Af: Lisbeth Pilegaard, direktør for DIPD, Dansk Institut for Partier og Demokrati
Demokratiet er i global tilbagegang. Angrebet på Capital Hill i USA, militærkup i Myanmar, Sudan, Burkina Faso og Mali og Talibans tilbagevenden til magten i Afghanistan er blot nogle få eksempler. Demokratiet er ikke kun under pres i lande langt væk, men også tæt på Danmark i for eksempel Polen, Ungarn, Belarus og Ukraine.
Antallet af verdens demokratier er på niveau med tiden lige efter murens fald i 1990. Det viser den seneste demokratirapport fra Varieties of Democracy, V-Dem instituttet. Dataene viser, at hele 68 procent af verdens befolkning lever i autokratier. Samtidig er efterspørgslen på demokrati større end nogensinde.
I Danmark er tilliden og tilslutningen til demokratiet heldigvis stor. Men også her ændrer det politiske landskab sig. Under fire procent af Danmarks befolkning er medlem af et politisk parti, et tal der tidligere har været oppe på omkring 20 procent.
Arbejdet for at forbedre dialog og repræsentation, støttet af demokratiske politiske partier, har derfor aldrig været mere presserende og relevant. I det arbejde kan man ikke komme uden om den teknologiske udvikling. En udvikling som både skaber nye muligheder for demokratiet, men også ganske problematiske udfordringer.
Den politiske samtale er i høj grad rykket online, hvor langt de fleste har nem adgang til at involvere sig. Alle har nu mulighed for at deltage i den offentlige debat og politiske samtale. Men den digitale verden er ikke neutralt. Den er underlagt databehandling og algoritmer, som det kan være svært at gennemskue konsekvenserne af. Samtidig har mange meget lidt tillid til, at den teknologiske udvikling bliver reguleret, så der ikke opstår misinformation og polarisering i den politiske samtale.
Tillid er altafgørende i arbejdet for at støtte udbredelsen og tilslutningen til demokratiet. Men den digitale udvikling rokker ved den tillid. Og til trods for, at medierne har stor interesse i at dækker politik og politikerne, så er tilliden til både politikere og journalister historisk lav. Samtidig viser forskning, at algoritmerne fremelsker hadefulde ytringer på sociale medier og dermed fastholder den hårde tone, som afskrækker mange mennesker fra at debattere og dele deres holdninger online. På den måde, kan den digitale udvikling være en stor udfordring for demokratiet.
Disse antidemokratiske tendenser vi ser i algoritmer, er en af hovedårsagerne til at Dansk Institut for Partier og Demokrati er glade for partnerskabet med ADD-projektet. Den digitale udvikling fortsætter. Derfor det er afgørende, at udviklingen føres ad en vej, hvor den kan være grobund for et solidt og repræsentativt politisk liv. Gennem partnerskabet, håber vi at bidrage til forståelse for den digitale politiske samtale, og hvordan teknologien kan arbejde for – og ikke imod – en mere demokratisk fremtid, hvor flere har lyst til at deltage.