Borgerne og velfærdsstaten i det digitale møde
Væsentlige funktioner i vores velfærdssamfund er allerede i dag baseret på helt uundværlige digitale løsninger. Med udsigten til færre varme hænder og arbejdskraftmangel de næste mange år i den offentlige sektor bliver vi nødt til at arbejde videre med den digitale omstilling. Ikke for at effektivisere, men for at lette administrationen i den offentligt forvaltning og frigøre ressourcer til det nære arbejde med borgerne. Danmark har længe været udråbt til verdensmester i offentlige digitale løsninger, men har alle borgere fået lige gavn af løsninger? Hvordan rammes digitalt udsatte borgere i et digitalt velfærdssamfund, og hvilke rettigheder mener de, at det danske samfund bør støtte op om for dem?
Temaet om det digitale velfærdssamfund er udarbejdet i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder (IMR), som også har bidraget finansielt til denne del befolkningsundersøgelsen. Tænketanken Mandag Morgen, i regi af ADD-projektet, har i samarbejde med IMR udviklet de konkrete spørgsmål, som danskerne er blevet stillet i forbindelse med dataindsamlingen. IMR har været faglige sparringspartnere i analysen og tolkningen af resultaterne i en juridisk kontekst. Gennem analysen fremhæves der bokse om, hvilke juridiske krav og forpligtelser der er til offentlige myndigheder. Dem har IMR bidraget med.
Hvem er de digitalt udsatte?
Digitalt udsathed er i denne undersøgelse defineret som borgere, der enten er fritaget fra digital post fra det offentlige eller ofte eller meget ofte har oplevet vanskeligheder i det digitale møde med de offentlige myndigheder.
Hvad betyder digital kontakt med offentlige myndigheder?
Mange borgere møder i dag primært den offentlige sektor på borger.dk, sundhed.dk, kommunernes og andre myndigheders selvbetjeningsløsninger og apps. I denne undersøgelse er digital kontakt med offentlige myndigheder defineret som situationer, hvor borgeren møder og interagerer med en offentlig myndighed digitalt. Det kan for eksempel være at ansøge om ydelser og hjælpemidler hos kommunen eller ansøgninger hos Udbetaling Danmark, eller finde svar på spørgsmål på Borger.dk.
Næsten 400.000 danskere har opgivet at få en offentlig ydelse indenfor det seneste år, fordi kontakten var digital
Digitalisering kan være en barriere for borgerens demokratiske stemme
De fleste danskere (62 pct.) har enten ikke oplevet, at de blev nødt til at opgive at give deres mening til kende, fordi løsningen var digital (62 pct.), eller har ikke stået i en situation, hvor det var relevant (25 pct.). Men undersøgelsen viser samtidig, at digitaliseringen af samfundet kan medføre barrierer, der afskærer en gruppe af borgere fra at give deres stemme til kende eller få informationer fra myndigheder og organisationer, som egentlig var tiltænkt dem. Indenfor det seneste år har 13 pct. af befolkningen og 19 pct. af digitalt udsatte borgere mindst én gang opgivet at få information eller give deres holdning til kende fx , fordi den løsning de skulle anvende, var digital, for eksempel ved en borgerhøring i deres kommune eller kommunikation, der er foregået på aula og lignende platforme, fordi løsningen var digital.
Borgere, som mindst én gang har opgivet at få information eller give deres mening til kende, fordi kontakten var digitalt, er i signifikant højere grad enige i, at det forsat bør være en rettighed at blive fritaget fra Digital Post fra det offentlige. Blandt danskere, der inden for det seneste år mindst én gang har opgivet at få information eller give deres holdning til kende, mener 82 pct., at det fortsat bør være en rettighed for alle at blive fritaget fra Digital Post. Om man har oplevet det én gang, flere gange eller hver gang har dog ikke nogen betydning for ens holdning til om fritagelse forsat skal være en rettighed, ligesom der heller ikke er en signifikant sammenhæng med om man har opgivet at få en offentlig ydelse indenfor det seneste år.
