Af Mathilde Schytz Marvit, direktør, besyv
Digitale og analoge platforme flyder i højere og højere grad sammen i et netværk af nicheprægede virkeligheder, hvor det at være menneske formes af både een selv, andre og ikke mindst den data, vi genererer. Vi lever side om side, men ikke nødvendigvis i de samme verdner. Det kan være en gave, at man uanset temperament og interesse kan finde fællesskaber fra hele kloden, men også en udfordring for det nære og det brede fællesskab, hvis indsigten i andres liv går tabt.
Store monopoliserede flow-tiltag fra public service kanaler har ikke længere samme samlingseffekt, som før vi havde streamingtjenester. Bøger lånes sjældnere afledt af samtale med din lokale bibliotekar siden online anbefalings-algoritmer kom til verden, og man kan nu nemt undgå at høre om andre folks problemer og musikønsker i radioen, efter musikstreamingstjenester med individualiserede playlister kom til verden.
Alt sammen faresignaler fra det digitale indtog og de deraf afledte ekko-kamre, som vi har hørt mange gange før.
Efterhånden som digitale løsninger og tiltag spreder sig, bliver det da også stadig mere afgørende at forstå og håndtere de udfordringer og muligheder, som teknologien skaber for os som individer og samfund.
Det gør vi gennem løbende justeringer af datalovgivning, med regler om overvågning og fokus på menneskerettigheder, med hjælp til lige adgang til offentlige digitale løsninger uagtet IT-forudsætningsniveauer og meget mere. Og det er godt, og det er vigtigt.
Men en anden måde at forstå og håndtere verden og os selv på går gennem kunst og kultur.
Kunst og kultur beskæftiger sig med liv. Den spørger til, hvem vi er, og den viser os, hvem vi også er. Den lyser på emner, tanker og følelser, vi nogen gange genkender, og nogen gange slet ikke anede fandtes. Den viser os verden, andre og os selv, og den får os til at mærke, fornemme og ane noget, som kan sætte tanker og samtaler igang, som gør os til deltagere i livet. Som når Jeannette Ehlers og La Vaughn Belle skaber og opsætter
I Am Queen Mary – A Hybrid of Bodies, Narratives and Nations foran Vestindisk Pakhus i København og får os danskere til at tænke over os selv som kolonimagt. Eller som når Tessas musik når langt længere ud end den Vestegn, hun stammer fra, og i en dokumentar viser alle, der har lyst, hvordan verden kan se ud fra hendes øjne også.
Det giver plads til liv, drømme, følelser, visdom, udvikling og fællesskaber, at vi viser os for – og forsøger at forstå – hinanden. Og det er kunsten rigtig god til at initiere.
Derfor er det vigtigt, synes vi i Besyv, at vi også på de digitale platforme husker kunsten og kulturen. Og derfor er vi glade for at være en del af ADD-projektet, så vi sammen kan bidrage til at forme Danmarks fremtid som medmenneskeligt, digitalt foregangsland.