Regeringen har spillet ud med, hvad den kalder en hvidbog om, hvordan vi får et bedre samfund med techgiganterne. Det er snarere end en dybdegående hvidbog et velskrevet og letlæst debatoplæg, der gør sig umage med ikke at være for teknologer og eksperter men at beskrive nogle enkle problemstillinger med techgiganterne, der er til at forstå. Et debatoplæg, der ræsonnerer, at techgiganterne nok ikke går væk. De har vokset sig gigantisk store på en forretningsmodel, der i høj grad består af vores data, men vi skal lære at leve godt sammen med dem og anvende det positive potentiale, de leverer. Når de vel at mærke underlægges demokratiske rammer, betaler skat som alle andre og tager et medansvar for demokratiet.
Hvad vi skal gøre de problemstillinger, som techgiganterne rejser, det er ikke nemt at få øje på i hvidbogen. Debatudspillet giver nogle meget overordnede politiske sigtelinjer, som ingen kan slå sig på og være uenige i. Sikkert heller ikke engang techgiganterne. Men udspillet er desværre helt uden konkrete forslag eller anvisninger på, hvordan dilemmaer og udfordringer med techgiganterne skal angribes med regulering, lovgivning, retningslinjer og rammer. Fordi det er svært. Og fordi regeringen siger det lige ud, at man trods måneders internt fokus på udfordringerne ikke har fundet de vise sten på de store udfordringer. Ud over det helt rigtige, at løsningerne meget ofte starter med os selv.
Det vigtigste, der er sket i forhold til hvidbogen om techgiganterne er faktisk, at emnet har fået statsministerens prioritering, uden at hun har sat tid på, hvornår der skal ske noget. I sin folkemødetale sagde statsministeren, at nuancerne i den demokratiske debat alt for ofte forsvinder og ting bliver sorte eller hvide. Hun kaldte det en ny sårbarhed, vi har fået i vores demokrati, at vi har sociale platforme, der spreder had og falske nyheder, og som får folk til at trække sig fra at deltage i debatten på grund af en rå tone. Demokratiet er det modsatte af at mødes i ekkokamre på nettet. Det er en samtale og en dynamik, som forsvinder, når polarisering og had tager over.
”Vi kommer givet til at regulere mere”, sagde statsministeren på folkemødet uden at specificere hvor og hvordan.
”Det skal ikke være techgiganternes datadrevne forretningsmodeller, der dikterer udviklingen, som det er tilfældet i dag. Det skal være vores samfund og værdier, der sætter rammerne. Vi skal drage nytte af de frie markedskræfter, men techgiganter skal reguleres, hvilket vi traditionelt set har gjort, når også andre nye typer virksomheder er kommet frem.
Techgiganternes udvikling er én af de megatrends, som vi skal finde ud af, hvordan vi tøjler som samfund. For techgiganterne skal reguleres – ligesom alle andre, der vil agere på et marked. Det kræver, at vi stopper op og overvejer, hvor det egentlig er, vi gerne vil hen, og at vi tager en debat om udfordringerne, der følger med techgiganterne Det er den debat, som regeringens hvidbog skal bidrage til,” hedder det uddybende i regeringens hvidbog.
Regeringens oplæg oplister fem helt centrale og ubestrideligt vigtige dilemmaer:
- Hvordan styrker vi den demokratiske kontrol samtidig med, at gevinsterne ved den teknologiske udvikling bevares?
- Hvordan kobler vi teknologiens stærke læringspotentialer med en tryggere, sundere barndom og ungdom uden mistrivsel?
- Hvordan sikrer vi en ordentlig, nuanceret offentlige debat, får fjernet ulovligt indhold og respekterer samtidig ytringsfriheden?
- Hvordan sætter vi rammerne for, at techgiganternes unikke forretningsmodel er til borgernes og samfundets bedste?
- Hvordan sikrer vi, at techgiganterne bidrager til vores velfærdssamfund med retfærdig skattebetaling, fremme af dansk kultur, fair konkurrence og ordentlige arbejdstager- og forbrugervilkår?
