Luk

Institut for Menneskerettigheder: Borgernes rettigheder skal sikres i den digitale virkelighed

Digitaliseringen af samfundet har vidtrækkende konsekvenser for borgernes rettigheder og retssikkerhed. Derfor skal beskyttelsen af menneskerettigheder tænkes ind som et centralt element i teknologiske løsninger.

Af Louise Holck, direktør, Institut for Menneskerettigheder

Hvor langt må politi og myndigheder gå i forhold til at overvåge borgere? Hvordan sikrer vi, at fremtidens digitale velfærdssamfund ikke fører til uigennemsigtighed eller diskrimination? Og hvordan udnytter vi teknologien til at styrke rettigheder, herunder for særligt udsatte grupper?

Det er blot nogle af de spørgsmål, som melder sig, i takt med at der sættes strøm til stadig større dele af vores samfund. Efterhånden som digitale løsninger spreder sig, bliver det stadig mere afgørende at forstå og håndtere de udfordringer og muligheder, som teknologien skaber for beskyttelsen af menneskers rettigheder.

Helt tilbage i 2012 slog FN’s Menneskerettighedsråd fast, at menneskerettigheder gælder såvel online som offline. Alligevel er det endnu ikke klart, hvordan menneskerettighederne beskyttes i en digital virkelighed.

Der har de senere år været meget debat om, hvordan tech-virksomhederne benytter stadig mere avancerede metoder til at forudsige borgerens behov, adfærd og profil ud fra vores færden på internettet.

Der har ikke været samme fokus på den offentlige sektor. Her er der imidlertid også et stigende marked for at kunne forudsige borgerens adfærd. Og formålet er oftest effektivisering af myndighedernes mange opgaver og sjældent et ønske om at øge beskyttelsen af den enkelte borgers rettigheder.

Stater har et ansvar for at sikre borgernes rettigheder, også når det gælder den øgede digitalisering og brugen af kunstig intelligens. I Danmark har vi haft digitaliseringsstrategier de seneste 20 år, men ingen af strategierne har fokuseret på, hvordan teknologien skal bruges til at sikre og styrke borgernes rettigheder og retssikkerhed.

Både EU-Kommissionen og Europarådet arbejder intensivt på at udstikke rammerne for regulering af teknologiområdet. Begge organer er på vej med lovgivning om brugen af kunstig intelligens. Det er helt afgørende, at staters forpligtelse til at sikre rettigheder tænkes ind som et helt centralt element i denne slags initiativer. De gældende rettigheder må og skal sikres i den digitale virkelighed, så vi ikke underminerer de rettigheder, vi har i dag.

I 2020 blev Danmark for andet år i træk kåret som ”verdensmester i offentlig digitalisering” i en FN-måling. Men det er ikke nok, at Danmark er god til digitalisering. Danmark skal gå forrest med en vision om at sikre alle borgeres rettigheder under den digitale omstilling.

Derfor er vi hos Institut for Menneskerettigheder glade for at være en del af en alliance, der med ADD-projektet skal bidrage til at forme Danmarks fremtid som digitalt foregangsland.