Luk

ADD-forskere skal udstille interaktivt AI-kort på Danmarks Tekniske Museum

I 2025 vil en kæmpestor interaktiv gulvmåtte på 10X10 meter være at opleve på Danmarks Tekniske Museum.

Gulvmåtten, som hedder “Grounded AI Map” er lavet af bl.a. ADD-forskerne Mathieu Jacomy, Anders Munk, Mathilde Ficozzi mfl., og er en videreudvikling af deres tidligere kortlægning af den videnskabelige litteratur om algoritmer og AI, som er lavet i regi af ADD-projektet.

I den seneste version af det nye kort er datagrundlaget 2 millioner videnskabelige resumeer hentet fra forskningsdatabasen Scopus.

For at lette navigationen og forståelsen af kortet har de udviklet en smartphone-app, der skal ledsage publikum rundt på kortet og som igennem chatbots kan kommentere på de annoterede klynger på kortet.