I en ny artikel af Stine Nørgaard Christensen, Jeppe Agger Nielsen Professor, Mette Strange Noesgaard, Kasper Trolle Elmholdt samt Helene Friis Ratner undersøges muligheder og barrierer for implementering af kunstig intelligens i den offentlige sektor.
Med et særligt fokus på ældreplejen, belyser artiklen de mange dilemmaer, som en indførelse af AI i den offentlige sektor kan medføre og identificerer bl.a. ni centrale barriere, herunder bl.a. datakvalitet, lovhjemmel og teknologiforståelsen i den offentlige sektor.
Analysen viser, at kompetenceniveau, datakvalitet og skaleringsudfordringer i kombination med etiske og lovgivningsmæssige aspekter opleves som særligt hæmmende for implementering og udbredelsen af AI. Studiet bidrager med nye indsigter i, hvorfor AI teknologier ofte bliver udfordret, når de møder praksis.