En ny analyse fra Danmarks Statistik og Københavns Universitet undersøger den ulige økonomiske effekt af store sprogmodeller på det danske arbejdsmarked
Generativ AI blandt andet i form af sprogmodeller har vundet indpas på det danske arbejdsmarked. I en ny analyse undersøger Danmarks Statistik og Københavns Universitet i hvilken grad AI-applikationerne er beslægtede med de menneskelige færdigheder i forskellige arbejdsfunktioner. Dermed søger de at afdække hvordan mulighederne og udfordringerne ved store sprogmodeller er fordelt på tværs af arbejdsstyrken.
Analysens hovedkonklusioner:
– Arbejdsfunktioner, der overvejende består af kognitive rutineopgaver, har mest potentiale for at ændre sig i kraft af store sprogmodeller. Juridisk arbejde er den arbejdsfunktion, der har den højeste LLM-score. Arbejdsfunktionen med den laveste score er Malere og arbejde inden for rensning af bygninger.
– Brancher, der er præget af kognitive evner, har højere LLM-score end brancher med en overvægt af fysiske opgaver. Den branche, der har den højeste LLM-score, er Videregående uddannelsesinstitutioner. Branchen med den laveste score er Bygningsfærdiggørelse.
– Kvinder i beskæftigelse har samlet set bedre mulighed for at bruge store sprogmodeller end mænd i beskæftigelse. Inden for Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger har kvinder dog en lidt lavere LLM-score end mænd.
– Medarbejdere med en høj personlig årsindkomst har generelt bedre muligheder for at bruge og drage fordel af store sprogmodeller end medarbejdere med lav indkomst.
Læs undersøgelsen her.