Funderet i ny og tværfaglig forskning skal de rådgive myndigheder og virksomheder i, hvordan vi bedst navigerer den rivende udvikling af AI-teknologier, og hvordan vi sammen kan bidrage til at udrulningen af kunstig intelligens skaber vækst, understøtter demokrati og giver større digital selvbestemmelse.
Fredag den 9. maj kl. 14.00-16.00 kan du deltage i åbningen af centeret, som afholdes i Festsalen på Københavns Universitet. Tilmelding skal senest ske 1. maj.
Der vil være taler fra Digitaliseringsminister Caroline Stage og Uddannelses- og Forskningsminister Christina Egelund samt rektorerne fra Københavns Universitet, David Dreyer Lassen, og Aalborg Universitet, Per Michael Johansen. Målene og ambitionerne for CAISA vil blive præsenteret af Rebecca Adler-Nissen og Thomas B. Moeslund, og der vil være et panel med centerets chefforskere, Serge Bolongie, Helene Ratner Friis, Anders Søgaard, Roman Jurowetzki, Sune Lehmann, Stine Lomborg og Morten Axel Pedersen, modereret af Marie Høst.
