Tre forskellige aktører fra ADD-projektet var samlet på Folkemødet 2021 i Altingets gård i København for at diskutere, hvordan teknologiske udviklinger påvirker den demokratisk debat. Panelet blev udgjort af Michael Jarlner international kommentator og tech-redaktør på Politiken, Joselene Marques leder af data science på Infomedia og Sine Nørholm Just professor på Roskilde Universitet og leder af ADD-projektet. Debatten kom omkring emner som demokrati, udviklingen i mediedækningen af AI, venligsindede algoritmer og mediernes rolle og opgave i demokratiet, og så blev at ADD-projektet har indgået partnerskab med Politikken om en række forskellige talks og debatarrangementer som starter til efteråret.
Udgangspunkt for debatten var Infomedias undersøgelse af AI’s fremkomst og udvikling i medierne siden 1985. Her viser data en bevægelse fra, at AI bliver nævnt sporadisk, til at AI i højere grad i løbet af 00’erne bliver en del af af den offentlige samtale.
Omkring 2010 sker der et skifte hvor medierne i højere grad begynder at dække både de positive og negative sider ved AI: Dette er begyndelsen til de første debatter om AI og algoritmer som kontroverser, hvor AI kommer på den politiske dagsorden. Overordnet set viser data fra medierne selv, at dækningen af AI er stigende, og udviklingen inden for AI og teknologierne påvirker den offentlige debat.
Du kan se en opsummering af tallene fra Infomedia her:
Hvad betyder det, at medierne selv bestemmer, hvilke nyheder vi får vist, baseret på en algoritme?
Én ting er mediernes dækning af algoritmerne. En anden ting er mediernes egen brug af algoritmer. Det betyder, at medierne kan samle data om én specifik læser og dermed anbefale den specifikke læser nyheder, som algoritmen vurderer, læseren vil interessere sig for.
Om den udvikling udtalte professor Sine Nørholm Just ”Vi hører mere og mere om det, vi i forvejen er interesseret og enige i, og det skaber en mulighed for at tænke, at dem, der ikke mener det samme som mig, de må være dumme eller onde”.
I forlængelse af det beskriver Michael Jarlner Politikkens strategi, som bevæger sig væk fra den personlige profilering, hvor man får tilbud artikler baseret på de artikler, man allerede har læst: ”Jeg synes, vi mere og mere diskuterer, hvad for et medie vi gerne vil være. Det betyder ikke, vi ikke bruger data. Det gør vi rent faktisk. Men vi bruger det ikke til at prioritere hverken emner eller artikler på vores site”.
Flere frie, personlige valg
Alle tre panelister lagde vægt på gennemsigtighed. Når medier bruger algoritmer, må de sikre en åbenhed og gennemsigtighed over for deres læsere, så de ved, de blot bliver præsenteret for et udvalg af den skare af artikler, der er.
Derudover nævner Joselene Marques, at læserne i højere grad selv skal have mulighed for at bestemme, i hvor høj grad de ønsker, algoritmerne skal vælge artiklerne for dem ved eksempelvis at vælge præferencer i sine personlige indstillinger og på den måde selv vælge, hvad algoritmen skal vægte. Eksempelvis kunne man som bruger vælge, at man gerne vil præsenteres for artikler, som er meget forskellige fra dem, man selv klikker på normalt. Herved kan algoritmen være med til at bryde med ekkokammertendensen.
Michael Jarlner udfoldede dilemmaet ved den opmærksomhedsdrevne klikøkonomi: ”Hvis man spreder et hadbudskab, så bliver det typisk spredt hurtigere end alle andre, det giver flere reaktioner, og så spreder medierne det hurtigere end de gør med fredelige budskaber”.
Michael Jarlner argumenterer derfor for, at vi skal styrke fællesskabsreglerne, så man blandt andet har mulighed for at klage, hvis en borger ytrer sig udemokratisk og hadfyldt.
Overvinde misinformation
Faren ved fremtidens offentlige debat er, at vi som læsere ikke ved, at fænomener som algoritmer, bots og deep fakes eksisterer. Dermed risikerer vi at danne meninger på et forkert vidensgrundlag.
Derudover må vi udvikle teknologier og strategier, der skal hjælpe os til bedre at afgøre kvaliteten af den interaktion, vi oplever i den offentlige debat – på den måde kan vi med tiden afsløre deep fakes eller bot-svar til vores kommentarer, og det er afgørende for den demokratiske debat og tryghed.
Ifølge Sine Nørholm Just er den største trussel ved algoritmer ”misinformation, og den største mulighed er jo så også, at vi faktisk kan udvikle teknologier til at prøve at skabe en debat, hvor der er bedre information, hvor der er mere information, hvor flere bliver oplyste”.
Derudover nævner Michael Jarlner, at vi også må sikre, at den udøvende og lovgivende magt er villige til at beskytte den demokratiske, offentlige debat ved at sætte krav til medierne.
Du kan se eller gense hele debatten her