Med en ambition om at designe mere socialt bæredygtige byer har et hold af forskere og byplanlæggere i 2021 gennemført projektet Urban Belonging, der i løbet af det sidste år har kortlagt, hvordan folk fra en håndfuld marginaliserede grupper i byen oplever at føle sig hjemme i byen.
Anders Koed Madsen, der er professor ved TANTlab på Aalborg Universitet og en del af ADD-projektets forskergruppe, har blandt andet været med til at designe Urban Belonging-projektets app, der er designet til at borgerne i projektet selv kan give inputs til, hvordan byen bliver mere socialt bæredygtig. Vi har stillet ham fire spørgsmål om forskningsprojektet.
Q: Hvad er formålet med jeres app, og hvorfor er det vigtigt?
A: De fleste er enige om, at vi skal genopfinde metoder til at inddrage borgere i beslutninger, der vedrører deres liv. Den klassiske model, hvor folk forventes at troppe op på rådhuset og debattere emner, der på forhånd er fastsat af politikere, har sine fordele, men også sine ulemper. Det er en bestemt gruppe mennesker, der møder op til de arrangementer, og den stramme styring risikerer at udgrænse temaer, som er vigtige for befolkningen, men usynlige for politikere. Urban-Belonging-appen er et værktøj, der er designet til at lade borgerne give inputs til byudvikling på deres egne præmisser. Kort fortalt tilbyder den brugeren at uploade et foto af noget, de gerne vil fortælle om samt tagge de billeder med information, der er vigtig for dem at knytte til det billede. Deltagere i et Urban Belonging-projekt kan også reagere på andres billeder og løbende modtage visuelle overblik over hvilke data der er produceret. Appen er specifikt designet til at give inputs til kvalitative workshops og dermed centrere dem om de emner, der er vigtigt for borgerne.
Q: Hvordan virker jeres app, og hvilke typer teknologi er den funderet i?
A: Urban Belonging-appen er en del af en større ’toolbox’, der inkluderer tre elementer. Det ene er appen, som er beskrevet ovenfor. Det andet er et grafisk interface til projekt-administratorer, der gør det muligt at sætte appen op til specifikke projekter. Administratoren kan også følge med i dataproduktionen i real-tid og eksportere data i forskellige formater, fx kort eller netværk. Det tredje element er et datascape, der tillader brugere at udforske det data, der bliver produceret. Det er vigtigt for os, at data bliver bragt tilbage til de deltagere, der producerer det og dermed inddrager dem i fortolkningen af det. Det er en del af vores ambition med at udvikle værktøjer til participatorisk datadesign. Alle dele af værktøjskassen er tilgængelig open source på GitHub og de forskellige dataoutput er også designet til at fungere med andre open source-værktøjer til visualisering og fortolkning af data såsom f.eks. Gephi og QGIS. Derudover er datasikkerhed og GDPR indtænkt i designet.
Q: Hvordan bidrager jeres app til borgerinvolvering af marginaliserede grupper?
A: Appen er udviklet i forbindelse med projektet Urban Belonging. Her samarbejdede vi med forskellige grupper, der ofte ikke har en stærk stemme i borgerinddragelsesprocesser. Der er tale om LBTQ+, Mino Danmark, SIND, Dansk Døve forbund, Dansk Handicap Forbund samt Hugs & Food, der repræsenterer hjemløse. Alle grupper var involveret i designet af Urban Beloning-appen, som derfor på forskellige måder forsøger at integrere deres ønsker til et borgerinddragelsesværktøj. Deltagerne tog i løbet af to uger cirka 1500 billeder af byen og leverede cirka 7000 reaktioner på hinandens fotos. Det data var grundlag for 12 kvalitative workshops med deltagerne, der havde til formål at løfte deres historier om København ind i byudvikling. Hele projektet er beskrevet på www.urbanbelonging.com/da og har seneste været udstillet på Copenhagen Architecture Festival, hvor nogle af deltagerne også fungerede som paneleksperter på den inkluderende by.
Q: Hvordan kommer appen (og måske denne type teknologi generelt) til at blive brugt i fremtiden i Danmark?
A: Selvom appen er udviklet i regi af byudvikling, kan den bruges på mange andre måder. Vi har også haft forespørgsler på brug, der bevæger sig ud over det urbane felt. Et eksempel er at bruge appen til at forstå hvordan folk i praksis håndterer grønne udfordringer som affaldssortering og hacking af varmepumper. Et andet er at give den til 5000 kvindelige kaffeproducenter i Uganda til at vise usikkerhedsmomenter i værdi-kæden omkring kaffeproduktion. Derudover har lokaludvalg og kommuner spurgt om potentialet i at bruge appen til borgerinddragelse i byudvikling. Vi forestiller os dermed, at selvom appen nok primært vil blive brugt i kontekst af byudvikling, især fordi den geotracker data og dermed forankrer fotodata i en fysisk virkelighed, så vil den få en bredere anvendelse.