”En sammenhængende offentlig sektor kræver en mere datadrevet offentlig service, hvor data i højere grad anvendes og udveksles på tværs af myndigheder for at sikre en mere sammenhængende og personaliseret service til den enkelte”. (Digitaliseringsstrategien, 2022 s. 21.).
5. maj 2022 præsenterede regeringen den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi ”Sammen om den digitale udvikling”, den sjette i rækken siden 2001. De første digitaliseringsstrategier fokuserede på en fælles offentlig IT-infrastruktur, digital kommunikation og selvbetjeningsløsninger og bragte bl.a. digital signatur, NemID og borger.dk til verden. Den nye digitaliseringsstrategi adskiller sig ved ikke at handle om at gøre analoge processer digitale – men derimod udnytte de digitale data, som de seneste mange års digitalisering har produceret. Som citatet fra strategien udtrykker det, så skal en ”datadreven offentlig service… sikre sammenhængende og personaliseret service til den enkelte.” Indsatsen mod at gøre velfærdsstaten mere datadreven kommer ikke kun med digitaliseringsstrategien, men har været undervejs i en årrække, ikke mindst på forsøgsbasis med Digitaliseringsstyrelsens signaturprojekter.
At velfærd i stigende grad skal være ”datadreven” rejser nye spørgsmål. Det er ikke blot et spørgsmål om automatisering af menneskelige processer, hvor opgaver som fx betjening af borgere uddelegeres til maskiner gennem selvbetjeningsløsninger. Den datadrevne velfærd handler derimod om, at data anskues som en ressource på helt nye måder i organiseringen af velfærd. Dette symposium samler danske forskere og interessenter for at diskutere viden om og implikationer af den datadrevne velfærd. Symposiet organiseres af Algoritmer, Data og Demokrati (ADD) i samarbejde med det interdisciplinære forskningscenter SHAPE (‘Shaping Digital Citizenship’), Aarhus University.
