Ursula von der Leyen giver dermed et modsvar til den amerikanske regering, der har kritiseret EU for at kvæle innovation i unødig regulering.
EU-Kommissionen foreslår konkret, at EU og dermed EU-landene stiller med 50 milliarder euro, mens resten af bidragene skal komme fra “investorer og industrien”. I alt er målet 200 milliarder euro, som svarer til knap 1500 milliarder kroner. Pengene skal blandt andet gå til at bygge nye “AI-gigafabrikker” i Europa, som ifølge Kommissionen skal skabe et “blomstrende europæisk økosystem for uddannelse af avancerede AI-modeller og udvikling af AI-løsninger”. De skal bygges op omkring EU’s netværk af europæiske supercomputere til højtydende databehandling (HPC).
Von der Leyen deltog også i AI-topmødet i Paris, hvor hun afviste kritiken fra USA’s vicepræsident J.D. Vance:
“Jeg hører ofte, at EU er for sent på den, fordi USA og Kina er kommet først. Jeg er uenig. AI-kapløbet er langt fra ovre. AI er kun ved at blive implementeret i vores virksomheder og på tværs af sektorer. Det skal være EU’s fokus. Her skal vi være førende,” sagde von der Leyen på topmødet.