Luk

Digital sikkerhed og tryghed

Den digitale teknologiske udvikling rummer store sociale, økonomiske og demokratiske potentialer for samfundet, såvel som for det enkelte menneske. Men det er en udvikling, der også medfører et nyt trusselsbillede, blandt andet i form af digital kriminalitet. Digital kriminalitet, såsom økonomisk it-kriminalitet med phishing-mails og bedrageri ved handel på internettet, identitetsmisbrug og ulovlig deling af intime billeder, er steget markant i omfang gennem de senere år.  
 
I det her tema dykker vi ned i danskernes bekymringer, når det kommer til digital kriminalitet, og vi ser på, hvem der ifølge danskerne bærer ansvaret for at regulere området og beskytte borgerne, ligesom vi ser på, hvilke aktører danskerne har tillid til, når det kommer til at løfte det ansvar.  

 

Danskerne er generelt meget opmærksomme på deres digitale sikkerhed 

For de parametre af digital sikkerhed og tryghed, undersøgelsen spørger ind til, ligger danskernes gennemsnit mellem i nogen grad og i høj grad opmærksom. Flest siger, at de i høj eller meget høj grad er opmærksomme på hacking og phishing-angreb (70 pct.). Det er noget, som især de +40-årige er opmærksomme på. 

Ser vi derimod på spørgsmål om chikane på internettet og digitale sexkrænkelser, er det de unge mellem 18 og 26 år, som er opmærksomme og bekymrede. 

Gå på opdagelse i statistikken nederst på siden. 

5 ud af 10 danskere er i høj eller meget høj grad bekymret for digitale angreb som hacking og phising

Danskerne er mest bekymrede for hacking og phishing 

Digitale angreb som hacking og phishing er både det, danskerne er mest opmærksomme på og bekymrede for i forhold til deres digitale tryghed. Hele 50 pct. af danskerne bekymrer sig i høj grad eller meget høj grad for hacking og phishing-angreb, og næsten lige så mange (48 pct.) siger det samme om deres bekymring for at blive udsat for identitetstyveri.  

Generelt er kvinder mere bekymrede for deres tryghed og sikkerhed på nettet, end mænd er, og aldersgruppen 27-39 år stikker en smule ud ved at have en mindre andel end andre aldersgrupper, som i høj eller meget høj grad er bekymrede. 

De fleste danskere bekymrer sig ikke om deling af nøgenbilleder og digitale sexkrænkelser

Mindre grad af bekymring for digitale sexkrænkelser og chikane på nettet

Danskerne er mindre bekymrede for chikane  internettet og sociale medier og for digitale sexkrænkelser, som eksempelvis deling af nøgenbilleder og seksuel afpresning. Under en tredjedel, 30 pct., bekymrer sig i høj eller meget høj grad om chikane, mens det for digitale sexkrænkelser gælder for 25 pct. af befolkningen. Bekymringen er størst for kvinder og blandt unge mellem 18 og 26 år. 

Gå på opdagelse i statistikken 

Flere under 40 år deler personlige oplysninger uden overvejelse 

De fleste danskere (81 pct.) angiver i undersøgelsen, at de altid nøje overvejer, hvilke personlige oplysninger de deler på internettet. Det er et sundt tegn på, at der i befolkningen er en bevidsthed om, at det er nødvendigt at forholde sig til, hvilke data man deler med andre. Der er dog en tendens til, at det i højere grad er yngre danskere, som angiver, at de ikke altid overvejer, hvilke personlige oplysninger de deler på nettet.  

Næsten alle danskere mener, at deres betalingskortsoplysninger er følsomme data 

Hele 91 pct. af befolkningen mener, at deres betalingskortoplysninger i høj eller i meget høj grad er følsomme, og dermed er det den datatype, som ifølge danskerne topper listen over de meste følsomme oplysninger. I bunden af listen er ens browserhistorik og optagelser af en fra kameraer i det offentlige rum. For begge af disse datatyper svarer 50 pct., at de i høj eller meget høj grad er følsomme for dem. Dette kan hænge sammen med, at det er meget nemmere at afkode, hvordan ens betalingskortoplysninger kan blive misbrugt, hvilket kan have direkte og mærkbare konsekvenser i ens daglige økonomi, end det er at afkode konsekvenserne af misbrug af ens browserhistorik. 

 

At blive tvunget til at tage aktiv stilling hjælper danskerne med at beskytte deres digitale privatliv 

Det, som allerflest danskere gør for at beskytte deres privatliv online, er at afvise dataindsamlinger fra cookies. Det har 62 pct. af danskerne angivet, at de gør. Generelt er cookies på danskernes radar, når det kommer til at beskytte deres digitale privatliv. 41 pct. siger nemlig, at de sletter cookies regelmæssigt. Færre danskere kaster sig dog ud i mere avancerede privatlivsbeskyttende rutiner, som for eksempel at bruge krypteringsværktøj på e-mails eller at aktivere ”inkognito” på deres internetbrowser. Næsten hver tiende dansker (12 pct.) gør slet ikke noget for at beskytte deres digitale privatliv.  