Hvis man skal tale om et nyt element på prioriteringslisten, er det måske, at platformsøkonomiens indvirkning på arbejdstagervilkår er kommet med i pakken. Udbredelsen af platformsarbejde udfordrer den danske model, mener regeringen. Hvis udviklingen i antallet af platformsarbejdere i Danmark følger den udvikling, der ses i udlandet, er det noget, som kan stige i fremtiden, skriver regeringen. Knap hver tredje på det danske arbejdsmarked er allerede i dag såkaldt atypisk beskæftigede. Det vil sige, at de enten ikke har en fast stilling eller færre timer end fuld tid.
Regeringens ni pejlemærker, som vi nu alle sammen inviteres til at diskutere, er her:
1. Techgiganternes forretningsmodeller skal underlægges demokratiske rammer.
Mængden af data, som indsamles, er så omfattende, at techgiganter kan påvirke deres brugere til at foretage bestemte valg. Det kan give techgiganterne indflydelse på vores meningsdannelse og påvirke rettigheder som ytringsfrihed og privatliv, mens techgiganterne på flere områder opererer i et reguleringsmæssigt tomrum. På den måde har vi i dag, i langt højere grad end tidligere, tilladt kommercielle aktører at påvirke rækkevidden af vores åbne samfund, hedder det i regeringens oplæg. Med brug af supercomputere, kunstig intelligens og adfærdspsykologi har techgiganterne udviklet en effektiv forretning til at fastholde brugernes opmærksomhed. Brugerne eksponeres for indhold, der risikerer at lede dem ind i ekkokamre og ekstremistisk indhold. Et internt notat fra Facebook har anslået, at 64 pct. af al tilgang til ekstremistiske grupper sker igennem algoritmedrevne anbefalinger.
2. Børn og unge kan have en tryg barndom i god balance mellem den digitale verden og den fysiske verden.
Børn og unges forbrug af sociale medier og tilstedeværelse på digitale platforme påvirker deres trivsel. Den digitale virkelighed og platformenes algoritmer bidrager til stress, usikkerhed, usundt kropspres, angst og mobning. Sociale medieplatforme kan målrette indhold og fastholde børn og unges opmærksomhed, og styrke deres frygt for at gå glip af noget eller være uden for fællesskabet. Sociale medier som f eks Snapchat har indbygget afhængighedsskabende funktioner som snapstreaks, der belønner brugerne for at være aktive og interagere med hinanden.
3. Techgiganterne understøtter den demokratiske samtale – frem for at undergrave den gennem digitale ekkokamre og polarisering.
Techgiganterne kontrollerer de platforme, hvor den offentlige debat udfolder sig, og de algoritmer, som er med til at påvirke vores forståelse af virkeligheden. Sociale medier har en stor indflydelse på vores demokratiske samtale og meningsudveksling, men er kun underlagt begrænset demokratisk kontrol. Det er desuden en demokratisk og samfundsmæssig udfordring, når hadefuldt og nedladende indhold får lov til at florere på digitale platforme. Ytringsfrihedskommissionens befolkningsundersøgelse konkluderede, at fire ud af ti danskere har afholdt sig fra at ytre sig på de sociale medier inden for de seneste seks måneder, selvom de egentlig gerne ville.
4. Techgiganterne tager et større ansvar for indholdet på deres platforme.
Der er set en række eksempler på, at ulovligt indhold som f.eks. hævnporno og terrorisme florerer på sociale medier, uden at det bliver fjernet hurtigt nok. Samtidig kan der være en oplevelse af, at sociale medier fjerner for meget lovligt indhold. Vi skal finde ud af, hvordan vi håndterer den svære balance mellem demokratiseringen af ytringsfriheden, som har været utrolig positiv, og så den tone på de sociale platforme, som skræmmer alt for mange væk. Det er også via platforme blevet nemmere at bringe ulovlige produkter på markedet.
5. Frie, velfungerende medier bidrager til at understøtte den demokratiske samtale, og hvor alle får en fair betaling for deres kreative arbejde.
Danskernes brug af kultur og medier er under stigende indflydelse fra udenlandske tech- og medievirksomheder. Techgiganter som Google og Facebook dominerer det annoncemarked, som tidligere har finansieret aviser og anden publicistisk virksomhed. Samtidig kan techgiganter censurere, promovere og prissætte eksempelvis dansk indhold uden dansk indflydelse. Nyhedsmedier og kunstnere er afhængige af platformene for at nå ud til offentligheden. Sociale medier og streamingtjenester er i dag en væsentlig kanal til at nå danskerne med danskproduceret indhold. Blandt sociale medier er Facebook en afgørende adgang til danskerne.
6. Arbejdstagerrettighederne beskyttes – også på digitale platforme.
De senere årtiers nye forretningsmodeller på digitale platforme har påvirket arbejdsmarkedet. Det gælder blandt andet i forhold til personer med atypisk beskæftigelse, løst ansatte og platformsarbejdere, der bliver ”falske selvstændige”. Det udfordrer den sædvanlige reguleringsform på arbejdsmarkedet i forhold til at sikre gængse arbejdstagerrettigheder. Fælles for denne gruppe er, at der er en række problematiske udfordringer, som gør sig gældende, herunder uklarhed over arbejdsgiveransvar og arbejdstagerrettigheder.
7. Techgiganterne skal bidrage til finansieringen af velfærdssamfundet på linje med alle andre virksomheder
Det er afgørende, at der findes en løsning, så alle betaler en retfærdig skat, så udbredelsen af digitale forretningsmodeller ikke hæmmer Danmarks og andre landes muligheder for at vedligeholde og udbygge de bærende institutioner og ordninger i vores velfærdssamfund. Alle skal bidrage til samfundet og påtage sig et ansvar. På den baggrund har G7-landene d. 5. juni 2021 offentliggjort en udtalelse, som støtter en global minimumsbeskatning på mindst 15 pct. og tiltag, der sikrer, at de allerstørste globale koncerner fremover skal betale en del af deres skat dér, hvor de tjener deres penge. Det gælder også techselskaberne.
8. Konkurrencen er retfærdig og transparent, og hvor forbrugerne kan handle trygt online.
I den digitale konkurrence er størrelsen på virksomheden afgørende. De største spillere kan blive så store, at de opnår skala- og netværksfordele, der medfører monopolvirksomheder, hvilket hindrer mindre konkurrerende platforme i at komme ind på markedet. Samtidig kan techgiganterne etablere sig som uomgængelige handelspartnere, hvilket betyder, at de i stigende grad selv kan fastsætte spillereglerne og favorisere egne produkter på deres platforme.
9. Demokratiet sætter rammerne for techgiganterne – ikke omvendt.
Den teknologiske infrastruktur koncentreres i dag hos få private aktører. Når sådanne mængder af data og information koncentreres på få private aktørers hænder, kan det udgøre en sikkerhedsrisiko. Samtidig udnyttes de sociale medieplatforme af både statslige og ikke-statslige aktører til påvirkningsoperationer for at destabilisere og påvirke demokratiske valg og undergrave tilliden til vores demokratiske institutioner og alliancer Sådanne operationer kan også ramme Danmark. Forsvarets Efterretningstjeneste har flere gange vurderet, at russiske påvirkningskampagner udgør en trussel mod Danmark. Selvom f.eks. Facebook har taget skridt for at forhindre, at platformen anvendes til påvirkning af demokratiske valg, så er der behov for at gøre mere.
Her på ADD-projektet bidrager vi gerne til at sætte gang i den bredere debat om techgiganterne. Gør det på vores sider på Twitter, Facebook eller LinkedIn. Er din organisation interesseret i et partnerskab med ADD-projektet, så udfyld formularen her.