I går aftes dannede PRESSEN i Politikens Hus nemlig rammen for et arrangement, hvor kunstig intelligens’ (AI) rolle i historiens største valgår blev debatteret blandt i et politisk, medie- og sikkerhedsmæssigt perspektiv. Aktualiteten var i top, da 2024 er et år, hvor halvdelen af klodens befolkning, heriblandt i USA, Indien og EU, skal stemme, imens det kolliderer med store udviklinger indenfor særligt generativ kunstig intelligens.
I det samarbejde stod Michael Jarlner, international kommentator på Politiken, for keynote-interviewet, imens Lisbeth Knudsen, strategidirektør i Altinget og Mandag Morgen samt leder af ADD-outreach, faciliterede paneldebatterne.
Claes de Vreese, professor på Amsterdam Universitet og stifter af SDU’s Digital Democracy Centre, åbnede dagen med sin keynote-tale. Talen stillede skarpt på de dilemmaer, der knytter sig til AI’s møde med demokratiske processer. Og de dilemmaer blev indkapslet i det indledende citat:
”Artificial intelligence can save democracy, unless it destroys it first”.
Dét satte rammen for de efterfølgende debatter, hvor korte videoer skitserede mulighederne og risici ved AI i valgkampens maskinrum, mediernes valgdækning og sikkerheden under de demokratiske processer.
AI i valgkampens maskinrum blev debatteret af Sigrid Rasmussen, pressechef i SF, og Kirsten Munch, partisekretær i Moderaterne. Mediernes dækning af valg blev debatteret af Troels Behrendt Jørgensen, digital direktør på Politiken, Jacob Kwon, nyhedschef på TV2 og Ida Ebbensgaard, journalist og AI fellow på SDU. Til sidst blev de sikkerhedsmæssige perspektiver diskuteret med Flemming Splidsboel, seniorforsker hos DIIS, og Sine Nørholm Just, professor på RUC og leder af ADD-projektets forskningsindsats.
Men selvom perspektiverne og dilemmaerne var mange, var der dog én ting, både panelister og publikum var enige i: der er behov for retningslinjer og regulering i en verden, hvor AI kun kommer til at fylde mere.
Tak til alle de skarpe oplægsholdere, panelister og engagerede publikum.