Én af ambitionerne med en øget digitalisering er, at digitale velfærdsydelser og services skal gøre det muligt at skabe en lettere hverdag for borgerne – for færre omkostninger end i dag. Det er visionen om en mere effektiv og innovativ offentlig sektor, der leverer service af høj kvalitet og skaber en bedre digital fremtid for borgere og virksomheder. Men undersøgelsen peger på, at vi ikke er i mål med den ambition endnu, og digitale barriere afskærer nogle danskere fra de velfærdsydelser, de har krav på.
Indenfor det seneste år, har 8 pct. af danskerne over 18 år, opgivet at få en offentlig ydelse, fordi kontakten var digital. Dette svarer til lidt mindre end 400.000 danskere. Blandt digitalt udsatte borgere er udfordringen endnu mere udtalt. 18 pct. af borgere, fritaget fra digital post, har mindst én gang opgivet at få en offentlig ydelse indenfor det seneste år, mens det samme gælder for mere end hver femte (21 pct.) dansker i den digitale gråzone.
Det er samtidig vigtigt at understrege, at størstedelen af danskerne og mange af de digitalt udsatte borgere, ikke er ramt af udfordringer, når de skal søge og modtage ydelser via digitale platforme. 30 pct. af danskerne har ikke ment, at spørgsmålet var relevant for dem, mens 63 pct. af danskerne har svaret, at de ikke har måttet opgive at få ikke opgivet at få en offentlig ydelse indenfor det seneste, fordi kontakten var digital. I gråzonen er det 80 pct., som enten har svaret, at de enten ikke har måttet give afkald på offentlige ydelser fordi kontakten var digital (61 pct.) eller at spørgsmålet ikke var relevant for dem (19 pct.). Det samme gør sig gældende for 83 pct. af de digitalt fritagede danskere. 61 pct. i gråzonen og 40 pct. blandt de fritagede. Situationen har ikke været relevant for 43 pct. af de digitalt fritagede og 30 pct. af danskerne.
Borgere med lave digitale kompetencer må oftere give op i den digitale kontakt med det offentlige
Resultaterne viser også, at samfundets digitale udvikling skaber en kløft mellem dem, der har høje digitale kompetencer og dem, som ikke har. Danskere med lave til middel digitale kompetencer har oftere opgivet at få en offentlig ydelse og opgivet at give deres mening til kende eller få information inden for det seneste år, fordi kontakten var digital, end danskere med høje digitale kompetencer. Særligt har danskernes digitale brugskompetencer en betydning. 15 pct. med lave til middel digitale brugskompetencer har mindst én gang opgivet at få en offentlig ydelse såsom barselspenge, kontanthjælp, hjælpemidler eller lign., hvor det blandt danskere med høje brugskompetencer er 5 pct. 23 pct. af danskere med lave til middel digitale brugskompetencer har opgivet at give deres holdning til kende eller få information indenfor det seneste år, fordi kontakten var digital. Det samme gælder for 10 pct. af danskere med høje digitale brugskompetencer.
Få det hele med
Denne analyse er interaktiv.
Hvis du vil have uddybet på tallene i graferne, kan du klikke på den lyserøde pil øverst i grafen.
Danskernes digitale kompetencer
Danskernes digitale kompetencer er opdelt i tre dimensioner af kompetencer: Brugskompetencer, analysekompetencer og opdagelseskompetencer. Brugskompetencerne betegner den enkeltes egen vurdering af sin evne til at gøre brug af teknologiske enheder i hverdagen, og kunne løse de mest almindelige computerproblemer. Analysekompetencer dækker over den enkeltes egen vurdering af sine evner til at reflektere over og forholde sig til teknologiers indvirkning på dem selv, på hverdagen og samfundet i bredere forstand. Opdagelseskompetencer er et udtryk for den enkeltes vurdering af sin interesse for nye teknologier og nysgerrighed på, hvordan de fungerer.
Lidt flere unge mellem 18 og 29 år har opgivet at få en offentlig ydelse indenfor det seneste år
I befolkningsundersøgelsens kapitel ’Danskernes digitale kompetencer’ viser resultaterne, at der er et skel mellem danskere under og over 50 år, hvor danskere under 50 år har højere digitale kompetencer end danskere over 50 – og særligt de 18-29-årige har højere digitale kompetencer end de øvrige aldersgrupper. Men der viser sig et andet billede, når vi zoomer ind på det digitale møde med offentlige.
