Hvad hvis der fandtes én åben og lettilgængelig database med klimadata for alting i hele verden?
Med det spørgsmål startede professor Jannick Schmidt sammen med kollegaer fra Aalborg Universitet, Leiden Universitet i Holland, 2-0 LCA i Danmark og CICERO i Norge i 2021 et ambitiøst projekt, der nu kulminerer i databasen BONSAI.
”Ambitionen med projektet var, at vi skulle hjælpe særligt de danske myndigheder med at nå målet om 70% reduktion inden 2030. For at kunne dette mente vi at vi mindst skulle levere CO2-aftryk fra mere end 1000 produkter, og at vi dækker hele verden,” siger Jannick Schmidt, der glad kan fortælle, at ambitionen er lykkes.
Med den nye database kan man få svar på, hvad det koster i CO2 at producere et produkt i et givent land, når man regner hele livscyklussen med. Og der er et behov for, at vi lytter mere til data, når vi træffer beslutninger om klimaet, mener Jannick Schmidt:
”Der bliver taget nogle beslutninger politisk, hvor man hvis man havde brugt vores tilgang og data, så ville man måske have taget nogle andre beslutninger,” siger han og nævner den grønne trepart som eksempel:
”Personligt er jeg glad for at få mere natur i min baghave, men konsekvensen er jo, at produktionen bliver flyttet et andet sted hen. De eneste steder, hvor der er plads til ny landbrugsjord, er jo der hvor der står en natur i dag. Så man flytter landbrugsproduktionen ud af Danmark, men det betyder så, at vi nedlægger natur udenfor Danmark.”
Udbud og efterspørgsel
For at forstå kritikken, er det nødvendigt først at forstå, hvordan BONSAI-modellen fungerer.
Modellen trækker livscyklusdata – det vil sige data fra en vares liv fra produktion til transport og bortskaffelsen – og regner ud, hvad aftrykket er i hvert led.
At producere en liter appelsinjuice kræver ikke kun appelsiner, men også emballage, transport og meget andet. For at få et præcist aftryk, regner modellen derfor ikke kun hvad appelsiner i gennemsnit koster at producere i CO2 – den gør det også med udgangspunkt i det specifikke land, de produceres i. I Danmark producerer vi ikke selv appelsiner, men importerer størstedelen fra Spanien, og modellen kan derfor give en præcis CO2-pris på en dansk appelsinjuice, når import, transport og andet er lagt til.
Dermed er vi tilbage ved Jannick Schmidts anke ved den grønne trepart. For BONSAI-modellen formoder nemlig, at hvis vi i Danmark stopper med at producere en vare, så vil andre lande fylde det hul i efterspørgslen. Og det forskubber aftrykket ud af landet – hvad der også kaldes lækage i klimavidenskaben:
”Med modellen kan man regne ud, hvad det koster i CO2 at producere eksempelvis et kilo grisekød i Danmark, og så kan man sammenligne med, hvad det vil koste at producere det i Polen, Tyskland, New Zealand, eller hvor man ellers har tænkt sig at kompensere for den produktion henne.”
”Men man kan selvfølgelig endnu ikke bede modellen svare på, hvad CO2-udledningen er ved den grønne trepart,” siger Jannick Schmidt og tilføjer, at det på sigt er den slags spørgsmål han håber, man kan besvare ved hjælp af blandt andet AI.
Også en hjælp til forbrugere og virksomheder
Selvom databasen i første omgang er blevet til for at hjælpe myndigheder og politikere, mener Jannick Schmidt også at både forbrugere og virksomheder kan få stor glæde af den.
”Det er jo ikke kun myndighederne der tager beslutninger, der ændrer vores CO2-aftryk. Enhver forbruger vil også kunne se, hvad det ville have af betydning at købe et kilo ris i stedet for et kilo oksekød eller salat i stedet for æbler,” siger Jannick Schmidt.
”Helt tilsvarende kan virksomheder også bruge databasen til at kvantificere aftrykket af deres indkøb og brug af services og konsulentydelser.”
I samarbejde med Dansk Industri og rådgiveren Viegand Maagøe er forskerteamet nu ved at udvikle et ekstra modul, der skal hjælpe virksomheder med at analysere CO2-aftrykket i deres værdikæder.
Jannick Schmidt opfordrer dog også andre til at eksperimentere med modellen – det hele er nemlig open source, og derfor gratis for andre at bygge videre og oven på.
BONSAI – der står for Big Open Network for Sustainability Assessment Information – lanceres officielt 26. juni til en debat på Aalborg Universitet. Læs mere og tilmeld dig her.