Luk

Lungeforeningen er ny partner i ADD-projektet

Længe før COVID-19 har vi i Lungeforeningen været involveret i udviklingen af, hvordan digitale muligheder kan hjælpe lungepatienter.

Anne Brandt, adm.dir Lungeforeningen

De sidste fem år har vi sammen med driftige og innovative medarbejdere i sundhedsvæsenet arbejdet med digitalisering og telemedicin. En stor telemedicinsk indsats bliver klar i 2023 til Kronisk Obstruktive Lungesyge og vil helt givet skabe tryghed og nye muligheder, når man lever med en lungesygdom. Fundamentet skal hvile på solid efteruddannelse, gode arbejdsprocesser rundt om lungesyge, styr på data og patientsikkerhed.

Og så er der børnene, der lever med kronisk lungesygdom, hvor robotter kan spille en rolle:

Telepresence-robotter tilbyder at lungesyge børn og unge, som ofte misser skoledage og sociale fællesskaber på grund af sygefravær, behandling og hospitalskontroller at være der alligevel. Robotten fungerer som en stedfortræder, som gør det muligt for barnet at være til stede i klassen hjemmefra. Via en app kan barnet at være med i klassen via videostreamning og barnet kan endda selv styre og køre robotten. Men byder vi robotten velkommen i skoleverdenen, er vi klar og hvad er på spil?

Vi ser frem til at indgå i partnerskabet ADD. Vi ønsker os fokus på selvbestemmelse for borgere, vi ønsker at hvis der skal registreres data skal vi have tillid til, at persondata bliver behandlet ordentligt. At mennesket er i centrum og at analyse og anvendte algoritmer aldrig vil producere fordomme eller diskriminere befolkningsgrupper.

Derfor er uddannelse af dem, der skal skabe fremtiden væsentlig og skal indeholde tværfaglige faggrupper og kompetencer.

Vi har i Lungeforeningen arbejdet i årevis på at sikre, at vores medlemmer kan få den fulde glæde af moderne teknologi og har håb om mere optimal behandling. Vi tror på patienter og borgere fremadrettet kan få flere gode behandlingsmuligheder, udnytte innovative teknologier og at vi i Danmark fortsat strækker hals for at opnå et samfund i verdensklasse som via algoritmer, data og både værner og udvikler vores demokrati.