Efter et år i ADD-projektet afslutter teknoantropolog Alfred Lund Felumb sin rolle som
forskningsassistent.
Som en del af projektet Comic (Corona Management and its
Consequences), under professor Torben Elgaard Jensen ved Aalborg Universitet, har Alfred Felumb
undersøgt, hvordan Styrelsen for Patientsikkerhed under coronapandemien omlagde sin
tilgang til data og digitalisering – og hvordan erfaringerne nu bruges til at modernisere
organisationens arbejde.
I dette exit-interview giver Alfred Felumb både faglig indsigt og personlige refleksioner om
projektet Comic og hans tid i ADD.
Fra Corona til kerneopgaver
Projektet Comic tog afsæt i Styrelsen for Patientsikkerheds erfaringer med Smittestop-app’en
og den omfattende smitteopsporing under Covid-19. Pandemien skabte et behov for hurtigere
og mere præcis rapportering, hvilket betød, at styrelsen måtte udvikle nye digitale værktøjer
og automatisere arbejdsprocesser:
“Førhen var meget af deres IT drevet af Statens IT og hvis de skulle have noget, skulle de
sende en forespørgsel ind og så fik de noget tilbage eks antal måneder efter. Det kunne de ikke
under Covid-19. Styrelsen for Patientsikkerhed var tvunget til at blive datedrevet på en anden
måde og gøre det selv på egne præmisser,” fortæller Alfred Felumb
Hvor IT tidligere blev leveret gennem Statens IT i langsomme processer, måtte styrelsen
pludselig selv tage ejerskab over digitale løsninger. Sociologer, statskundskabere og
økonomer begyndte at arbejde med low-code værktøjer som PowerBI, hvilket skabte
gennemsigtighed internt og gjorde det muligt at afrapportere langt hurtigere eksternt.
Styrelsen for Patientsikkerhed var tvunget til at blive datedrevet på en anden
måde og gøre det selv på egne præmisser.”
I stedet for at analysere ét enkelt projekt, valgte han at se på tværs af de 100 projekter,
styrelsen havde igangsat. Målet var at tegne et helhedsbillede af, hvordan digitalisering reelt
foregår i en offentlig myndighed, og hvilke udfordringer og muligheder det medfører.
Forskningen har sat fokus på at digitalisering ikke kun er politiske visioner eller store nationale
systemer, men også et spørgsmål om organisatoriske valg, ressourcer og gradvis feedback og
forbedring.
Et kontrapunkt i forskningsfeltet
Mens meget forskning i offentlig digitalisering handler om overvågning, dataficering og
borgerroller, har Alfred Felumb’s projekt sat fokus på de dagligdags organisatoriske processer:
“Når vi har præsenteret projektet på konferencer virker det
til at være en type af case, der er underrepræsenteret inden for feltet.”
“Rigtig meget af den forskning, der bliver lavet, kommer ret hurtigt op i stratosfæren, hvor det
kommer til at handle om overvågningsspørgsmål eller datafication eller hvad der sker med
borgerrollen. Vores forskningsperspektiv fokuserer på de mere kedelige mondæne ting, der
foregår ude i den offentlige sektor. Når vi har præsenteret projektet på konferencer virker det
til at være en type af case, der er underrepræsenteret inden for feltet.”
Projektet har med Alfred Felumb’s egne ord ikke fokuseret på spektakulære innovationer eller
borgerrettede løsninger, men om gradvise forbedringer af interne processer og brug af data.
Med andre ord har projektet givet forskningen et kontrapunkt: en case, der viser, hvad
digitalisering betyder i det daglige arbejde på ”det kedelige niveau” – og hvordan gradvise
forbedringer kan have stor betydning for organisationernes praksis.
Mellemstore organisationer i fokus
Projektet supplerer ADD’s bredere fokus på digitaliseringens demokratiske konsekvenser med
et blik på organisations- og styringsperspektivet, fortæller Alfred Felumb:
”Meget af den forskning, der bliver lavet og som får nyhedsværdi om offentlig digitalisering
handler ofte om borgerroller og den demokratiske proces, når vi begynder at digitalisere og
bruge data i den offentlige sektor.
