I oktober offentliggjorde det norske dagblad DN en opsigtsvækkende nyhed: Under en nylig beredskabsøvelse ved Oslos lufthavn opdagede hjemmeværnssoldater, at ”kinesiskejede lejebiler havde lagret videoer af dem – og til og med koderne, de tastede ind på militære adgangsporte.”
På trods af det, blev bilerne fortsat brugt i resten af øvelsen, fordi der var få alternative biler til rådighed.
Det er et billede på et problem, som har fået alarmklokker til at ringe på regeringskontorer rundt om i Europa: EU-landende ejer og driver ikke selv deres kritiske digitale infrastruktur, og det gør os sårbare over for fremmede magter, der kan sætte tommeskruerne på i en krise.
Bekymringen har også nået den brede befolkning: 3 ud af 4 EU-borgere (73%) siger, at de bekymrer sig for, om fremmede magter kunne bruge en såkaldt kill switch til at slukke for elbiler eller computere i en krise. Det viser nye tal fra den tyske tænketank Bertelsmann Stiftung.
“Når hackere kan skrue op for temperaturen i køleanlæg på tværs af Europa, bliver digital suverænitet pludselig meget konkret.” — Lisbeth Knudsen
En enestående mulighed
”Folk forstår, hvad der er på spil, når essentielle ydelser er afhængige af beslutninger truffet uden for Europa,” siger Martin Hullin, forfatter til rapporten og leder af teknologi-området hos Bertelsmann Stiftung.
Selvom mindre end halvdelen (43%) af respondenterne siger, at EU er lykkes med at regulere udenlandske digitale services, ser Martin Hullin først og fremmest muligheder:
”EU-borgerne vil have teknologi, de kan stole på, med klare rettigheder, og alternativer bygget på verificerbar og pålidelig infrastruktur. Europa har en enestående mulighed for at levere dette til sig selv og til troværdige partnere uden for Europa. Men vi har brug for et klarere sprog i kommunikationen med offentligheden, så alle fuldt ud kan forstå ambitionen og være med til at føre den ud i livet,” siger han.
Hackere skruer op for temperaturen
Tallene bør lede til handling, mener strategidirektør i Tænketanken Mandag Morgen Lisbeth Knudsen:
“Vi kobler flere og flere dele af vores hverdag på nettet – fra biler og telefoner til supermarkedernes frysere. Når hackere kan skrue op for temperaturen i køleanlæg på tværs af Europa, bliver digital suverænitet pludselig meget konkret: Hvem har i praksis hånden på kontakten? Og kan vi stadig styre vores egne kritiske systemer, når det gælder? At tre ud af fire europæere bekymrer sig for, om fremmede magter kan slukke for central teknologi i en krise, bør få os til at handle,” siger hun.
“Det mest interessante fund i rapporten er efter min mening at kun 49 procent kender begrebet digital suverænitet, men 72 procent mener, at det er vigtigt, at Europa har kontrol over centrale digitale teknologier. Og 67 procent ville foretrække europæiske alternativer til de digitale tjenester, de bruger i dag – hvis alternativerne fungerer lige så godt,” siger Lisbeth Knudsen, der foruden sin rolle i Mandag Morgen leder outreach-delen af ADD-projektet.
Bertelsmann Stiftung tog i efteråret 2025 initiativ til en paneuropæisk alliance for digital suverænitet, som Tænketanken Mandag Morgen og Copenhagen Institute for Futures Studies deltager i fra dansk side.
Det europæiske netværk for teknologisk resiliens og suverænitet tæller i dag 23 organisationer og har som formål at analysere teknologiske afhængigheder og risici, udvikle nye løsninger til øget teknologisk suverænitet samt facilitere samarbejde med internationale partnere såsom Indien, Brasilien, Canada og Japan.
En dagsorden for midtervælgerne
Næsten tre ud af fire europæere siger, at det er vigtigt for Europa at have kontrol over kritiske digitale teknologier.
Men opbakningen er størst blandt centrum-venstrevælgere, hvor 79% er enige. Det tal daler til kun 41% blandt tilhængerne af de yderste højrefløjspartier.
En mulig forklaring er, at vælgere på den yderste højrefløj grundlæggende er imod initiativer på europæisk plan, herunder initiativer vedrørende digital suverænitet, skriver forfatterne bag rapporten.
Men selvom de ikke kan sige endegyldigt, hvorfor nogle EU-borgere er mere positive over for digital suverænitet end andre, så viser rapporten, at opbakningen til digital suverænitet er bred og primært koncentreret omkring den politiske midte, skriver de videre.
Rapporten bygger på et repræsentativt survey med svar fra mere end 16.000 EU-borgere fra alle 27 EU-lande.
I rapporten fremhæves dog kun tal fra 10 EU-lande. Danmark er ikke et af dem, men det er Sverige, og det er det land, hvor flest siger, at det er vigtigt for dem, at EU har kontrol over sin kritiske, digitale infrastruktur.