I juni måned udkom Digitaliseringsstyrelsen med en ny rapport, som belyser, hvordan danske virksomheder forholder sig til dataetik. I 2021 blev det lovmæssigt bindende, at store virksomheder inkluderer en dataetisk redegørelse i deres årsrapport. De årsrapporter har Digitaliseringsstyrelsen undersøgt, for at forstå, hvordan virksomheder tilgår det dataetisk område.
Den nye rapport viser bl.a., at de fleste (84 pct.) store danske virksomheder har forholdt sig til dataetik i 2023. At halvdelen (51 pct.) af de store virksomheder i 2023 har en dataetisk politik. Og at andelen med en dataetisk politik er forblevet uændret siden 2022, hvor 50 pct. af de store virksomheder havde en dataetisk politik.