I juni 2026 blev der handlet hele 88 terawatt-timer elektricitet på Epex Spot – Europas største børs for energihandel.
Det er mere end dobbelt så meget elektricitet, som Danmark bruger på et helt år. Den enorme mængde energi købes og sælges af energihandlere, der konkurrerer om at tilbyde den bedste pris.
Men i stigende grad er det ikke mennesker, der handler – det er algoritmer, som kan arbejde med lynets hast, døgnet rundt og uden pauser.
Det rejser et væsentligt spørgsmål: Kan mennesker stadig følge med – og forstå – så komplekst et system, når algoritmerne overtager?
“Energimarkederne er gennem de seneste år blevet stadig mere algoritmiske,” siger Jack Kværnø-Jones, postdoc ved Roskilde Universitet og ny forsker i ADD-projektet.
“Det kan være en algoritme, som i et vist omfang træffer selvstændige beslutninger om parametrene for en handel. Eller det kan være algoritmer og AI-modeller, der understøtter mennesker i at træffe beslutninger om, hvilken type handel der bør gennemføres.”
“Motivationen for min forskning er at undersøge nogle af de organisatoriske og professionelle miljøer, som former energimarkederne, og dykke ned i de dilemmaer og udfordringer, der opstår i takt med, at markederne bliver stadig mere algoritmiske,” siger han.
Det er spørgsmål som: Kan de professionelle overhovedet forstå, hvad algoritmerne foretager sig, når de handler enorme mængder elektricitet og træffer beslutninger på brøkdele af et sekund?
Og hvordan kan regulering – som er lavet i tiden før algoritmer – forblive relevant i den nye virkelighed?
Menneskerne i maskinen
For at besvare de spørgsmål har Jack Kværnø-Jones rettet blikket mod menneskerne bag maskinerne. Han undersøger, hvordan mennesker afgør, hvad der er acceptabel adfærd på algoritmiske markeder.
“Min forskning er et etnografisk casestudie af et overvågnings- og compliance-team i en energihandelsvirksomhed. Jeg undersøger deres daglige arbejde med at fortolke og skabe mening i komplekse handelsdata.”
“Jeg observerer, hvordan de professionelle forsøger at fortolke handelsadfærd i forhold til eksisterende regulering, godkendt algoritmekode og de konkrete handelsstrategier,” siger Jack Kværnø-Jones.
Er energihandel også et moralsk marked?
Handel med energi var tidligere et relativt obskurt nicheområde. Men siden energikrisen og den eksplosive inflation i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine i 2022 har det fået massiv offentlig bevågenhed.
Så kan den stigende brug af algoritmer yderligere svække markedets legitimitet?
“Vi er nødt til at finde måder at regulere og skabe ansvarlighed og legitimitet omkring de stadig mere avancerede AI-modeller – både på politisk niveau og i organisationerne” – Jack Kværnø-Jones
“Der har været flere kontroverser omkring energimarkederne de seneste år i forbindelse med forskellige energikriser, som har ramt mange hårdt. Når det gælder spørgsmål om legitimitet, findes der forskellige perspektiver,” siger Jack Kværnø-Jones.
Ét perspektiv er, at markederne først og fremmest skal matche udbud og efterspørgsel så effektivt som muligt. Det passer godt til algoritmisk handel, forklarer han. Men effektivitet er ikke nødvendigvis det samme som legitimitet i offentlighedens øjne.
“Meget af det, der foregår på algoritmiske markeder, er en slags sort boks for den brede offentlighed. Folk ser blot priserne stige og virksomhederne tjene penge.”
“Det, jeg undersøger, er arbejdet blandt de mennesker, der overvåger markederne fra et compliance- og reguleringsperspektiv. De er optaget af at sikre velfungerende markeder og af, at reglerne bliver overholdt.”
“Fra mit perspektiv er det interessant at se, hvordan vores samfundsmæssige forestillinger om, hvad der udgør et godt – man kunne endda sige et moralsk – marked, i høj grad bliver skabt gennem de daglige praksisser i organisationerne og de teknologier, der anvendes i disse sammenhænge,” siger han.
Regulering skal tage højde for menneskelig dømmekraft
Energihandel er langt fra det eneste marked, hvor algoritmer har overtaget opgaver fra mennesker. Ifølge et studie fra 2019 blev 92 procent af al valutahandel gennemført af algoritmer, og algoritmisk handel er også udbredt på aktiemarkederne.
Jack Kværnø-Jones håber, at hans forskning kan give beslutningstagere en bedre forståelse af, hvordan mennesker og algoritmer faktisk samarbejder.
“Professionel dømmekraft er en vigtig del af overvågningsmedarbejdernes arbejde. De bruger avanceret software, som ud fra enorme datamængder genererer advarsler om mulig problematisk handelsadfærd. Men når de modtager en advarsel, er det stadig deres professionelle vurdering, der afgør, hvordan dataene skal fortolkes,” siger han.
“Noget af værdien ved denne forskning er netop at pege beslutningstagere i retning af en forståelse af, at regulering også må tage højde for den menneskelige fortolkning og dømmekraft, som er involveret i brugen af AI og algoritmer på organisationsniveau.”
På den måde håber Jack Kværnø-Jones, at forskningen kan bidrage til den fortsatte debat om ansvarlighed i brugen af AI.
“Det er en debat, der ikke forsvinder foreløbig. Vi er nødt til at finde måder at regulere og skabe ansvarlighed og legitimitet omkring de stadig mere avancerede AI-modeller – både på politisk niveau og i organisationerne.”
“At forstå, hvordan det foregår i organisationerne, og hvilken rolle menneskelig dømmekraft og fortolkning spiller, er en nødvendig del af den opgave.”
CV – Jack Kværnø-Jones
Jack Kværnø-Jones er postdoc ved Roskilde Universitet, hvor han forsker i, hvordan algoritmer og professionel dømmekraft former den måde, energimarkeder fortolkes, værdisættes og reguleres på.
Han har tidligere forsket i, hvordan fagfolk inden for bank- og FinTech-sektoren forestiller sig, at ny teknologi vil forme finanssektorens og samfundets fremtid.
Når han ikke forsker, spiller han musik, læser science fiction og tager på paddleboard-ture med sine børn.