Kunstig intelligens er mange ting, og i Europa vil EU gerne have styr på, hvordan vi bruger netop AI. På denne konference søger vi at finde den gode balance mellem regulering og teknologisk innovation.
På EU-niveau har politikerne meget fokus på at tale om regulering af teknologierne, så vi bevarer den menneskelige kontrol og agerer på et godt etisk grundlag. Der tales om en europæisk vej byggende på tillid, menneskelig kontrol og balance, frem for det statsstyrede Kinas og det markedstyrede USA’s vej.
Men er vi ved at regulere os ud af den globale konkurrence og væk fra at støtte den helt afgørende teknologiske innovation og den digitale forskning, som skal bringe Europa up to speed med USA og Kina på kunstig intelligens? Er vi billedligt talt ved at detailregulere det indre af en selvkørende bil frem for at have fokus på de færdselsregler, som skal regulere, hvor og hvordan bilen må køre?
EU-kommissionen har fremlagt et udkast til en forordning om regulering af kunstig intelligens (AI), som pålægger udbydere af AI-systemer strenge forpligtelser. Samtidig lægges der på linje med GDPR op til bødeniveauer for manglende overholdelse af reglerne på helt op til 6 % af årlig global omsætning.
Udkastet til forordningen er på vej gennem EU-systemet til Europa-Parlamentet og Ministerrådet, og undervejs i behandlingen har det udviklet sig til en temmelig bred fortolkning af, hvad der er kunstig intelligens og såkaldte “high risk AI systems”.
Forordningen skal imødegå de risici, der opstår i forbindelse med brug af kunstig intelligens og fastholde den menneskelige kontrol med data og algoritmer. I forslaget har EU udpeget en bred kategori af services og produkter, som skal kategoriseres som ‘højrisiko AI’. Med denne kategorisering skal den tekniske implementering gennemgå særskilte procedurer og krav og CE-mærkes. Det gælder f.eks. beslutningsunderstøttelse indenfor rets- og socialområdet, kreditvurderinger og scanning af CV’er, systemer til rekruttering, kreditvurdering, overvågning af medarbejdere og tildeling/fratagelse af offentlige ydelser. Det gælder systemer, der øger muligheden for at spore og analysere folks vaner og interesser (profilering). Noget, der faktisk i forvejen er underlagt begrænsninger efter databeskyttelsesreglerne.
Reguleringen af AI skal være med til at skabe større tillid til teknologien og sikre EU’s konkurrencedygtighed. Men ender reguleringen med at kvæle innovationen, der skulle hjælpe Europa på vej til en stærkere konkurrenceposition overfor Kina og USA?
