I de seneste årtier er polariseringen steget markant i mange vestlige lande.
Én måde at forstå denne udvikling er at spørge, hvorfor polariseringen stiger. En anden er at vise, hvordan den opstår i praksis.
Luigi Arminio, der er ny postdoc på ADD-projektet, har valgt den anden tilgang ved – helt bogstaveligt – at vise, hvordan folk taler forbi hinanden:
”Jeg undersøgte klimadebatten på Facebook og så, hvordan aktørerne i klimadebatten adskiller sig fra hinanden i deres kommunikationsstil. Både i måden, de kommunikerer på, og i de visuelle virkemidler, de bruger,” siger han.
Ved at analysere mere end 10.000 opslag på sociale medier kunne han vise, hvordan personer, der støtter klimahandling, typisk bruger billeder fra naturen – planter, blomster og dyr – mens deres moddebattører fokuserer på de negative konsekvenser af den grønne omstilling:
”Aktørerne, der støtter klimahandling, fokuserer på bestemte fortællinger, der tager udgangspunkt i naturen og behovet for miljøindsatser, som tager hensyn til dyrs rettigheder, bevarelse af skove og naturen generelt. På den anden side synes der at være en større tendens til at fokusere på de praktiske konsekvenser, som klimapolitikken har for befolkningen,” forklarer han.
De to sider bruger sjældent de samme billeder, og når de gør, er den følelsesmæssige reaktion ofte markant forskellig. Kombineret med forskelle i den sproglige stil er resultatet ekkokamre på sociale medier, hvor brugerne taler forbi hinanden. ”Aktører, der støtter klimahandling, benytter sig i højere grad af konkret, letlæseligt og handlingsorienteret sprog, mens modaktører har en relativt mere kompleks og defensiv stil, præget af større følelsesmæssig spænding og hyppigere brug af forbeholdne eller antagonistiske signaler,” som Luigi Arminio skriver i sin afhandling fra 2024
En bedre måde at kommunikere på
Luigi Arminio håber, at hans forskning kan hjælpe miljøorganisationer med at kommunikere mere effektivt:
”Det er vigtigt at forstå, hvordan frustrationer kan gøre mennesker mere modtagelige over for misinformation om klimaet. Eller hvordan dele af befolkningen kan blive påvirket af klimabenægtelse. For hvis vi forstår det, kan vi også bedre forstå, hvordan vi kan begrænse misinformationen og dens skadelige konsekvenser,” siger han.
”Vi bør forsøge at forstå, hvordan mennesker ender med at tro på misinformation. På den måde mener jeg, at miljøorganisationer kan blive bedre til at skabe empati og forståelse i befolkningen, hvis de ved, hvorfor de ikke når ud til alle dem, de gerne vil.”
Sociale medier skal reguleres
Polariseringen stiger, men det gør offentlighedens interesse for – og kritiske blik på – polarisering også. Ikke mindst som følge af mere end et årtis nyhedsartikler og undersøgelser af botnetværk og påvirkningskampagner fra udenlandske aktører, der hælder benzin på bålet for at skabe mistillid i vestlige demokratier.
Derfor bør samfundet nøje overveje, hvordan sociale medieplatforme skal reguleres, mener Luigi Arminio.
”Vi har Digital Services Act (DSA), men i EU ejer vi ikke de sociale medieplatforme, vi bruger. Jeg mener, at der er behov for mere forskning og flere investeringer i at skabe europæiske sociale medieplatforme, som følger EU’s regler og har transparente politikker for deres algoritmer.”
Han understreger, at algoritmisk transparens er afgørende for at kunne identificere bots, moderere indhold og reducere udenlandske aktørers indflydelse. Og brugen af AI gør problemstillingen endnu mere presserende, mener Luigi Arminio.
”Disse platforme bruger AI-baserede anbefalingssystemer, som vi ikke har kontrol over, og som ejes af udenlandske virksomheder. De kan påvirke den måde, indhold deles på sociale medier, og dermed let skabe ekkokamre og øget polarisering.”
”Derfor vil jeg insistere på, at EU bør finde sin egen måde at udvikle platforme på. Den kunne være offentlig eller halvoffentlig og være fuldt pålidelig, når det gælder overholdelse af Digital Services Act og alle EU’s regler,” argumenterer han.
AI er et polariserende emne
AI fylder også stadig mere i Luigi Arminios forskning. Både som en ny teknologi, der påvirker, hvordan polarisering og misinformation spredes, og som et emne, der i sig selv skaber polarisering:
”Tænk bare på, hvordan topchefer, der taler om AI-innovation ved dimissionsceremonier, møder mange negative reaktioner fra de studerende. Det kan blandt andet hænge sammen med frygten for arbejdsløshed som følge af AI. Og tænk på alle de andre problemstillinger, der skaber vrede i befolkningen, såsom deepfakes og mange andre bekymringer relateret til AI.”
”Så jeg vil sige, at AI både er et polariserende emne og et værktøj, som eksterne aktører kan bruge til at skabe yderligere polarisering. Og uden ordentlig regulering af generativ AI vil polariseringen vokse endnu mere,” siger han.
CV: Luigi Arminio
- Postdoc ved Roskilde Universitet, hvor han i øjeblikket undersøger, hvordan AI bidrager til polarisering på sociale medieplatforme.
- I sin ph.d. undersøgte Luigi Arminio polarisering på sociale medier ved hjælp af visuelle sprogmodeller (Visual Language Models) for at identificere nye mønstre blandt aktører for og imod klimahandling.
- Når Luigi ikke forsker, holder han af at lytte til musik, gå til koncerter og andre livearrangementer, gå lange ture og se fodboldkampe.