Af Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening
Søgealgoritmerne hjælper os hele tiden med at finde lige det, vi har brug for at vide. Det er vi mange, der synes er en stor hjælp i dagligdagen, men det udgør samtidig et betydeligt demokratisk problem. Hvis al vores nyheds- og vidensformidling styres af de samme kommercielle algoritmer, risikerer vi nemlig at ende i et profitdrevet vidensmonopol. som i sidste ende udfordrer hele vores demokrati.
Hvis kulturministeriet blev oprettet i dag
Det er 60 år siden, Kulturministeriet blev oprettet og derfor kan det være interessant på at se hvorfor man gjorde det. For den første kulturminister Julius Bomholt var visionen at fremdrive en ”lødig kultur” og bringe den inden for den enkeltes rækkevidde. Ser man på udfordringerne dengang og nu, kan der drages en række paralleller, da tiden igen kalder på kulturpolitikken som aktivt våben. Hvor fjenden dengang var den ”farlige underholdningsindustri”, ville den kulturpolitiske kanon i dag nok blive rettet mod techgiganternes dominans og de kommercielle algoritmers udfordring for folkestyret.
Tilbage i 1962 definerede Bomholt den store udfordring som ”den slette folkelighed – den i egentlig forstand ufolkelige folkelighed”, som blev næret af den farlige underholdningsindustri, som ”vor vestlige kulturs omhyggeligt planlagte forsøg på at skabe et ensrettet centralt dirigeret levemønster hos masser”. Den skabende kunst og kulturen skulle være modgiften mod denne slette folkelighed, som Danmarks første kulturminister udtrykte det i en tale om at ”opbygge et effektivt kulturelt demokrati”. En af hans første gerninger var på den baggrund at lave en folkebibliotekslov, der pålagde alle de over 1.000 kommuner at drive et folkebibliotek for at sikre borgerne adgang til oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet.
Hvis man i dag skulle (gen)skabe en national kulturpolitik, ville kampen for at sikre et kulturelt demokrati og en national identitet nok stadigvæk stå højt på dagsordenen. Men kampen i dag ville nok snarere være rettet mod techgiganternes og deres monopollignende dominans og følgesvenden Fake News. Den politiske kamp ville nok have været bygget op om at skabe alternativer, der kunne sikre borgernes adgang til information og kulturoplevelser, som ikke var genereret af uigennemskuelige algoritmer styret udelukkende af kommercielle interesser.
I denne kamp ville det moderne folkebibliotek være et vigtigt våben, da hele grundlaget for biblioteket netop er at ”fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet”, som det blev udtrykt i folkebiblioteksloven.
Kunsten at blive udfordret
I bibliotekerne har en grundlæggende disciplin altid været serendipitet; altså det at finde noget, man ikke vidste, man havde brug for, og ad den vej opnå nye erkendelser. Uanset om disciplinen er at præsentere bøger på en reol eller at bedrive digital vidensformidling som modvægt til de allestedsnærværende algoritmer, der ofte bare giver brugeren mere af det samme, er serendipitet det styrende princip. Sådan er formidling, når den har en kulturpolitisk ramme.
Da folketinget i 1964 vedtog folkebiblioteksloven, var sigtet at forpligte alle kommuner til at oprette et folkebibliotek og dermed sikre alle borgere fri og lige adgang til information – på det tidspunkt primært bøger og aviser i trykt form. Målet var at demokratisere kulturen; det vil sige at gøre den tilgængelig for hele befolkningen uanset social baggrund eller geografisk placering. Siden hen har bibliotekerne i tråd med tiden og skiftende kulturpolitiske visioner oplevet en stor tilvækst af nye medier og udviklet mange forskellige kulturelle aktiviteter og formidlingsformer på som f.eks. børneteater, filmforevisninger og udstillinger. Det er dog først med introduktionen af de nye digitale medier omkring årtusindeskiftet, at den trykte bog som bibliotekets hovedmedie blev udfordret for alvor.
Biblioteket har altså en lang tradition for at demokratisere kulturen suppleret med en ny vision om at understøtte det såkaldt kulturelle demokrati. Denne udvikling har fået bibliotekarerne til at vende blikket mod brugerne (og ikke mindst ikke-brugerne) af biblioteket. Det har fået dem til at tilføje mange andre former for populærere medie og være meget mere opsøgende, både fysisk og digitalt.
I dag er bibliotekets opgave bl.a. at skabe en modvægt til og en øget bevidstheden om den kulturindustri, som gennem algoritmer og data fra vores forbrug mere eller mindre direkte dikterer betingelserne for fremtidens produktion og udbud af kultur. Samt at vise en mangfoldighed.
