Disinformation er, når en afsender spreder falsk information med vilje. Det er et fænomen, som konstant forandrer sig i takt med den teknologiske udvikling. Og derfor stiger disinformationsproblematikkens omfang og kompleksitet også. For med udviklingen intensiveres udfordringen med sofistikerede fake news-metoder gennem AI-drevne forfalskninger af billede-, stemme- og videomateriale. De nye udfordringer kan for den enkelte borger underminere tilliden til autoriteter, medier og hinanden, imens det på et bredere plan kan øge polariseringen mellem politiske fløje og destabilisere samfundsdebatter, når det bliver sværere og sværere at skelne mellem sandt og falskt.
Men med intensiverede udfordringer i lyset af bl.a. kunstig intelligens, følger også nye muligheder til bekæmpelse af disinformation. De muligheder rummer både nye avancerede værktøjer til detektion og modvirkning af disinformation, men også folkeoplysningsinitiativer og politiske tiltag fra centrale aktører i vores samfund, som forsøger at tage hånd om problemet. De muligheder rejser dog også spørgsmålet om, hvordan ansvaret bør fordeles i håndteringen af disinformationsproblematikken? Hvad kan – og bør – tech-virksomhederne gøre? Hvor står medier, borgere og civilsamfundet i bekæmpelsen? Og hvad kan politikere på nationalt- og EU-plan gøre? Og når vi helt i mål, selv når alle disse aktører løfter deres del af ansvaret?
Dét vil Algoritmer, Data og Demokrati-projektet (ADD) og Teknologirådets Titan-projekt stille skarpt på gennem vidensoplæg, cases og debatter den 28. februar kl. 13.00-16.00 i Kosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København.
