Ansigtsgenkendelse er en metode til at identificere eller bekræfte en persons identitet, ved hjælp af ansigtet. Ansigtsgenkendelsessystemer kan bruges til at identificere personer på fotos og videoer eller i realtid. 

I de seneste år er der kommet et øget fokus på ansigtsgenkendelsesteknologi i Danmark, hvor det blandt andet diskuteres, om politiet skal have lov til at benytte teknologien i deres arbejde med kriminalitetsopklaring, og i givet fald i hvilket omfang. Men teknologien tænkes også i stigende grad ind i kommercielle sammenhænge, for eksempel til brug som betalingsmetode, eller for at aflæse køn, alder og humør på personer, når de besøger en butik, så man kan målrette reklamer og tilbud til dem på deres telefon.  

I dette tema dykker vi ned i danskernes kendskab til og syn på brugen af ansigtsgenkendelsesteknologi i både offentlig og kommerciel regi, og belyser hvilke bekymringer og potentialer, danskerne oplever i forbindelse med teknologien.

Læs om metoden 

Kendskab til ansigtsgenkendelse er begrænset 

De fleste kender mest af alt til ansigtsgenkendelse som en funktion på deres telefon, hvor de kan bruge deres ansigt til at låse den op, eller fra Facebook, hvor deres ansigt bliver genkendt på fotos. Det er blandet, hvorvidt danskerne rent faktisk benytter sig af ansigtsgenkendelse på deres telefon. Flere af dem, der benytter ansigtsgenkendelse, har et splittet forhold til teknologien, hvor de på den ene side synes, at det er rigtig smart, men på den anden side bekymrer sig både for deres datasikkerhed og for, at de ikke helt kan gennemskue, hvilke konsekvenser brugen kan have for dem. Det er altså tydeligt, at brugen af ansigtsgenkendelsesteknologien ikke er entydigt positiv

Holdningen til ansigtsgenkendelse i det offentlige rum kan deles i to overordnede lejre

På den ene side mener mange danskere, at det skaber mere tryghed i gaden at have overvågning og ansigtsgenkendelse. På den anden side mener flere også, at ansigtsgenkendelse i det offentlige rum er skræmmende og tangerer til et overvågningssamfund, der kompromitterer den enkeltes ret til at have et privatliv og til ikke at blive identificeret uden nogen grund. 

Ansigtsgenkendelse i det offentlige rum kan skabe tryghed og fange særlig farlige kriminelle, men det må ikke bruges til at give bøder for mindre lovovertrædelser 

En del mener, at fordelene ved at bruge ansigtsgenkendelse i det offentlige rum opvejer de ulemper, de mener der kan være ved anvendelsen. De lægger især vægt på, at teknologien kan bruges til at fange kriminelle, der har begået særlig farlig kriminalitet, såsom terror, drab eller voldtægt. En del af argumentet er også, at de ikke selv har noget at skjule, for ”er man i det offentlige rum, så er man offentlig. Hvis du ikke har noget at skjule, så kan jeg ikke se problemet.” (Rikke, 38 år) 

De mener derfor, at ansigtsgenkendelse skaber tryghed, og de fremhæver fordelene ved at have overvågning og ansigtsgenkendelse i områder, hvor der er øget risiko for vold eller overgreb, såsom på togstationer, eller på gader med mange barer og diskoteker. 

Det er dog essentielt for mange, at ansigtsgenkendelsesteknologi ikke benyttes til at opklare mindre lovovertrædelser, som at gå over for rødt. Danskerne synes, at den type lovovertrædelser er for små til, at de vil acceptere den indskrænkning af deres frihed, som de mener, at ansigtsgenkendelse medfører. 

Ansigtsgenkendelse kan skabe tryghed på stadion eller i nattelivet 

Ifølge flere kan der være store fordele ved at benytte ansigtsgenkendelse på steder som fodboldstadioner eller natklubber, hvor man kan holde folk, der tidligere har skabt uro, væk. De lægger især vægt på, at det handler om at skabe tryghed for de andre mennesker, der er til stede, og på, at ansigtsgenkendelse er en effektiv måde at gøre det på. 

Man vil gerne dele sit ansigt med myndighederne, hvis det er i lufthavne eller under ordnede forhold 

På særlige områder og under kontrollerede forhold mener nogle, at ansigtsgenkendelse kan anvendes til et godt formål. Særligt fremhæver de, at det i lufthavne er muligt at få et klart og retvisende billede af ansigtet, og dermed er der meget færre fejlkilder, og risikoen for misidentifikation mindskes dermed. De lægger også vægt på, at det vil gøre identitetstyveri meget mere besværligt. Ikke alle mener dog, at ansigtsgenkendelsen kan stå alene, da de er bekymrede for, at deres pasfotos ikke ligner dem nok til, at de vil blive genkendt, eller for, at en tvilling kan rejse på den forkerte identitet.  

Ansigtsgenkendelse i det offentlige rum er en glidebane ind i et overvågningssamfund 

Mange har en ambivalent holdning til ansigtsgenkendelse. Mange kan godt se, at teknologien kan have gode og almennyttige formål, men selve tanken om ansigtsgenkendelse vækker stærke, instinktive associationer hos mange om en ”virkelig creepy teknologi” (Louise, 36 år), som vækker utilpashed. De mener, at ansigtsgenkendelse fratager dem deres frihed til at være private i det offentlige rum.  