Resultaterne viser, at det lidt oftere end andre aldersgrupper er de 18-29-årige, der har opgivet at få offentlige ydelser indenfor det seneste år, fordi kontakten var digital. Det har 11 pct. oplevet mindst én gang. 6 pct. har svaret, at de har oplevet det mindst én gang og 5 pct. har opgivet en offentlig ydelse hver gang eller flere gange indenfor det seneste år. En mulig forklaring kan være, at det ikke kun skyldes at mødet med det offentlige er digitalt, men, at det for nogle i denne gruppe, er første gang de møder det offentlige – at det mere er mødet med systemet end den digitale løsning.
De fleste kan navigere selvstændigt i det digitale møde med det offentlige, men det er ikke kun digitalt udsatte, som kan få brug for hjælp
I løbet af det seneste år, har 70 pct. af danskerne ikke været afhængig af hjælp fra andre personer i det digitale møde med offentlige myndigheder, ligesom de fleste digitalt udsatte borgere heller ikke har været afhængig af hjælp fra pårørende eller hjælpepersoner. Dog er der en gruppe danskere – som ikke kun består af de digitalt udsatte – der inden for det seneste år har haft behov for hjælp fra andre i deres digitale møde med det offentlige. For flere danskere er det ikke kun én gang de er afhængige af hjælp, men flere gange eller hver gang de skal i digital kontakt med det offentlige. 14 pct. af danskerne har indenfor det seneste år mindst én gang været afhængige af hjælp fra en pårørende, når de skulle i digital kontakt med det offentlige. For 8 pct. har det været flere gange og 1 pct. har været afhængig af hjælp fra pårørende hver gang.
De tal er endnu højere for digitalt udsatte borgere, også selvom flere af de fritagede ikke har været i et digitalt møde med det offentlige. 20 pct. af de fritagede har været afhængig af hjælp fra pårørende flere gange i den digitale kontakt indenfor det seneste år. 12 pct. har flere gange været afhængig af hjælpepersoner og 9 pct. har været afhængig af hjælp fra pårørende hver gang. Henholdsvis 32 pct. og 17 pct. af borgere i den digitale gråzone har været afhængig af hjælp fra pårørende eller hjælpepersoner flere gange. 9 pct. har været afhængig af pårørende hver gang, de har interageret med det offentlige digitalt.
Hvis behovet for hjælp opstår, afhænger flest af deres pårørende
Indenfor det seneste år har flere været afhængig af hjælp fra deres pårørende i det digitale møde med det offentlige, sammenlignet med hjælpepersoner, for eksempel en kommunal sagsbehandler, en frivillig, fagforeningen eller andre mere officielle personer udenfor deres omgangskreds.
Det gælder især blandt digitalt udsatte. 41 pct. af borgere i gråzonen og 29 pct. af de fritagede har hver gang eller flere gange været afhængig af hjælp fra en pårørende, mens 18 pct. i gråzonen og 16 pct. af de fritagede hver gang eller flere gange har været afhængig af en hjælpeperson.
Undersøgelsen viser også, at kvinder oftere oplever at være afhængige af hjælp fra pårørende i det digitale møde med det offentlige, end mænd. 18 pct. af kvinder har oplevet at være afhængige af pårørende i det digitale møde med det offentlige, mens det gælder for 9 pct. af mænd. Under temaet ’Nye teknologier’ viste resultaterne ligeledes, at kvinder langt oftere end mænd trækker på deres familie til at få viden om nye teknologier, hvorimod mænd i højere grad finder viden på egen hånd. Sammen tegner det et billede af, at kvinder i højere grad end mænd læner sig op ad og er afhængige af at have et tæt netværk, som kan hjælpe dem med at navigere i et digitalt samfund.
Du kan læse mere om danskernes oplevelse med og holdninger til nye teknologier her.
