I denne udgave af ADD’s sommerserie giver Sine Nørholm Just sit bud på en bog og en podcast, du kan pakke med i strandtasken – eller en serie du kan se, hvis vejret ikke arter sig.
Set: Adolescence
Som så mange andre har jeg med lige dele fascination over den eminente produktion og forfærdelse over den voldsomme handling ’binget’ Adolescence for nylig. Dette er altså næppe en anbefaling af ukendt stof, men jeg vil alligevel fremhæve serien, fordi den har gjort så stort (personligt og kollektivt) indtryk. Serien ses ofte som en advarsel mod unges brug af sociale medier generelt og særligt unge drenges risiko for at blive opslugt af manosfæren. Det er den også, men den er, for mig at se, i højere grad en fortælling om alt det, der ligger uden om – om alle de forhold, der kan føre til radikalisering. Hvad man tager med sig fra serien, afhænger nok af ens egen kontekst. For mig var det forældrenes uforståenhed, deres ’vi troede, at han var i sikkerhed på sit værelse’. Det står tilbage som en påmindelse om, at jeg skal huske at tale med mine teenagedrenge – både om det, de har lavet i skolen, og det, de har set på skærmen.
Hørt: Uncanny Valley
Hvis man er interesseret i, hvad der foregår i det amerikanske techmiljø i og omkring Silicon Valley, så er Wireds podcast Uncanny Valley et godt sted at holde sig opdateret. Podcasten kombinerer portrætter af centrale aktører (Altman, Musk, Zuckerberg…) med stadigt mere politisk indhold. I takt med, at det er blevet klart for enhver, at teknologi er politisk, er Wired som helhed drejet i en mere kritisk retning. Som hovedmediet skrev i sin introduktion til et nyligt temanummer: ”WIRED loves a rogue. Except rogues ruined the internet.” Og slyngler er ved at ødelægge demokratiet, kunne man tilføje. Hvis man vil forstå hvordan, så er særligt Uncanny Valleys (og Wireds bredere) dækning af Musks ind- og udtog af ’Department of Government Efficiency” værd at føje til lyttelisten.
Læst: Octavia E. Butler Lilith’s Brood-trilogien
Jeg er midt i min læsning af Octavia E. Butlers tre bøger om Lilith og den gruppe af mennesker, der har overlevet jordens ødelæggelse med hjælp fra rumvæsener, oankalierne, der udvikler sig ved at bytte gener med andre. For mennesker er oankalier ikke bare fremmede og skræmmende med deres utallige tentakler og evne til at kommunikere oplevelser og følelser direkte via berøring, de udgør også håbet om overlevelse via truslen om udslettelse. Bøgerne er mit første møde med Octavia E. Butlers forfatterskab, og jeg er dybt underholdt af den farverige fortælling. Samtidig er jeg inspireret af den måde, Butler bruger science-fiction til at rejse store spørgsmål om, hvem vi er som mennesker – spørgsmål om os selv og de andre og de bånd, vi formår og ikke formår at knytte mellem os og dem. Ligesom Ursula K. Le Guins nok mere berømte forfatterskab, er Octavia E. Butlers værker både vedkommende og presserende i dag – de er skrevet i en anden tid, men føles skrevet til vores.
