældende, når det kommer til deres opmærksomhed på sociale mediers psykiske påvirkning. Disse forskelle indikerer, at evnen til at forstå mekanismerne bag sociale medier hænger sammen med evnen til at kunne reflektere over og forstå de risici, der er forbundet med det forbrug af sociale medier, som vi har i dag.
Gå på opdagelse i tallene nederst på siden.
Børn og unges sind udgør den største bekymring
Danskerne har et særligt stort fokus på sociale mediers påvirkning af børn og unges psyke. Undersøgelsen viser, at 78 pct. af befolkningen i høj eller meget høj grad er opmærksomme på, at sociale medier kan påvirke børn og unges psyke, og 76 pct. angiver, at de i høj eller meget høj grad er bekymrede for dette. Den høje grad af bekymring går igen på tværs af aldersgrupper – og findes også blandt de unge selv. Faktisk er hele 83 pct. af de unge mellem 18 og 26 år i høj eller meget høj grad bekymrede for påvirkningen af børn og unges psyke.
De unge kvinder i fokus
De negative sider af sociale medier italesættes ofte som noget, især unge kvinder kæmper med: ”at sammenligne deres eget uperfekte liv med et perfekt Instagramliv er især noget, piger gør” (Axel, 34 år). I undersøgelsens fokusgrupper var det dog tydeligt, at mange danskere også bekymrede sig om sociale mediers potentielt negative påvirkning af de unge mænd.
Zoomer vi ind på de unge i spørgeskemaundersøgelsen, viser tallene også en klar tendens til, at unge kvinder i markant højere grad er opmærksomme på sociale mediers påvirkning af deres egen psyke, end unge mænd er. 81 pct. af de unge kvinder mellem 18 og 26 år er således i høj eller meget høj grad opmærksomme på, hvordan sociale medier kan påvirke deres psyke. Blandt unge mænd gælder dette tilsvarende for 58 pct. Samme tendens går igen i undersøgelsens øvrige aldersgrupper – generelt er kvinder i højere grad end mænd opmærksomme på sociale mediers påvirkning af deres psyke.
I lyset af ovenstående er det til gengæld slående, at der ikke er forskel på, hvor bekymrede unge mænd og kvinder er for sociale mediers påvirkning af deres psyke. 45 pct. af kvinder mellem 18 og 26 år er i høj eller meget høj grad bekymrede for, at sociale medier påvirker deres psyke, mens det blandt de unge mænd er tilsvarende 43 pct. Hvis vi spørger de unge selv, er det altså misforstået at være særligt bekymret for den mentale trivsel hos unge kvinder. Bekymringerne for, at sociale medier påvirker psyken, er nemlig mindst lige så fremherskende blandt unge mænd, der samtidigt er mindre opmærksomme på påvirkningen af deres egen psyke.
Bliver påvirkningen af voksnes psyke overset?
Det er ikke kun danskerne i denne undersøgelse, som har en tendens til at fokusere på børn og unge, når sociale mediers psykiske påvirkning diskuteres. Børn og unge er oftest omdrejningspunktet i forskning på området og i den offentlige debat. Men der eksisterer generelt meget lidt udbredt viden om, hvordan voksnes mentale helbred påvirkes af sociale medier, og i fokusgrupperne gav deltagere også udtryk for, at de ældre generationer bliver overset.
Både blandt unge og voksne er der en opfattelse af, at det også er den voksne generation, som har svært ved at kontrollere deres brug af sociale medier. Måske er samfundets fortælling om de digitalt indfødte unge med til at sløre for, at voksne også i høj grad påvirkes af sociale medier. I snakken om brugen af sociale medier fortæller en deltager i fokusgrupperne også, at den hårde tone i debatterne på sociale medier er et problem for brugere fra hendes generation.
Den enkelte har et større ansvar for at beskytte sig selv
Ifølge danskerne har politikere, myndigheder og private tech-virksomheder det største ansvar for at regulere sociale mediers påvirkning af psyken. Men der er alligevel 53 pct., som mener, at borgere i høj eller meget høj grad selv har ansvaret for at tilegne sig tilstrækkelig viden og beskytte sig selv mod sociale mediers påvirkning af psyken. Det er en markant højere andel i forhold til borgernes ansvar for algoritmers indflydelse på vores online-virkelighed, hvor kun 37 pct. mener, at borgerne selv i høj grad eller meget høj grad har et ansvar.