Danskere med lave brugskompetencer er mere afhængige af hjælp
Det har konsekvenser, når samfundet ikke formår at løfte alle borgeres digitale kompetencer. Undersøgelsen viser én af de konsekvenser: Borgere med lave til middel digitale brugskompetencer er mere afhængige af andres hjælp til at komme igennem det digitale møde med offentlige. 31 pct. af danskere med lave til middel digitale brugskompetencer har mindst én gang indenfor det senest år været afhængig af en pårørende for at klare sig i den digitale kontakt med det offentlige. 20 pct. har været afhængig af en hjælpeperson. Det samme gælder for henholdsvis 8 pct. og 7 pct. af danskere med høje brugskompetencer.
På alle tre digitale kompetence dimensioner viser undersøgelsen, at personer med høje digitale kompetencer i mindre grad har brug for hjælp fra andre, når de interagerer med det offentlige digitalt. Resultaterne peger dog på, at evnen til bruge teknologierne i hverdagen har en større betydning end evnen til at forstå og reflekterer over teknologiers påvirkning af samfundet, når man skal møde den digitale velfærdsstat. Det kommer til udtryk ved, at danskere med høje analysekompetencer oftere har oplevet at være afhængige af hjælp fra pårørende (12 pct.) og hjælpepersoner (10 pct.) indenfor det seneste år sammenlignet med danskere med høje brugskompetencer (henholdsvis 8 pct. og 7 pct.).
Danskere der har brug for hjælp, kan miste kontrollen over deres digitale privatliv
Undersøgelsen viser, at der er en signifikant sammenhæng mellem en borgers behov for hjælp i det digitale møde med det offentlige og nødvendigheden af at dele deres personlige oplysninger med de personer, de får hjælp af. 58 pct. af dem, der mindst én gang har været afhængig af hjælp fra pårørende, har i den forbindelse også delt personfølsomme oplysninger. Over halvdelen (53 pct.) af de danskere, som har været afhængige af hjælp fra hjælpepersoner mindst én gang, når de skal navigere i den digitale kontakt med det offentlige, deler også personlige oplysninger. Det kan skabe en sårbarhed blandt borgere, som ikke selv har kompetencerne til at klare sig digitalt, fordi de mister noget af kontrollen med deres privatlivsbeskyttelse, når de føler sig nødsaget til at dele deres personlige oplysninger med andre – også hjælpepersoner udenfor deres nærmeste netværk.
Næsten én ud af tre digitalt udsatte danskere har delt personlige oplysninger for at få hjælp til det digitale møde med det offentlige
32 pct. af de digitalt udsatte danskere har indenfor det seneste år delt personlige oplysninger med enten en pårørende eller hjælpeperson for at få hjælp. Det berører særligt borgere i gråzonen, hvor næsten hver fjerde (24 pct.) har afgivet personlige oplysninger flere gange i det seneste år, og 7 pct. har gjort det hver gang de skulle have hjælp i mødet med det offentlige. Samtidig er der ikke lige så stor en andel af de fritagede danskere, som oplever at afgive personlige oplysninger, men blandt denne gruppe er det også mange (38 pct.), der har svaret, at det ikke er relevant for dem.
Hovedparten af danskerne (70 pct.) har ikke afgivet personlige oplysninger til deres pårørende eller til hjælpepersoner, for at få hjælp i den digitale kontakt med det offentlige. Samtidig har 12 pct. af danskerne indenfor det seneste år mindst én gang afgivet personoplysninger for at få hjælp, hvoraf 6 pct. har gjort det flere gange og 1 pct. har gjort det hver gang, de har været i digital kontakt med offentlige myndigheder.
Flest danskere er ikke bekymrede for, at deres pårørende eller hjælpepersoner får for meget indsigt i deres privatliv, men hver fjerde føler at indsigten er for stor
Ca. hver fjerde dansker, som er afhængig af hjælp i det digitale møde med det offentlige (23 pct.) mener, at personer, der hjælper dem, får for meget indsigt i deres liv. Andelen er dog lavere blandt digitalt udsatte borgere, hvor 19 pct. synes, at deres pårørende eller hjælpepersoner får for meget indsigt i deres liv, når de skal hjælpes med den digitale kontakt.
Samtidig er det mere end halvdelen (57 pct.) af de danskere, som mindst én gang har været afhængig af en pårørende eller hjælpeperson i det digitale møde med det offentlige, som ikke er bekymrede for, at de har fået for meget indsigt i deres privatliv. Andelen er større blandt digitalt udsatte, hvor 70 pct. svarer nej til, at hjælpepersoner eller pårørende får for meget indsigt i deres privatliv.
