Tag med os ind i statens digitale kamre – hvor har din bil været? Hvem har du skrevet med og ringet til? Og hvor var du, da du brugte din telefon? Vi ser på, hvad staten ved om dig i en gætteleg om overvågning i Danmark, Storbritannien og Tyskland. Vi viser dig, hvor langt ned den nyeste teknologi kan dykke, hvad der er muligt, hvis staten ønsker at overvåge sine borgere, og hvordan fremtiden kan se ud, hvis altså politikerne vælger at gå den vej. Vi ønsker alle et effektivt politi, men hvor meget privatliv vil vi ofre?
Deltagere:
- Louise Holck, Direktør, Institut for Menneskerettigheder
- Karina Lorenzen, Retsordfører, SF
- Peter Skaarup, Gruppeformand, Dansk Folkeparti
Moderator:
- Lisbeth Knudsen, Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen