Luk

Nyt ADD-webinar og Policy Brief om kunstig intelligens i sundhedsvæsenet

Læs Policy Brief og se webinaret på dansk

Hvad tænker patienter om brug af kunstig intelligens i diagnosticeringen? Stoler det lægefaglige personale på anbefalingerne fra ”maskinen”? Og hvilke opmærksomhedspunkter har udviklerne, når de bygger nyt AI health tech til det danske sundhedsvæsen?  

Det er spørgsmål som dette, som en række forskere og partnere tilknyttet ADD-projektet har undersøgt igennem en række vidensfora afholdt i 2022-23 med klinikere, udviklere, patienter og pårørende i sundhedsvæsenet. Du kan læse om resultaterne herfra i et nyt policy brief forfattet imellem post. doc. i ADD-projektet ved Roskilde Universitet, Prins Marcus Valiant Lantz, med daglig leder af Centre for Clinical Artificial Intelligence (CAI-X), Peter Børker Nielsen, samt projektleder og forskningsassistent i ADD-projektet ved Aalborg Universitet, Ulrikke Dybdal Sørensen. 

Indsigterne kan også tilgås i et ny udkommen ADD-webinar, hvor Prins Marcus Valiant Lantz og Peter Børker Nielsen sætter ord på oplevelserne fra de gennemførte vidensfora, og hvordan erfaringerne herfra bl.a. har relevans for Sundhedsstrukturkommissionens netop udgivede rapport.