Danskerne, der har haft behov for hjælp, vil hellere lære at klare sig selv end at blive fritaget fra digital kontakt
Danskere, der har været afhængige af hjælp fra andre i det digitale møde med det offentlige, føler sig især trygge ved fortsat at få hjælp på denne måde. Det svarer henholdsvis 45 pct. af danskere og 58 pct. af digitalt udsatte. Men det er nødvendigvis ikke et udtryk for, at danskerne helt ønsker at afgive kontrollen over situationen. Faktisk peger 45 pct. af danskerne på, at de gerne vil have nogen til lære dem, hvordan de selv kan klare det digitale møde med det offentlige. Det er markant flere end andelen, som ønsker at blive helt fritaget (15 pct.), hvilket understreger, at flere foretrækker at få styrket deres digitale kompetencer. For 13 pct. af danskerne er der ingen af de nævnte tilgange, som vil give dem tryghed i situationer, hvor de har brug for hjælp i det digitale møde med det offentlige.
Anderledes ser det ud blandt de digitalt udsatte, hvor markant flere svarer, at de ville føle sig trygge ved enten at afgive en fuldmagt eller at blive fritaget fra digital kontakt med myndighederne og i stedet få alt på papir (hhv. 43 pct. og 44 pct.). I dag er det nemlig ikke muligt at få en generel fritagelse fra alt offentlig digital interaktion, som for eksempel alle digitale offentlige selvbetjeningsløsninger. Samtidig er det også 45 pct. af de digitalt udsatte, som ønsker at lære, hvordan de selv kan klare det digitale møde med det offentlige. Det peger på, at de digitalt udsatte er en forskelligartet gruppe med forskellige behov, hvor nogle ønsker at melde sig ud af det digitale, mens andre gerne vil have kompetencerne til at deltage.
Den digitale kommunikation med de offentlige myndigheder
For at sikre, at borgere undgår et rettighedstab på baggrund af fejl, uvidenhed eller misforståelser, er myndigheder pålagt en vejledningspligt. Samtidig, er myndigheder også pålagt at kommunikere nemt og forståeligt. Denne lovgivning er rammesættende for dette afsnit, som berører scenarier, hvor myndighederne har en juridisk forpligtigelse.
Forvaltningsrettens krav til myndighedernes hjælp og bistand
Offentlige myndigheder har pligt til at vejlede borgere, der beder om hjælp til f.eks. en digital ansøgning. Vejledningen skal tilpasses den enkeltes borgers behov og forudsætninger for at undgå, at borgeren lider et rettighedstab på grund af fejl, uvidenhed eller misforståelser.
Vejledningen
Forvaltningsrettens krav til myndighedernes kommunikation og tilgængelighed
Det følger af god forvaltningsskik, at en myndighed skal skrive til borgerne i et sprog, som er let at læse og forstå. Myndighedernes breve og meddelelser skal desuden være målrettet den enkelte borgers situation. Formen skal være enkel og præcis, og sætningerne skal være korte og klare. Fagtermer, fremmedord
Et flertal af danskerne oplever, at de offentlige myndigheder kommunikerer forståeligt til dem – men flere har udfordringer, når de selv skal finde svar på deres spørgsmål
Mange danskere mener, at den direkte kommunikation fra det offentlige igennem breve og meddelelser, er nem at forstå (61 pct.). Samtidig, er ca. halvdelen af danskerne også enige i, at ansøgningsprocesser hos det offentlige er nemme, fordi de kan klares via en digital selvbetjeningsløsning.
Der er dog færre danskere, der udtrykker, at de har haft gode oplevelser med det digitale møde med det offentlige, når de støder ind i situationer, hvor de har behov for hjælp eller mere information. Lige over hver tredje dansker (38 pct.) mener, at de ved, hvor de skal henvende sig, hvis noget går galt i den digitale kontakt med det offentlige, mens 27 pct. er meget uenige eller uenige. Det er også hver femte dansker (20 pct.), som ikke oplever, at det er nemt at finde svar på deres spørgsmål igennem myndighedernes hjemmesider, mens 13 pct. ikke oplever at få dækkende svar, når de selv rækker ud til det offentlige igennem fx borgerservice. Dette peger på, at de offentlige myndigheder er gode til at kommunikere direkte til danskerne, men at flere danskere oplever, at de ikke ved hvordan de skal finde svar på deres spørgsmål når de opstår.
