Fremover udkommer der regelmæssigt opdateringer fra de forskellige delprojekter i ADD-projektet. Målet er at bidrage til videndeling og opmuntre til dialog og feedback. Indlæg på ADD bloggen skal bygge bro mellem forskningen og et bredere publikum. I serien vil vi dele store og små historier om vores resultater og aktiviteter på en tilgængelig måde og sikre, at forskningen når til et bredere publikum. Blogserien har til formål at skabe et rum for debat og dialog om forskningsemner. Den første blog handler om vidensbrobygning som en metode til at skabe bedre ibrugtagning og impact af forskningen.
Af professor David Budtz Pedersen & Ulrikke Dybdal Sørensen, Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet, ADD Knowledge Broker enheden.
Hver dag flyder nyhedsoverskrifterne og de sociale medier over med historier om, hvordan den sociale virkelighed i stigende grad formes af algoritmer. Uanset om det er til gavn eller skade for samfundet, er kunstig intelligens indvævet i demokratiet og påvirker alt fra politiske valghandlinger til den offentlige debat. De seneste debatter om AI-bias, misinformation og overvågning har rejst en række presserende spørgsmål for vores demokrati. Hvordan kan vi sikre, at algoritmer tjener demokratiet i stedet for at underminere det? Kan data-drevne værktøjer designes til at styrke borgernes deltagelse og forudsætninger for at indgå i demokratiske processer i stedet for at manipulere dem?
I denne blogserie vil vi udforske forskning fra ADD-projektet og fremhæve, hvordan forskere tackler disse udfordringer og skaber nuancer og nye rum for undersøgelser, kontroverser og samtaler. Fra algoritmisk transparens til bekæmpelse af digital mikropåvirkning bidrager tværvidenskabelig forskning med afgørende viden om demokratiets tilstand og fremtid og vores kollektive kapaciteter til at forstå, bruge og regulere algoritmer.
Samtidig er den meste forskning i algoritmer og demokrati af teknisk karakter. Det kan være svært at få adgang til den seneste forskning i et åbent og lettilgængeligt format. Derfor har ADD-projektet et ambitiøst Outreach-program, der varetages af tænketanken Mandag Morgen. Formålet med programmet er at afholde offentlige arrangementer, foredrag, podcasts, konferencer og skabe platforme og partnerskaber, der kan være med til at involvere interessenter og beslutningstagere i forskningen. På den måde er visionen, at flere borgere, beslutningstagere, virksomheder og medier vil drage gavn af den forskning, der produceres i ADD. Aktiv vidensformidling og to-vejs-kommunikation er en vigtig del af denne indsats. Konferencer, artikler, bøger, medieoptræden, politisk rådgivning, seminarer – og nu blogindlæg – er nogle af de redskaber, der kan bruges til at nå ud til et bredere akademisk og ikke-akademisk publikum. I sidste instans handler god formidling om oversættelse, involvering og dialog. Kun ved at få lov til at kigge inden for i forskningens værksted, kan samarbejdspartnere og interessenter orientere sig, stille spørgsmål og identificere relevant viden.
I ADD-projektet er der etableret en særlig enhed for ”vidensbrobygning”. I denne enhed udvikler vi metoder til at oversætte, mobilisere og implementere forskningsbaseret viden og rådgivning i praksis og politik. Ved aktivt at søge at reducere afstanden mellem producenter og brugere af forskning er vidensbrobygning et middel til at skabe og fremskynde forskningens gennemslagskraft i samfundet.
Et gennemgående træk ved moderne demokratier er nødvendigheden af at udvikle fælles rammer for at beskrive og forklare de lovgivningsmæssige, etiske og tekniske konsekvenser af AI-teknologi. På overfladen kan det virke uproblematisk og ligetil at oversætte og identificere viden, der er nyttig for eksterne samarbejdspartnere og beslutningstagere. Men i realiteten kræver det en række bevidste stadier og strategier at gøre viden anvendelig og relevant for praktikere. Man skal etablere et fælles problem, fremme åben vidensdeling, opbygge tillid og skabe en oplevelse af gensidig læring og problemløsning. Det er nogle af kernerne i vidensbrobyging som disciplin.
I forskningslitteraturen er der ofte fokus på at der skal være en klar arbejdsdeling og klar armslængde mellem videnskab og politik. Det kan der være mange gode grunde til. For eksempel at praktikere og politiske beslutningstagere ikke skal blande sig utidigt i forskningen eller påvirke forskernes teorier og observationer ud fra særinteresser. Men det er lige så vigtigt at finde meningsfulde måder at kommunikere og samarbejde. Det sidste understreger behovet for facilitering og mægling. At forbinde, interagere og koordinere aktiviteter er helt centralt, hvis vi ønsker at bygge bro mellem den akademiske og den sociale og politiske virkelighed.