Tilliden til både danske myndigheder, politikere og private tech-virksomheder, og til borgerne selv, er lav blandt danskerne, når det kommer til regulering og beskyttelse af danskerne mod sociale mediers påvirkning af psyken. Blot 17 pct. har således i høj grad tillid til, at myndigheder og politikere kan regulere sociale mediers påvirkning, mens 16 pct. i høj grad har tillid til, at tech-virksomhederne vil regulere sig selv. Dertil har kun 18 pct. i høj grad tillid til, at borgerne vil tilegne sig tilstrækkelig viden og tage ansvar for at beskytte sig selv mod sociale mediers påvirkning af psyken.
Unge og danskere med høje digitale udviklingskompetencer placerer mere ansvar hos deres medborgere – men deres generelle tillid er også højere
Det er især danskere med høje digitale udviklingskompetencer og unge mellem 18 og 26 år, som mener, at deres medborgere har et ansvar for at tilegne sig viden og beskytte sig selv. 61 pct. med høje digitale udviklingskompetencer mener i høj eller meget høj grad, at borgere selv har ansvaret for at beskytte sig mod sociale mediers påvirkning af psyken. Blandt de unge mellem 18 og 26 år er det 61 pct. Høje digitale udviklingskompetencer gør os ikke bare bedre til at beskytte vores digitale liv, de øger også forventningen til andres evne til at erhverve sig de nødvendige kompetencer, der skal til for at kunne opdage og handle mod de mentale risici, som vores liv med sociale medier medfører.
Med den øgede forventning følger dog også en øget tillid. Danskere med høje digitale udviklingskompetencer samt unge på 18-26 år har nemlig også en højere grad af tillid til, at borgere såvel som danske politikere, myndigheder og private tech-virksomheder kan regulere og beskytte danskernes psyke mod sociale mediers påvirkning.
Gå på opdagelse i tallene nederst på siden
Gå på opdagelse i statistikken
Her kan du gå på opdagelse i statistikken om danskernes holdning til sociale mediers påvirkning af psyken. Den første graf viser, hvor opmærksomme danskerne er i forhold til sociale mediers påvirkning af henholdsvis: børn og unges psyke, andre voksnes psyke og deres egen psyke. Ved at trykke på pilene i graferne kan du se, hvordan forskellene er i forhold til køn, alder og uddannelse.
Ansvar
Danskerne har svaret på i hvor høj grad de tillægger borgere, danske politikere og myndigheder og private virksomheder ansvaret for at regulere eller beskytte sig selv mod sociale mediers påvirkning på psyken.
Tillid
Danskerne har svaret på i hvor høj grad de har tillid til at borgere, danske politikere og myndigheder og private virksomheder kan regulere eller beskytte sig mod sociale mediers påvirkning på psyken.
Opmærksomhed
Danskerne har svaret på i hvor høj grad de er opmærksomme på at sociale medier kan påvirke ens egen, voksne psyke og børn og unge psyke.
Bekymring
Danskerne har svaret på i hvor høj grad de er bekymret for at sociale medier kan påvirke ens egen, voksne psyke og børn og unge psyke.
Hovedkonklusioner 2021
Her finder du undersøgelsens hovedresultater og -budskaber samlet og præsenteret i en overskuelig form. Læs med her, hvis du vil have et hurtigt overblik, inden du udforsker og går i dybden med resten af undersøgelsens temaer.
Læs hovedkonklusionerne
Digitaliserings betydning for demokratiet
I dette tema dykker vi ned i danskernes kendskab til og syn på brugen af ansigtsgenkendelsesteknologi i både offentlig og kommerciel regi, og belyser hvilke bekymringer og potentialer, danskerne oplever i forbindelse med teknologien.
Læs om temaet
Algoritmer i hverdagen
Læs med her, hvor vi dykker ned i positive muligheder og potentialer for anvendelsen af teknologien, og hvor bekymringerne melder sig, når algoritmer anvendes i alt fra sundhedssystemet, banksektoren og på arbejdspladserne.
Læs om temaet
Digital sikkerhed og tryghed
Her stiller vi skarpt på danskernes bekymringer, når det kommer til digital kriminalitet, ligesom vi ser på, hvilke aktører danskerne har tillid til, når det kommer til at løfte det ansvar.
Læs om temaet
Demokrati og rettigheder
I dette tema dykker vi ned i danskernes holdninger til og bekymringer om, hvilken betydning den teknologiske udvikling har for fællesskabet, den demokratiske samtale og sikringen af vores borgerrettigheder.
Læs om temaet
Sociale medier og psyken
I det her tema dykker vi ned i danskernes syn på de sociale mediers indvirkning på psyken. Er danskerne bekymrede for, at sociale medier påvirker deres mentale sundhed, og hvem der har ansvaret for, at det ikke sker.
Læs om temaet