Det er særligt danskere med lave til middel digitale brugs- og analysekompetencer, der ikke ved hvor de skal henvende sig, når den digitale kontakt med offentlige myndigheder fejler. 37 pct. af danskere med lave til middel brugskompetencer er uenige eller meget uenige i, at de ved hvor de skal henvende sig, mens det samme gælder for 24 pct. af danskere med høje brugskompetencer. Det samme billede tegner sig for personer med lave til middel analysekompetencer, hvor 39 pct. er uenige eller meget uenige i, at de ved hvor de skal henvende sig, når noget går skævt i den digitale kontakt. Samtidigt er det 24 pct. af danskere med høje analysekompetencer, der ikke ved hvor de skal henvende sig, når det går galt i kontakten.
Læs mere om danskernes digitale kompetencer her
Digitalt udsatte danskere har svært ved at finde svar på spørgsmål via myndighedernes hjemmesider
Digitalt udsatte danskere har generelt sværere ved at forstå og navigere i den digitale kontakt med de offentlige myndigheder, sammenlignet med befolkningen. Det er mere end hver fjerde af de digitalt udsatte danskere (27 pct.), som er uenige i, at det er nemt at forstå de breve og meddelelser, som det offentlige sender, modsat 15 pct. af danskerne generelt. De digitalt udsatte adskiller sig også ved, at der er markant flere, som ikke føler, at de nemt kan finde svar på deres spørgsmål på myndighedernes hjemmesider, hvor 42 pct. er uenige eller meget uenige. Det er også hver tredje af de digitalt udsatte danskere (33 pct.), som er uenige eller meget uenige i, at ansøgningsprocesser er nemme, fordi det kan klares via digitale selvbetjeningsløsninger, modsat blot 12 pct. blandt befolkningen.
Danskerne der oplever udfordringer i det digitale møde med det offentlige, er ikke nødvendigvis digitalt udsatte
Det ikke kun er de digitalt udsatte danskere, som oplever problemer i det digitale møde med det offentlige. Der er også en gruppe af danskerne, som ikke betegnes som digitalt udsatte, der har oplevet udfordringer i deres digitale møde med det offentlige. Dette refererer både til problemer med den digitale kommunikation med det offentlige, og de danskere som har haft behov for hjælp eller helt har opgivet at få ydelser eller give deres holdning til kende. Dette rejser spørgsmålet om denne gruppe af danskerne egentligt er digitalt udsatte, eller om digital udsathed for denne gruppe er foranderlig og afhængig af den konkrete situation.
Undersøgelsen peger på, at de danskere, der oplever udfordringer, men ikke er digitalt udsatte, i høj grad tapper ind og ud af at have digitale udfordringer. Dette er afspejlet ved, at danskere som ikke er digitalt udsatte, oftest kun oplever udfordringer i én situation (54 pct.), såsom at svare, at de er uenige eller meget uenige i, at de ved hvor de skal henvende sig, når noget fejler i den digitale kontakt med de offentlige myndigheder. Dette står i kontrast til de digitalt udsatte, hvor mere end to tredjedele har oplevet problemer i mindst to situationer (75 pct.), og det er over halvdelen af de digitalt udsatte som har oplevet problemer i fire eller flere situationer (53 pct.). Det viser dermed, at mange danskere kan have situationelle problemer med deres digitale møde med det offentlige, men at de digitalt udsatte danskere i højere grad har gennemgående problemer.
Flest danskere ser en fordel i den digitale velfærdsstat
Undersøgelsen viser, at danskerne generelt bakker op om, og har tiltro til, det digitale offentlige Danmark. 58 pct. af danskerne er enige eller meget enige i, at digitaliseringen kommer borgerne til gavn og 62 pct. har tillid til, at staten forvalter borgernes digitale data på en ansvarlig måde. Der er dog en markant højere andel af digitalt udsatte, som ikke har taget stilling til om digitaliseringen af velfærden er til gavn for borgerne (13 pct. har svaret ’ved ikke’), eller om de har tillid til, at staten forvalter deres data på en forsvarlig måde (10 pct. har svaret ’ved ikke’).