Mit projekt fokuserer i en anden retning, understeger han.
Han fremhæver hvordan ADD ofte har fokuseret på store initiativer eller kommunale projekter,
mens mellemstore statslige organisationer – som er helt små eller på niveau med giganter
som SKAT eller domstolene, har været et overset felt.
Disse organisationer har egne IT-sektioner og flere ressourcer end kommunerne, men er
stadig underbelyst i forskningen. Projektet udvider i den forbindelse ADD’s samlede blik på
digitalisering: fra kommuner og store aktører til det ”mellemstore lag”.
- Blå bog
- Navn: Alfred Lund Felumb
- Baggrund: Cand.scient. i Teknoantropologi, Aalborg Universitet
- Rolle i ADD: Forskningsassistent, projekt Comic (Corona Management and its
Consequences), 2024–2025
Lokal frihed vs. global afhængighed
I et bredere samfundsmæssigt perspektiv har projektet også haft stor relevans for debatten
om digital suverænitet, siger Alfred Felumb.
Han fremhæver i interviewet den dobbelte logik i at styrelser som Styrelsen for
Patientsikkerhed oplever at blive mere selvstændige og datadrevne internt ved brug af
Microsofts standardiserede værktøjer, såsom PowerBI, men at denne lokale frihed, samtidig
øger national afhængighed af globale tech-giganter:
”Man kan snakke om en national frihed, men der er også en lokal frihedsgrad – hvad kan
organisationerne selv? Hvis de skulle lave open source eller programmere deres egne ting
selv, ville det være en enorm omkostning, men det ville også betyde, at de ikke ville kunne gøre
de ting, de gør nu.”
“Jeg har følt, at der har været empiri og materiale til faktisk at sige ting og have en selvtillid i at det stemmer overens med det der faktisk foregår i den organisation man har været i.”
Casen viser, hvordan man kan tale om både national frihed – altså uafhængighed af globale
leverandører – og lokal frihed, organisationernes evne til at handle selvstændigt. Denne
differentiering nuancerer den polariseret debat om open source kontra kommercielle
løsninger og peger på hvordan lokal handlefrihed og global afhængighed sameksisterer
Minder fra ADD
Når Alfred ser tilbage på hans tid fra ADD-projektet fremhæver han tre ting:
- Friheden til at lave længerevarende feltarbejde
- Fællesskaber og samarbejdet i ADD
- Tilfredsstillelsen ved at arbejde med et stort og solidt datamateriale.
Han fremhæver særligt det tilfredsstillende i at sidde med et omfattende datamateriale:
”Det har været utroligt spændende at have et materialekort på den størrelse, hvor man virkelig
har noget at grave i og man dermed ikke behøver at malke noget ud fra noget der ikke er der.
Her har jeg følt, at der er en empiri og materiale til faktisk at sige ting og have en selvtillid i at det stemmer overens med det der faktisk foregår i den organisation man har været i.”
Hvad nu?
Alfred ser gerne sin fremtid i en fortsættelse af forskningen i offentlig digitalisering. Han
fremhæver, at en af styrkerne ved ADD-projektet har været det brede netværk af
samarbejdspartnere og den autoritet, projektet dermed har haft bag sig. Det har gjort det
lettere at få offentlige aktører til at indgå i forskningssamarbejder.
”Man kan sige sig selv, at man ikke kan studere digitalisering i den offentlige sektor, hvis folk
ikke er villige til at der kommer nogen og kigger på. Specielt ikke når man har med mindre
organisationer at gøre, som ikke nødvendigvis har ressourcerne til at folk skal sidde og blive
interviewet af en forsker”
Som han pointerer, kan man ikke studere digitalisering i den offentlige sektor uden adgang –
og den kræver, at organisationerne er villige til at lade forskere kigge med.
Netop her ser Alfred et stort potentiale:
”Det er det jeg godt kunne tænke mig at fortsætte med,” lyder de afsluttende ord.