Et afgørende træk ved vidensbrobygning og vidensmobilisering er evnen til at navigere i forskellige fællesskaber, såsom den politisk-administrative kultur, det videnskabelige samfund og civilsamfundet i det hele taget. Vidensbrobyggere og facilitatorer skal være med til at sikre, at videnskabelig viden kommunikeres effektivt og bruges af interessenter til at informere beslutninger. De kan hjælpe med at forbedre de politiske beslutningsprocesser ved at:
- Oversætte videnskabelig viden: Videnbrobyggere hjælper til at fortolke og oversætte komplekse videnskabelige problemstillinger i et tilgængeligt sprog, hvilket gør det lettere for beslutningstagere og praktikere at forstå konsekvenserne og begrænsningerne af videnskabelige resultater. Denne oversættelse er vigtig, fordi politiske beslutningstagere ofte ikke har tid eller tekniske forudsætninger til at sætte sig ind i den tilgrundliggende data (van Eerd & Saunders 2017, van Eerd et al. 2020).
- Opbygge tillid og udvide relationer: Vidensbrobyggere kan hjælpe med at etablere relationer og skabe netværk mellem forskere og beslutningstagere og udforme kanaler til regelmæssig interaktion og feedback. Ved at oparbejde tillid og forståelse på tværs af sektorer hjælper brobyggere med at sikre, at den videnskabelige rådgivning opfattes som troværdig og relevant (SAM 2019, SAPEA 2019, OECD 2020).
- Facilitere samskabelse af viden: I nogle tilfælde hjælper vidensbrobyggee med at involvere beslutningstagere og praktikere i selve forskningsprocessen, enten ved at formulere spørgsmål eller udforme metoder, som gør det muligt for praktikere at deltagere i selve skabelsen af ny viden. Denne type af samskabelse kan gøre den producerede viden mere anvendelig og øge sandsynligheden for, at den bliver bragt i anvendelse (Stier & Smit 2021, Tellmann & Gulbrandsen 2022, Pedersen 2024).
- Opretholde stringens og uafhængighed: Vidensbrobyggere kan hjælpe med at opretholde uafhængigheden af videnskabelig viden ved at håndtere potentielle interessekonflikter og undgå utidig indblanding. Det kan gøres ved at sammenfatte videnskabelige resultater eller præsentere videnskabelig konsensus på et felt. Når der ikke er konsensus kan det gøres ved at udpege usikkerheder og gøre opmærksomhed på forsigtighed og gennemsigtighed i beslutningsprocessen (Pielke 2007, Gluckman 2014, Pedersen 2023).
- Tilpasse anbefalinger til praktisk brug: Vidensbrobyggere er med til at udvikle kapacitet til at forstå begrænsninger i praksis og policy, herunder økonomiske, sociale og politiske faktorer, der påvirker beslutnings- og lovgivningsprocessen. Sådanne ”tredje parter”, der er placeret mellem forskning og praksis, kan endvidere hjælpe forskere med at formulere anbefalinger på en måde, der gør den pågældende viden relevant for problemløsere i praksis (Davies et al. 2015, Gluckman, Bardsley & Kaiser 2021).
I ADD-projektet arbejder vi med alle disse metoder for at forbedre den samfundsmæssige formidling og gennemslagskraft af forskningen. Vores rolle er at fremme evidensbaseret beslutninger og at gøre forskning mere tilgængeligt for interessenter, medier og borgere. Det er vigtigt at dele viden tidligt og sikre, at den formidlede viden opleves som relevant og pålidelig af de involverede parter. Formidling og oversættelse af viden har ikke kun potentiale til at forbedre kvaliteten af beslutninger i samfundet Formidling og brobygning styrker tillige videnskabens relevans og indflydelse i samfundet – ikke kun ved at formidle viden men ved at invitere til input, kommentarer og indspil, som er med til at berige forskningens kvalitet og relevans.
ADD’s nye blogserie skal være med til at skabe inspiration og udgør konkret måde at praktisere vidensbrobygning på. Du er hermed invitereret til at interagere, kommentere og dele vores resultater. Det næste blogindlæg udgives den 15. december 2024 og er forfattet af professor Sine Nørholm Just, der er videnskabelig projektleder på ADD-projektet.