Forskningsprojektet
Den stadigt stigende brug af digitale algoritmer til indsamling og bearbejdning af store mængder data forandrer grundlæggende måden, hvorpå vi danner vores holdninger og træffer beslutninger – som individer og som samfund. Hvor denne forandring tidligere undslap sig offentlighedens opmærksomhed, bliver den nu stadigt oftere problematiseret.
Digitaliseringen er med andre ord blevet kontroversiel og er i dag medvirkende årsag til samfundets tillidskriser, idet teknologiske udviklinger accelererer tendenser som populisme, polarisering, konspirationer og konflikter. Dermed væves miljømæssige, sociale, politiske og økonomiske kriser sammen og øger den generelle mistillid til samfundets traditionelle institutioner.
Gennem forskningen i ADD-projektet undersøger vi, hvordan denne udvikling er opstået og hvordan den kan vendes; hvordan kan algoritmer og data bruges til at oplyse og engagere borgerne og styrke demokratiet? Vi finder altså digitale løsninger på digitale problemer ved at studere kontroverser om digitalisering, som disse udspiller sig på digitale platforme og er formet af digitale teknologier.
Projektet inkluderer forskere fra i alt seks danske universiteter: Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Copenhagen Business School, Københavns Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Delprojekter
Aalborg Universitet: Holdet på Aalborg Universitet fokuserer på kritisk infrastruktur og cybersikkerhed. Når fx en ny digital signatur implementers, hvordan beskytter man så borgerne fra datalæk? Og hvordan beskytter virksomheder sig selv of deres kunder fra hackerangreb?
Aarhus Universitet: Holdet på Aarhus Universitet undersøger brugen af prædiktive algoritmer i den offentlige forvaltning og spørger, hvad der sker, når myndighederne burger teknologi til at afgøre, hvad borgene måske gør I fremtiden.
Copenhagen Business School: På Copenhagen Business School udforskes den finansielle sektor, og forskerne spørger, hvad der sker når fx forsikringspræmier kan beregnes automatisk, eller når en algoritme selvstændigt kan beslutte, om en bankkunde kan få et lån.
Roskilde Universitet: Holdet på Roskilde Universitet fokuserer på sundhed. Hvad betyder det for borgerne, at de har adgang til mere og mere viden om deres personlige sundhed? Og hvad betyder det for sundhedssektoren, at algoritmer kan diagnosticere sygdomme og foreslå behandlinger?
Københavns Universitet: På Datalogisk Institut ved Københavns Universitet undersøger ADD-forskerne centrale udfordringer i udviklingen af algoritmiske teknologier og bidrager til bedre løsninger: Hvordan bestemmer vi fx sandhedsværdier til brug i algoritmisk træning, hvordan reducerer vi bias i træningsdata, og hvordan muliggør vi generaliseret brug af algoritmer?
Syddansk Universitet: Holdet på Syddansk Universitet undersøger, hvordan forestillinger om innovation former den igangværende udvikling. De spørger fx, hvordan teknologier former, hvad innovation er og kan være.