Det tyder på, at det har en effekt, når der laves lov for, hvordan der skal gives samtykke til indsamling af digitale data. Lovgivningen tvinger organisationer til tydeligt at bede om samtykke til dataindsamling, og på samme vis tvinges brugeren til – mere eller mindre bevidst – at tage stilling til, hvilke data de vil videregive, når de bevæger sig på internettet. 

Borgere med lave digitale udviklingskompetencer beskytter i mindre grad sig selv online og værner i lavere grad om deres digitale data. Det kan du læse mere om under hovedkonklusioner. 

Digital kriminalitet og sikkerhed 

Andel der har svaret i høj grad eller meget høj grad ansvar for og tillid til 

**Baseret på spørgsmålet: I hvilken grad mener du, at følgende aktører har et ansvar for at regulere teknologiområdet/beskytte sig selv inden for digital kriminalitet og sikre digital tryghed? / I hvilken grad har du tillid til at følgende aktører kan regulere teknologiområdet/beskytte sig selv inden for digital kriminalitet og sikre digital tryghed?   

Danskerne mener: politikere og tech-virksomheder har ansvaret for at sikre digital tryghed, men tilliden halter

75 pct. af danskerne mener i høj eller meget høj grad, at danske politikere og myndigheder har ansvaret for at regulere udviklingen indenfor digital kriminalitet, og for at sikre borgernes sikkerhed og tryghed online. Men tilliden til, at politikerne faktisk er i stand til det, halter. Det er kun 27 pct., som i høj eller meget høj grad har tillid til, at de danske politikere og myndigheder kan regulere og beskytte borgerne. Samme mønster i danskernes holdninger går igen, når det handler om ansvaret og tilliden til de private tech-virksomheder. De fleste danskere mener i høj grad, at virksomhederne har ansvaret (73 pct.), men kun 24 pct. har i høj grad tillid til, at de private virksomheder vil regulere sig selv og beskytte deres kunder. 
Digital tryghed og sikkerhed er ligeledes et område, hvor flere peger på, at borgeren har et ansvar for at tilegne sig den nødvendige viden til at kunne beskytte sig selv. 54 pct. af danskerne peger på, at det i høj eller meget høj grad er borgernes

Gå på opdagelse i statistikken

Her kan du gå på opdagelse i statistikken om danskernes holdning til digital tryghed.

Ved at klikke på pilene i grafen kan du swipe igennem danskernes svar fordelt på køn, alder, uddannelse og digitale kompetencer.

 

Ansvar

Danskerne har svaret på i hvor høj grad de tillægger borgere, danske politikere og myndigheder og private virksomheder ansvaret for at regulere teknologiområdet indenfor digitalkriminalitet og sikre digital tryghed.  

Tillid

Danskerne har svaret på i hvor høj grad de har tillid til at borgere, danske politikere og myndigheder og private virksomheder kan og vil beskytte sig i mod eller regulere området for digitalkriminalitet og sikre digital tryghed.  

Opmærksomhed 

Danskerne har svaret på i hvor høj grad de er opmærksomme på identitetstyveri på nette, digitale angreb som hacking og phishing, chikane på nette og digitale sexkrænkelser.  

Bekymring 

Danskerne har svaret på i hvor høj grad de er bekymrede for på identitetstyveri på nette, digitale angreb som hacking og phishing, chikane på nette og digitale sexkrænkelser.  

Hovedkonklusioner 2021

Her finder du undersøgelsens hovedresultater og -budskaber samlet og præsenteret i en overskuelig form. Læs med her, hvis du vil have et hurtigt overblik, inden du udforsker og går i dybden med resten af undersøgelsens temaer.

 

Læs hovedkonklusionerne

 

Digitaliserings betydning for demokratiet

I dette tema dykker vi ned i danskernes kendskab til og syn på brugen af ansigtsgenkendelsesteknologi i både offentlig og kommerciel regi, og belyser hvilke bekymringer og potentialer, danskerne oplever i forbindelse med teknologien.

 

Læs om temaet

 

Algoritmer i hverdagen

Læs med her, hvor vi dykker ned i positive muligheder og potentialer for anvendelsen af teknologien, og hvor bekymringerne melder sig, når algoritmer anvendes i alt fra sundhedssystemet, banksektoren og på arbejdspladserne.

 

Læs om temaet

 

Digital sikkerhed og tryghed

Her stiller vi skarpt på danskernes bekymringer, når det kommer til digital kriminalitet, ligesom vi ser på, hvilke aktører danskerne har tillid til, når det kommer til at løfte det ansvar.


 

Læs om temaet

 

Demokrati og rettigheder

I dette tema dykker vi ned i danskernes holdninger til og bekymringer om, hvilken betydning den teknologiske udvikling har for fællesskabet, den demokratiske samtale og sikringen af vores borgerrettigheder.

 

Læs om temaet

 

Sociale medier og psyken

I det her tema dykker vi ned i danskernes syn på de sociale mediers indvirkning på psyken. Er danskerne bekymrede for, at sociale medier påvirker deres mentale sundhed, og hvem der har ansvaret for, at det ikke sker.


 

Læs om temaet