Hvad er det, der bliver gjort tilgængeligt, og hvad er det, som bliver skubbet væk, når iTunes, Netflix, HBO og Disney+ serverer kultur for et globalt publikum? Og hvordan bliver vi henvist til de enkelte værker, når vi færdes på Facebook, Google, YouTube, Instagram, TikTok, Twitter, og hvor vi ellers lever vores liv online?
Det er vigtige spørgsmål, når det, der starter som frie forbrugervalg, ender med at være med til at definere optioner hos store monopolvirksomheder.
Public service som grundlag for en oplyst borger
I Danmarks bruger vi hvert år milliarder af kroner på en relativt alsidig og velfungerende public service-sektor, men denne forpligtelse bør tænkes langt bredere end kun for medier. Public service er defineret som oplysende og ikke-kommerciel medievirksomhed med det formål at ”sprede programmer til hele befolkningen af alsidig, kulturel og oplysende art”. Det fremgår desuden, at en public service-virksomhed skal ”være uafhængig af direkte økonomiske og partipolitiske interesser”. Udfordringen for vores public service-medier er, at en stadig større gruppe mennesker styres uden om denne alsidighed, fordi de kommercielle algoritmer styrer dem uden om. Samtidig viser undersøgelser, at stadig færre mennesker ønsker at betale for nyheder, særligt unge under 30 år, hvilket åbner en flanke for nyhedsformidling via de sociale medier.
Public service har altså aldrig været mere nødvendig, men heller aldrig under så stort et pres. Derfor er det public service som begreb en vigtig del af en moderne kulturpolitik, men ikke begrænset til kun at omfatte medierne, men bør omfatte hele kultursektoren. Folkebibliotekerne spiller her en vigtig rolle som ikke kun den mest besøgte men også i udstrækning største kulturinstitution hvor formål er dannelse og det at skabe deltagelse.
En kulturpolitisk vision om fri og lige adgang til viden
Helt grundlæggende handler bibliotekets rolle stadigvæk om at skabe fri og lige adgang for alle til viden og kultur. For selvom internettet synes uendeligt, så er vi alle begrænset af digitale betalingsmurer og uigennemskuelige algoritmer for ikke at nævne alle de bevidste og ubevidste forsøg på at sprede fake news.
I dén virkelighed kan og skal biblioteket spille en væsentlig rolle som den public service-institution, der skaber et reelt og effektivt kulturelt demokrati og bidrager til at bryde de digitale monopolbobler. Borgerne bruger allerede folkebibliotekerne flittigt både fysisk og digitalt. Selv om bibliotekernes budgetter i nogle kommuner beklageligvis beskæres, er biblioteket stadigvæk den kulturinstitution, der favner bredest.
Man burde derfor fra kulturpolitisk hold styrke ikke blot bibliotekernes rolle som rammen om den demokratiske samtale men også deres arbejde med at facilitere digitalt medborgerskab som en ny dimension i det demokratiske fællesskab. Det vil nok kræve en ny lovgivning, at sikre en sådan udvikling vil ske i alle kommunerne og dermed give alle borgerne mulighed for at deltage.
Der er mange udfordringer i den moderne opmærksomhedsøkonomi, og spørgsmålet er, om ikke Bomholts tanker fra kulturministeriets oprettelse skulle genbesøges, og om en ny overordnet kulturpolitik ikke igen skulle formuleres.
Det kræver, at politikerne igen vil og tør sætte retning for kulturens rolle, når det gælder om at udvikle både samfundet og demokratiet. Man kunne jo starte med at lave en ny bibliotekslov, der reelt sikrer bibliotekernes formidling af alle former for information og kultur og deres rolle som ramme om nærsamfundets demokratiske samtale. En lov, der sikrer, at det, du ikke vidste, du havde brug for, ikke forsvinder.
Digitaliseringen er det største dannelsesprojekt siden oplysningstiden og biblioteket et vigtigt redskab i at demokratisere algoritmen.
Aktuelle biblioteksprojekter til at bryde boblen
Demokratiet Kalder
Er en kampagne om demokrati og deltagelse i uge 43 på alle landet biblioteker, som optakt til Kommunalvalget demokratietkalder.dk /
#TørDuTalePænt
I forbindelse med Demokratiet Kalder, lancerer Danmarks Biblioteksforening og DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd) kampagnen #TørDuTalePænt – hvor vi vil sætte fokus på at få en bedre tone i debatten, fysisk såvel som den debat, som finder sted online, f.eks. på de sociale medier. tørdutalepænt.dk
Børnevalg
Børnevalg giver børn over hele landet mulighed for at vælge deres favorit blandt et udvalg af populære figurer fra børnelitteraturen, og afgive deres stemme på biblioteket ligesom de voksne.
Sådan Spotter du Fake News
Danmarks Biblioteksforening udviklet guiden ”Sådan spotter du Fake News” som løbende udvikles sammen med andre aktører som grundlag for fælles indsatser db.dk/FakeNews