For nogle handler deres bekymring om mere end en følelse – det er en bekymring for deres borgerrettigheder, hvor de vægter retten til at kunne bevæge sig i det offentlige rum uden at blive overvåget højere end fordelene ved en nemmere opklaring af kriminalitet. De mener, at teknologien er en glidebane til et overvågningssamfund. En bekymring, der er baseret på en antagelse om, at det er nemt at indføre en ny teknologi, men umuligt at afskaffe den igen. Derfor skal ansigtsgenkendelse slet ikke tilføjes til politiets værktøjskasse, og de mener ikke, at der er nogle formål, der berettiger brugen. 

 

Frygt for diskrimination og indirekte forskelsbehandling som konsekvens af ansigtsgenkendelse i realtid 

Flere mener ikke, at ansigtskendelse i realtid bør anvendes af politi og andre efterforskningsenheder. Nogle vil opleve det som direkte utrygt og ubehageligt, hvis det var en del af politiets værktøjskasse, fordi de er bekymrede for at blive mistænkt for en forbrydelse udelukkende på grund af deres karakteristika, eller bekymrede for, at de skulle befinde sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. I deres optik er der en stor fejlmargin i teknologien, som betyder, at man risikerer at mistænkeliggøre mange uskyldige – og det skaber blot endnu mere utryghed. 

For flere handler bekymringen også om frygten for, at teknologien blot leder til yderligere diskrimination af allerede udsatte grupper i samfundet, for eksempel bestemte etniske grupper, beboere i bestemte boligområder eller tidligere straffede. Når visse personer eller grupper konstant overvåges, vil de automatisk også få mere opmærksomhed af politiet, og derfor mener flere ikke, at de personer reelt får en chance. 

Deltagere med lave digitale kompetencer har svært ved at skelne mellem traditionel kameraovervågning og ansigtsgenkendelse 

Flere deltagere med lavere digitale kompetencer har svært ved at skelne mellem ansigtsgenkendelse og almindelig overvågning. De mangler en grundlæggende forståelse for, hvad der adskiller ansigtsgenkendelsesteknologi fra almindelig overvågning, og hvad ansigtsgenkendelse i realtid har af implikationer i forhold til at benytte eksempelvis videomateriale på bagkant. Det betyder, at deres holdninger er udtryk for deres generelle holdning til overvågning – frem for til ansigtsgenkendelse og de specifikke anvendelsesmuligheder. 

Hvis den del af befolkningen, som har lave digitale kompetencer, skal have en mulighed for at deltage og bidrage i den offentlige debat om anvendelsen ansigtsgenkendelse, der står for døren de kommende år, er der behov for et vidensløft på området. En bredfavnet oplysning om teknologien og dens specifikke særkende vil både styrke borgernes mulighed for demokratisk deltagelse i debatten og for at se teknologiens potentialer.

Læs mere om danskernes digitale kompetencer under ‘Hovedkonklusioner’ her

Der er ikke entydighed i holdninger til vurderingen af risici ved at anvende ansigtsgenkendelse i kommercielle sammenhænge

De fleste er dog enige om, at der er højere risici forbundet med teknologiens anvendelse i kommercielle sammenhænge end i det offentlige rum, på grund af bekymringer for datasikkerhed og datadeling.

Ansigtsgenkendelse kan gøre hverdagen lettere, men det skal altid være valgfrit, om man vil benytte teknologien 

Nogle kan se potentialer i at anvende ansigtsgenkendelse i kommercielle sammenhænge. De ser det som en smart teknologi, der kan gøre deres hverdag meget lettere, for eksempel ved at give dem målrettede tilbud, mens de handler, eller ved, at deres ansigter bruges som betalingsmetode eller til at låse telefoner eller hoveddøre op med.  

Der er dog bred enighed om, at det altid skal være valgfrit, om man vil lægge ansigt til teknologien. Mange har ikke noget imod, at teknologien findes og benyttes, og flere tror heller ikke på, at man kan bremse de private virksomheder i at anvende teknologien. Men mange understreger, at den enkelte altid skal have muligheden for selv at fravælge teknologien, og at man som forbruger altid skal have muligheden for at til- eller fravælge en virksomheds tjenester. 

Bekymringer om anvendelsen af ansigtsgenkendelsesteknologi handler om de data, teknologien genererer – ikke om, hvad teknologien rent faktisk gør 

De største bekymringer omkring anvendelsen af ansigtsteknologi i kommercielle sammenhænge handler om, hvordan data bruges, opbevares og deles. Flere fremhæver især, at de er bekymrede for, hvad virksomhederne bruger de data til, som de har om dem, fordi de grundlæggende ikke kan lide tanken om, at private virksomheder kan tjene penge på deres biometriske data. Det gælder både i forhold til virksomheders motiv for at videresælge data indsamlet om demog i forhold til sammenkøring med data fra andre steder, hvorved deres identitet kan genskabes. 

Flere er også bekymrede for virksomhedernes datasikkerhed, altså om, hvor godt de egentlig passer på de data, de har om deres kunder. Som flere siger: ”De kan jo hele tiden blive hacket” (Jette, 46 år).De har generelt lav tiltro til virksomhedernes evne og lyst til at beskytte data, og selvom der er en GDPR-lovgivning, tvivler de stadig på, ”om man reelt bliver slettet hos virksomhederne, hvis man beder om det, som man har ret til” (Henrik, 39 år). 

Har vi reel valgfrihed, når først ansigtsgenkendelse er bredt implementeret? 

Ikke alle køber præmissen om, at teknologien kan anvendes, så længe det er valgfrit, om man vil anvende den eller ej. Flere mener således, at det er utopisk at tro, at det reelt vil forblive et frit valg – også selvom det måske vil starte på den måde. I takt med at flere og flere tilvælger ansigtsgenkendelse i deres hverdag og til flere og flere opgaver, vil teknologien stille snige sig ind i danskernes liv, og på et tidspunkt bliver det i praksis umuligt at fravælge teknologien.