Luk

Hvad sker der med tilliden, når algoritmer og data bliver den afgørende konkurrenceparameter

02 november 2022/14.00 - 16.00
Kunstforeningen Gl. Stand, Gl. Strand 48, København

Arrangementet er et hybridevent, hvor du enten kan deltage fysisk eller online. Ønsker du at deltage online, kan du tilmelde dig HER

Algoritmer og data er blevet en afgørende konkurrenceparameter for mange danske virksomheder, og mange har allerede taget skridtet fuldt ud og digitaliseret store dele af behandlingen og kontakten til kunder. Eksempelvis håndterer algoritmer kundeservice, rådgivning og fuldautomatiserede beslutningsprocesser om kundeforhold. I den forbindelse trænger et meget centralt spørgsmål sig på: Hvordan sikrer vi tilliden mellem kunder og virksomhed, når algoritmer og data bliver den afgørende konkurrenceparametre? 

Det vil vi forsøge at besvare til debatarrangementet, hvor der i løbet af eftermiddagen vil være oplæg om algoritmernes muligheder samt oplæg, der vil tage udgangspunkt inogle konkrete cases med temaet algoritmerne møder virkeligheden. Eftermiddagen slutter af med en panelsamtale, hvor blandet andet Vicedirektøren i Forsikring og Pension, Thomas Brenøe, i samtale med andre vil gøre os klogere på spørgsmålet for dagens debatarrangementet. 

Program

14.00-14.10: Velkomst

Indlæg ved Thomas Brenøe Vicedirektør i Forsikring & Pension og Lisbeth Knudsen, leder af ADD-projektets outreachindsats og Strategidirektør ved Altinget og Mandag Morgen.

14.10-14.30: Hvilke potentialer rummer teknologien i dag og på længere sigt? – og hvad er vigtigt i arbejdsdelingen mellem teknologi og mennesker, når vi skal bevare tilliden mellem kunde og virksomhed?

Indlæg ved Stephen Alstrup CEO & founder af SupWiz, professor, DIKU, digital vismand i ATV

14.30-14.50: Hvordan påvirker digitaliseringen af kunderelation og produkter, forholdet mellem kunde og virksomhed?  

Indlæg ved Postdoc, Johann Ole Willers fra CBS, præsenterer forskningsbaserede indsigter i emnet.

14.50-15.05: Case: Kan algoritmen stoppe boom i antallet af langtidssygemeldinger?

Algoritmen hjælper til at undgå langtidssygemeldinger: Indlæg ved PFA, Daniel Hasselager Brevadt, Chef for AI & Analytics, PFA. Hos PFA oplever man et boom i antallet af lange sygemeldinger. Men med den rette indsats kan man spotte og stoppe forløb, som potentielt ender med en lang sygemelding. For at finde disse tilfælde i tide bruger PFA kunstig intelligens til at hjælpe selskabet med at spotte de langtidssyge – og få dem i behandling, inden de går ned med flaget.

15.05-15.20: Case: Algoritmen tager telefonen

82% af kunderne ville hellere betjenes af en voicebot, end at vente i køen på at snakke med et menneske. Sådan lyder en af erfaringerne fra Topdanmarkspilotprojekt på “Conversational AI”. I dag er projektet ikke længere en pilot. Når kunderne ringer til kundeservice i Topdanmark, får de i første omgang ikke et menneske i røret. De hører stemmen fra Voicebotten. 
Bag projektet ligger overvejelser om, hvordan kunderne ville reagere og hvorvidt teknologien var moden nok til at møde kunderne. Samtidig er der fokus på at finde nye områder, hvor kunstig intelligens kan supplere traditionel kundeservice, eksempelvis anmeldelse af skader. Hør mere, når Louise Oksholt, Product Owner – Conversational AI hos Topdanmark, fortæller om projektet

15.20–16.00: Panelsamtale: Hvordan sikrer vi tilliden, når algoritmer og data bliver den afgørende konkurrenceparameter?

Paneldeltagere: Thomas Brenøe, Vicedirektør ved Forsikring & Pension, Daniel Hasselager Brevadt, Chef for AI & Analytics, PFA og Anette Høyrup, Chefjurist ved Forbrugerrådet Tænk. Lisbeth Knudsen er moderator for samtalen.

Efter arrangementet er der fri adgang til kunstforeningens aktuelle udstillinger med Lee Lozano og Svend Sømod. Adgang til udstillingerne lukker kl. 18