Luk

Minikonference: Trusler mod demokratiets informationsmiljø

01 december 2026/14.30 - 16.30
Enigma, Øster Allé 3, 2100 København, København

Hvad sker der med demokratiet, når vi bliver mere usikre på, hvem og hvad vi kan stole på?

AI gør falsk indhold billigt at lave, og fremmede magter forsøger at påvirke den danske debat. Samtidig skærer techplatformene ned på faktatjek. Den største risiko er måske ikke, at vi tror på løgnen, men at vi holder op med at tro på det sande.

TjekDet har for første gang udgivet en samlet trusselsvurdering af mis- og desinformation i Danmark. Til minikonferencen tager vi udgangspunkt i rapportens konklusioner. Vi spørger, hvem der skal beskytte demokratiet mod påvirkning, og hvordan vi styrker modstandskraften uden at indskrænke den frie debat.

Konferencen samler perspektiver på tværs af sikkerhed, forskning og medier. Blandt de medvirkende er Thomas Hedin, chefredaktør for TjekDet, der præsenterer rapportens hovedkonklusioner, og Magnus Restofte fra ENIGMA, der sætter truslerne i historisk perspektiv

Hvor: Enigma, Øster Allé 3, 2100 København

Hvornår: Den 1. december 2026, kl. 14.30–16.30