Luk

Kan man både være ambitiøs på AI og den grønne omstilling?

Det var udgangspunktet for debatten, da DI og ADD-projektet samlede 100 mennesker til en konference om AI og klima.

Her gav førende forskere, tech-aktører og offentlige myndigheder, hver deres bud på, hvordan vi kan udvikle og bruge AI mere bæredygtigt, da en infrastruktur med flere datacentre vil kræve enorme mængder strøm, som belaster klimaet.

Der blev blandt andet præsenteret, at eksperternes bud er, at datacentrenes forbrug af strøm vil blive fordoblet fra 2024 til 2030, og at forbruget af AI-løsninger vil vokse efterhånden som anvendelsen bliver en del af hverdagen i virksomheder – både i det offentlige og i det private.

Der blev dog også fremlagt, at mikrochips-producenterne lover en CO2 neutral produktion i 2030, og at tech-selskaberne arbejder på at investere i at understøtte produktionen af grøn strøm til grønnere datacentre frem mod 2050.

I blandt de præsenterende var bl.a. Mette Louise Kaagaard, direktør i Microsoft Danmark og Island, Marianne Thyrring, direktør i DMI, Jörg Hübner, Director på DTU Nanolab, Raghavendra Selvan, Lektor på Københavns Universitet, og Lars Christensen, chef for by og miljøcenteret i Høje Taastrup Kommune.