En større andel af mænd (62 pct.) end kvinder (54 pct.) mener, at digitaliseringen gavner danskerne, mens der ikke er nogle kønsforskelle i tilliden til, at staten varetager personlige digitale data på en ansvarlig måde. På tværs af alder er der både en større andel af de yngste (64 pct.) og de ældste (63 pct.), som oplever, at digitaliseringen er til gavn for dem – også selvom flere ældre (14 pct.) end yngre (10 pct.) er uenige eller meget uenige i, at den digitale velfærdsstat er til gavn for borgeren. Tilliden til statens forvaltning af borgernes data er højere blandt 60+ årige borgere.
Digitalt udsatte er mere skeptiske overfor digitalisering af velfærdsstaten
Digitalt udsatte borgere udtrykker ikke samme begejstring overfor den digitale velfærdsstat eller grad af tillid til, at staten forvalter deres data på en ansvarlig måde, sammenlignet med danskerne generelt. 30 pct. af digitalt udsatte borgere er uenige eller meget uenige i, at digitaliseringen af velfærden kommer borgerne til gavn, og 30 pct. er uenige eller meget uenige i, at staten forvalter borgernes data på ansvarlig og sikker vis. På begge spørgsmål, er det en dobbelt så stor andel, som blandt den brede befolkning (hhv. 12 pct. og 16 pct.).
Det er sværere at se fordelene ved digitaliseringen, når man støder på barrierer i det digitale møde med det offentlige
Undersøgelsen viser, at danskere, der flere gange har opgivet at få en offentlig ydelse, fordi kontakten var digital, i signifikant højere grad er uenige i, at digitaliseringen er til gavn for borgerne. Blandt danskere, der er enige eller meget enige i, at digitaliseringen er til gavn for borgerne, har 4 pct. flere gange opgivet at få en offentlig ydelse. Det samme har 19 pct. af dansker, som ikke mener, at digitaliseringen kommer borgeren til gavn.
Uenigheden om hvorledes digitaliseringen er til gavn for borgerne, er endnu stærkere blandt danskere, der har opgivet at få informationer eller give deres holdning til kende. Blandt danskere, der mener, at digitaliseringen ikke er til gavn for borgeren, har 31 pct. opgivet at give sin holdning til kende mindst én gang, fordi den løsning de skulle bruge, var digital. Omvendt er der en positiv indstilling til digitaliseringen blandt dem, der ikke har opgivet at få en offentlig ydelse (70 pct.), og blandt dem, der ikke er blevet forhindret i at give deres mening til kende eller få information (72 pct.).
Mere end 2 ud af 3 danskerne mener, at det fortsat bør være en rettighed at kunne blive fritaget fra Digital Post
69 pct. af danskerne mener, at det forsat bør være en rettighed, at borgere kan fritages fra at modtage digital post fra offentlige myndigheder. Ikke overraskende er andelen større blandt de digitalt udsatte på 79 pct. Der er flere kvinder (72 pct.) end mænd (66 pct.), som mener, at det bør være en rettighed at kunne blive fritaget fra digital kontakt med det offentlige. Undersøgelsen viser også, at ældre i højere grad end unge mener, at man bør bevare rettigheden til at fravælge digital post. 78 pct. af dem mellem 60 og 69 år er enige eller meget enige, mens 52 pct. af de unge i alderen 18 til 29 år synes det samme. Der er dog en større andel af de unge, som har svaret ’hverken enig eller uenig’ (26 pct.), hvilket tyder på en manglende stillingtagen, fremfor et udtryk for modstand mod en rettighed om fritagelse.
Gå på opdagelse i statistikken
Her kan du gå på opdagelse i statistikken om danskernes anvendelse og holdning til kunstig intelligens, hvor de finder viden om nye teknologier og deres opbakning til teknologiforståelse som fag i folkeskolen. Du kan både se de samlede befolkningsfordelinger og gå på opdagelse i, hvordan forskellene er i forhold til køn, alder, uddannelse og digitale kompetencer.